Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
HARRY CABLUCK/AP
Foto: HARRY CABLUCK/AP
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske forskere sables ned: Ingen sammenhæng mellem HPV vaccine og alvorlige symptomer

Det Europæiske Lægemiddelagentur retter skarp kritik mod danske forskeres metoder.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidligere på måneden konkluderede Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, at der ikke var en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og det alvorlige svimmelheds- og træthedssyndrom, POTS.

Nu frigiver de rapporten, som underbygger deres konklusion, og den retter alvorlig kritik mod Synkopecentret ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som har været frontfigurer i mistænkeliggørelsen og kritikken af HPV-vaccinen og dens mulige bivirkninger.

»Kort fortalt, så formodes det, at de rapporterede tilfælde af POTS, som Brinth og dennes kollegaer (Synkopecentret, red.) har indberettet, repræsenterer et yderst selektivt udsnit af patienter, tilsyneladende valgt for at passe ind i en på forhånds-bestemt konklusion om vaccine-relaterede skader«, skriver EMA i deres rapport.

I statistikken over tilfælde af POTS i EU stod Danmark for over halvdelen af tilfældene, hvilket blandt andet var medvirkende til, at EMA valgte at sætte ekstra fokus på de danske metoder.

LÆS RAPPORTEN HER(eksternt link)

Hos Kræftens Bekæmpelse er man tilfreds med rapporten og anerkender, at det er en hård kritik af den måde, man har grebet forskning af HPV-vaccinen an på i det danske sundhedsvæsen og på Synkopecentret.

»EMA siger, at man begår en fejl, når kun ser på unge piger, der kommer ind ad døren med oplevelse af bivirkning efter HPV - og man så konkluderer med det samme, at det må være POTS. Man glemmer, at der desværre også uden HPV er en del unge kvinder med POTS. Derfor mener EMA, at der er tale om en cirkelslutning i den danske forskning«, siger Leif Vestergaard, direktør for Kræftens Bekæmpelse.

Er det på grænsen til videnskabelig uredelighed?

»Det skal andre vurdere, men jeg skal sige, at jeg synes, det er en yderst alvorlig kritik, EMA rejser her«, siger han.

Kræftens Bekæmpelse: Sundhedsstyrelsen må træde i karakter

Leif Vestergaard er glad for, at det nu er blevet slået fast med syvtommersøm, at der ikke findes en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og POTS.

»Vi er rigtigt glade for, at hovedkonklusionen bliver underbygget endnu en gang, og at det underliggende arbejde nu ligger frit tilgængeligt«, siger han.

Han synes ikke, der har været styr på de procedurer, der har været omkring informationen om HPV-vaccinen, og mener, at Sundhedsstyrelsen nu må hanke op i regionerne.

»Sundhedsstyrelsen må træde i karakter over for regionerne og spørge, om de her klinikker, som regionerne har lavet, er rigtigt bemandet, om de har den rigtige tværfaglighed, og om de har den rigtige registrering. Det er den eneste måde, vi kan finde ud af, hvor mange piger der reelt har POTS«, siger han.

Kræftens Bekæmpelse er glad for, at man nu trygt kan sige, at der kun findes bivirkninger ved HPV-vaccinen for 2-3 kvinder ud af 1.000 - bivirkninger, der altså også dækker ting i den lavere ende af skalaen såsom rødmen, der hvor man er blevet stukket.

»Det skal holdes op mod, at det er en vaccine, der redder rigrtigt mange kvinder fra livmoderhalskræft«, siger Leif Vestergaard.

POTS-piger skal stadig have hjælp

»Set fra min stol er det beroligende, at der sjældent er bivirkninger ved HPV, men derfor skal dem, der har det, jo stadig have hjælp«, siger Leif Vestergaard og tilføjer:

»Det vigtigste er, at vi har nogle piger, som har haft nogle problemer, hvor de har gået i næsten to år og lidt i stedet for at få hjælp i tide. Det er ødeæggende for pigerne og ødelæggende for tilliden til vaccinen«.

Ifølge Leif Vestergaard, så er der gået alt for lang tid, fra problemet med POTS-pigerne manifisterede sig, og så til at man har forsøgt at gøre noget ved det.

Han efterlyser derfor en fælles beslutning for, hvordan de her piger skal udredes.

»Vi mangler simpelthen en tværfaglig indsats på området«, siger han.

Fra Synkopecentret har man ingen kommentarer til kritikken på nuværende tidspunkt. Man venter på at høre fra lederen af centret, Jesper Mehlsen, der er på ferie indtil 7. december.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden