FORKLARING. Man kender ikke årsagen til, at færre børn ammes, men en forklaring kunne være omtalen i medierne af de miljøgifte, der findes i modermælk, foreslår en professor i børneernæring.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

FORKLARING. Man kender ikke årsagen til, at færre børn ammes, men en forklaring kunne være omtalen i medierne af de miljøgifte, der findes i modermælk, foreslår en professor i børneernæring.

Sundhed

Danske kvinder skruer ned for amningen

På tre år er antallet af børn, der ammes fuld ud dalet med tre procentpoint.

Sundhed

Spædbarnets ernæring er af afgørende betydning for dets vækst og trivsel og for barnets sundhed på længere sigt. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn ammes fuldt ud, til de er seks måneder gamle.

Sådan lyder Sundhedsstyrelsens vigtigste anbefaling til nybagte mødre og til det sundhedspersonale, der skal rådgive dem. Men alligevel er der tegn på, at færre og færre mødre ammer deres børn fuldt ud, og de gør det i kortere tid end tidligere.

Det fremgår af en undersøgelse, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har lavet på baggrund af tal fra Statens Serum Instituts Børnedatabasen, som blandt andet indeholder indberetninger fra sundhedsplejersker om amning. Tallene er fra de tre år fra 2012 til 2014, og i forhold til tal fra Sundhedsstyrelsen sidste år viser de nye tal, at tendensen fortsætter.

LÆS ARTIKEL

Tallene handler alene om mødre, der kun ammer deres børn fuldt og ikke om mødre, der både ammer og giver barnet anden ernæring.

Tallene viser, at andelen af børn, der bliver ammet fuldt ud, til de er to uger gamle, er faldet fra næsten 90 procent i 2012 til lige under 87 procent i 2014.

For børn, der er omkring fire måneder gamle, er andelen, der bliver ammet fuldt ud, faldet fra 56 procent til 53 procent.

»Forskellene er ikke store, men over de tre år ser det ud til, at der er en beskeden nedadgående tendens«, siger Kim Fleischer Michaelsen, professor i børneernæring ved Københavns Universitet til DR Nyheder.

Tallene fra Børnedatabasen viser, at kun hver tiende af de danske børn bliver ammet fuldt, til de er seks måneder gamle, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Sidste år udgav Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) sin store rapport om børn og unges trivsel. Her fremgår det også, at færre børn bliver ammet i dag end for fire år siden.

I SFI-rapporten har mødre til nu 4- og 8-årige børn rapporteret deres amning af børnene, da de var små. Og for begge grupper er der sket en klar stigning i andelen af børn, der ikke bliver ammet. I 2013 blev mellem 11 og 12 procent af børnene slet ikke ammet, mens det drejede sig om mellem 8 og 9 procent i 2009.

»Udviklingen er uheldig, fordi modermælk anses for at være den bedste ernæringskilde til spædbørn. Der er derfor grund til at holde øje med denne udvikling«, lyder det i SFI-rapporten.

Kim Fleischer Michaelsen understreger, at det er vigtigt for sammenhængen også at medtage de mødre, der ammer delvist, selvom de ikke fremgår af statistikken, og at mødre i Danmark og de skandinaviske lande generelt ammer længere end mødre i andre lande.

Man kender ikke årsagen til den nedadgående tendens, men en forklaring kunne være omtalen i medierne af de miljøgifte, der findes i modermælk.

»Det kan have skræmt nogle kvinder. Men der er ikke evidens for, at miljøgiftene har negative effekter på børnene, der kan måle sig med de betydelige fordele ved amning«, siger professor Kim Fleischer Michaelsen.

Den nedadgående tendens på landsplan dækker over regionale forskelle, idet mødre i hovedstadsområdet faktisk ammer deres børn lidt mere end tidligere, mens tallet entydigt er på vej ned i regionerne i Midt- og Sydjylland.

Tendensen dækker ifølge SFI-rapporten fra sidste år også over store sociale forskelle, idet færre børn af lavtuddannede ammes end børn af højtuddannede, færre børn af indvandrere ammes, og enlige mødre magter heller ikke at amme i så vid udstrækning som mødre i parforhold.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce