Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
omtanke. Det vigtigste råd er at undgå parfume i de produkter, du bruger til daglig, hvis du vil forebygge, at du får parfumeallergi. Parfume findes for eksempel også i makeup.
Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN

omtanke. Det vigtigste råd er at undgå parfume i de produkter, du bruger til daglig, hvis du vil forebygge, at du får parfumeallergi. Parfume findes for eksempel også i makeup.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan undgår du at få parfumeallergi

12 gode råd - sprøjt for eksempel parfume på tøjet i stedet for på huden.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
  • 1. Undgå så vidt muligt parfume. Parfume findes i rigtig mange hverdagsprodukter, og i stor grad i personlige plejeprodukter. Skær parfumen helt væk, eller begræns brugen til udvalgte produkter eller særlige lejligheder.
  • 2. Læs varedeklarationen. Hvis ordet parfume, parfum, perfume, fragrance eller aroma står i ingredienslisten, så indeholder produktet parfume.
  • 3. Vær årvågen. Parfume findes ikke kun i deodorant, shampoo og bodylotion, men også i for eksempel makeup og hårspray.
  • 4. Undgå også de naturlige dufte. Der er ikke forskel på, om parfume eller duftolier kommer fra naturen eller et laboratorium, begge typer kan give allergi. Faktisk er nogle af de naturlige parfumestoffer dem, som flest får allergi overfor.
  • 5. Et væld af parfumestoffer. Ud af cirka 2.600 parfumestoffer skal blot 26 deklareres med navn på emballagen. Dette er en hjælp til dem, der allerede har allergi overfor stofferne, og som så har mulighed for at undgå dem. Men vil du være forsigtig i forhold til parfumeallergi, skal du helt gå udenom parfume og ikke kun de 26 stoffer.
  • 6. Brug næsen. Er du i tvivl, så duft til produktet. Dufter det dejligt, så er der parfume i.
  • 7. Vælg med omhu. Undgå især parfume i produkter, der sidder længe på huden, som for eksempel deodorant, creme, solcreme, after sun og parfume i flakon.
  • 8. Pas især på deodoranten. Deodorant er det allermest allergifremkaldende skønhedsprodukt, så den er vigtig at skifte ud med en parfumefri variant.
  • 9. Skån den sarte hud. Nybarberet hud i for eksempel armhulen eller på benene er ekstra følsom, og der er større risiko for at få allergi, hvis du påfører deodorant eller creme straks efter barberingen.
  • 10. Brug mærkerne. Gå efter svanemærkede produkter eller produkter med Astma-Allergi Danmarks blå krans. Men vær opmærksom på, at de svanemærkede i nogle tilfælde godt kan indeholde parfume, og at Den Blå Krans altid er parfumefri, men i nogle tilfælde kan indeholde andre problematiske stoffer som for eksempel parabener.
  • 11. Læg mærke til anprisninger. Står der ’parfumefri’ eller ’uden parfume’ på et produkt, så SKAL det ifølge loven være helt uden parfume, både naturlige og kunstige.
  • 12. Alternativ. Brug parfume på tøjet eller i håret, i stedet for direkte på huden.

Kilder: Videncenter for Allergi og Astma-Allergi Danmark

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden