Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

jomfrufødsler. Flere unge kvinder vælger i dag at opsøge fertilitetsklinikker med det formål at blive gravide. Også selvom de aldrig har haft samleje før.
Foto: Miriam Dalsgaard (Arkivfoto)

jomfrufødsler. Flere unge kvinder vælger i dag at opsøge fertilitetsklinikker med det formål at blive gravide. Også selvom de aldrig har haft samleje før.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindst 10 børn årligt fødes ved jomfrufødsel

Flere kvinder, der aldrig har haft samleje, får hjælp til kunstig befrugtning. Også unge enlige kvinder ned til 23 år får sæddonation.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En jomfrufødsel er ikke længere noget, der kun findes i Det Nye Testamente. Men hvor det på jomfru Marias tid var helligånden, der stod bag, er det i dag fertilitetsklinikkerne: Her får kvinder, der aldrig har haft samleje med en mand, hjælp til at blive gravide ved sæddonation.

Mindst 10 jomfruer om året føder således et barn, viser en Politiken-rundspørge blandt landets fertilitetsklinikker.

Det er sjældent, at en 18-årig har den modenhed, det kræver at stå alene med et barn

En af klinikkerne er Dansk Fertilitetsklinik, der årligt behandler cirka 3 kvinder, der aldrig har været seksuelt aktive, siger klinikchef Ursula Bentin-Ley:

»Det er ganske normale kvinder. Oftest siger de, at de ikke har lyst til at have en mand – at det ikke interesserer dem, og nu føler de, at tiden er ved at løbe fra dem«.

Det samme siger ejer af fertilitetsklinikken Vitanova, Anette Pillon, der peger på, at kvindernes bevæggrunde er meget forskellige:

»For nogle er det, fordi de er aseksuelle, andre har været udsat for overgreb af seksuel karakter. Vi har også haft et eksempel på en kvinde i 40’erne, der boede hjemme og aldrig havde haft lyst til at have kontakt til en mand«.

Kvinderne fortæller ofte ved de indledende samtaler, at de er jomfruer, fordi de er nervøse for, at inseminationen af den grund ikke vil kunne gennemføres.

Fertilitetsklinikkerne melder samtidig om, at flere yngre enlige kvinder i 20’erne, der dog ikke nødvendigvis er jomfruer, opsøger dem for at få sæddonationer. Flere har derfor insemineret kvinder helt ned til 23 år, der ønskede at være alenemødre.

Den yngste, der har henvendt sig til Anette Pillon, var 18 år.

»Det er sjældent, at en 18-årig har den modenhed, det kræver at stå alene med et barn og skabe et godt liv for sig selv og barnet. Vi afviste hende, og det kunne vi, fordi vi er en privatklinik«, siger hun.

Lovændring har gjort det muligt

Fertilitetsbehandlingen af jomfruer og unge enlige kvinder har fundet sted siden 2007, da et forbud mod at hjælpe enlige kvinder med kunstig befrugtning blev ophævet.

Dermed har barnløse kvinder under 45 år, der ønsker at få et barn, mulighed for at få hjælp til kunstig befrugtning. Hvor der i loven findes en øvre grænse for kvindens alder, er der ikke en grænse for, hvor ung kvinden må være.

Hos Vitanova har man derfor overvejet, om klinikken skulle indføre en minimumsalder:

»Vi har ikke lagt os fast på en politik endnu, men kutymen er, at når helt unge i begyndelsen af 20’erne henvender sig, anbefaler vi dem at vente et års tid og så kontakte os igen. Nogle gange får de så bare lavet det et andet sted – eller finder en kæreste i mellemtiden«, siger Anette Pillon og fortsætter:

LÆS DEBAT

»Når vi har samtaler med de unge enlige kvinder er de typisk også mere dybdeborende. Her prøver vi også at inspirere til, at kvinden smager lidt mere på livet først, og også til at hun får en uddannelse, før hun kaster sig ud i at få børn«.

Samme praksis har også Dansk Fertilitetsklinik, fortæller klinikchef Ursula Bentin-Ley: »Det er vores egen etik, som siger, at man ikke bare skal påbegynde en behandling, inden vi er helt sikre på, at det virkelig er det, kvinden ønsker. Også på lang sigt. Der kan være livskriser eller andre ting, som gør, at kvinden pludselig får et ønske, som måske ikke er så velovervejet«.

Derimod vil klinikkerne ikke blande sig i, om kvinden er jomfru eller ej:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skal man være 18 år og myndig, eller skal det være muligt for enhver

»Det tilkommer ikke mig at spørge ind til, om de har været sammen med en mand«, siger Finn Hald, klinikchef ved fertilitetsklinikken på Hospitalsenheden Horsens. Han har behandlet tre kvinder, der var jomfruer. Muligvis flere.

Formand for Etisk Råd, Jacob Birkler, mener ikke, at det er den seksuelle inaktivitet, der er afgørende. Han efterlyser derimod en debat om en nedre aldersgrænse:

»Spørgsmålet om alder er for mig at se en vigtig debat. Da vi i Danmark begyndte at regulere det her område, satte vi en øvre aldersgrænse, som der har været debat om. Spørgsmålet er så, om der også skal være en nedre grænse. Skal man være 18 år og myndig, eller skal det være muligt for enhver«, siger han og peger på, at barnet kan blive et middel til selvrealisering:

»Børn bliver langsomt noget, som baserer sig på valg og fravalg. Noget som jeg også gerne vil have, og så siger nogle måske: Sådan et barn, kunne jeg også godt tænke mig at få – ligesom en bamse i en forretning. Der skal i hvert fald være en sikkerhed for, at der er gjort overvejelser herom«, siger han og peger på, at der er langt mere strikse regler, når det gælder adoption, end når det gælder assisteret reproduktion.

»Den økonomiske side er så, om vi som samfund overhovedet skal bistå til, at de unge kvinder får hjælp til det her, hvis nu man kunne gøre det på en anden måde. Selv om man skal passe på med formynderi i den her forbindelse, kunne det jo være, at hun mødte en partner senere hen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden