Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MADS NISSEN
Foto: MADS NISSEN

Rygning. Jo mere du ryger, jo større er din kræftrisiko. Men din risiko for blodpropper er stort set ens, uanset om du ryger 2 eller 20 cigaretter dagligt.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En festrygers risiko for blodprop er på størrelse med en storrygers

Røgdøden fra kræft og blodpropper er vidt forskellig alt efter, hvor meget du ryger. Se din risiko - og forstå, hvorfor nogle bliver 90 år trods massive røgtåger.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Syv procent af danskerne er storrygere og pulser mere end 15 cigaretter dagligt.

Mens seks procent kun ryger i ny og næ, festrygerne.

Det viser en ny måling fra Gallup om danskernes rygevaner, som Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen står bag.

Statens Institut for Folkesundhed har tidligere beregnet, at omkring 13.900 danskere dør hvert år af rygning. Men hvor farligt er det egentligt at ryge, og er der forskel på risikoen alt efter, om man ryger en pakke om dagen eller blot et par enkelte cigaretter?

Politiken har spurgt projektchef i Kræftens Bekæmpelse Niels Them Kjær:

»Selv et par cigaretter om dagen kan være skæbnesvangert. For uanset om du frygter at få kræft eller dø af en blodprop, så er din risiko for at dø af disse sygdomme mindst dobbelt så stor, som hvis du ikke ryger. Derfor bør ingen ryge overhovedet. Men alt efter hvilke type sygdom, vi ser på, så ændrer forekomsten sig, når vi ser på mængden af røgede cigaretter«, siger han.

Selv lidt røg er farligt

Kræft er nemlig en langsomt udviklende sygdom, hvor der er en direkte sammenhæng mellem antallet af cigaretter dagligt og så risikoen for at dø af kræft i lunger, mund, mave, nyre og urinblære, der oftest er der, hvor rygerkræften sætter sig. Jo mere røg, jo større risiko for at dø.

Døden fra hjertekarsygdom er derimod helt anderledes, da det groft sagt er 'her-og-nu-rygningen', der skaber blodpropperne, som kan sende dig i graven.

Men lad os tage det fra en ende af. Og slå fast, at selv meget lidt rygning dagligt er langt farligere end ingen rygning.

I 2005 blev, der i tidsskriftet Tobacco Control offentliggjort et stort norsk studie, der gav genlyd. De norske forskere havde fulgte 43.000 landsmænd, der i midten af 1970’eren var mellem 35 og 49 år.

I 2002 da forsøgsdeltagerne alle var over 60 år inddelte forskerne de undersøgte nordmænd i grupper alt efter, om de var 'ikke-rygere', kun havde røget '1-4 cigaretter dagligt', var 'mediumrygere' eller 'storrygere'. Og så tjekkede forskerne dødsårsagsregistret. Konklusionen var klar:

Hver gang én ikkerygende nordmand var død af enten åreforkalkning eller lungekræft var tre nordmænd, der blot røg 1-4 cigaretter, langt i jorden af en af de to dødsårsager.

»Undersøgelsen fastslog derfor dengang helt entydigt, at selv en lille bitte smule daglig rygning er yderst sundhedsskadeligt. Her taler vi ikke sygdom, men en tredobbelt risiko for at dø. Derfor bør rygning ikke blot begrænses, men helt droppes«, siger Niels Them Kjær.

Men det norske studie viste noget andet særdeles interessant.

Om du blot ryger op til fire cigaretter dagligt eller 20 ændrer stort set ikke på din risiko for død af åreforkalkning og blodpropper. Mens den person, der blot ryger en lille smule altså har en tredobbelt risiko for at dø af røgen, så er den 'blot' øget til en firedobbelt risiko, hvis du suger 20 cigaretter i lungerne hver evig eneste dag.

»Som ryger får man altså næsten hele sin risiko for hjertesygdom fra den første cigaret. Det skyldes, at det er mere her og nu. Det er også derfor, at selv passiv rygning øger risikoen for blodpropper og andre hjertesygdomme. Om du så ryger to, 10 eller 20 cigaretter gør altså ikke det store, hvis du frygter hjertesygdom«, siger Niels Them Kjær og fortsætter:

»Og den gode nyhed er, at den øgede risiko for hjertesygdom forsvinder efter 5-10 år, hvis du stopper med at ryge, fordi åreforkalkningen langsomt forsvinder. Derfor er det ikke for sent at stoppe, hvis du ikke vil have en blodprop«.

Jo mere røg jo større risiko for kræft

Det store norske studie viste derimod helt andre resultater, da forskerne kiggede på risikoen for at dø af lungekræft. Jo flere daglige cigaretter, jo større risiko for død af lungekræft.

Hver gang én ikkeryger døde af lungekræft, døde tre mænd og fem kvinder, hvis de blot røg 1-4 cigaretter dagligt, af sygdommen. Men røg de 20 cigaretter, så døde 25-30 i forhold til den ene ikkeryger.

Hvert år dør mere end 3600 danskere dør af lungekræft - heraf mere end 1700 kvinder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til sammenligning dør små 1200 kvinder af brystkræft. Og 100 kvinder dør af livmoderhalskræft, der er så omtalt i øjeblikket på grund af den omdiskuterede HPV-vaccine.

175 døde i trafikken sidste år.

»Jeg plejer at sige, at for kræftsygdommene er der en direkte sammenhæng mellem risikoen og antallet af cigaretter, som du har røget gennem livet. En dosis-respons sammenhæng, som vi kalder det. Du kan langsomt nedsætte din risiko, hvis du helt holder op, men den bliver aldrig så lav, som hvis du har været røgfri livet igennem«, siger Niels Them Kjær.

Den rygende 90-årig er blot heldig

Kræftens Bekæmpelse fastslår samtidig, at flere videnskabelige studier har vist, at halverer du dit cigaretforbrug fra 20 til 10 cigaretter dagligt, så ændre det ikke på den overordnede risiko for at dø – uanset årsagen.

»Igen kan jeg kun sige, at man helt bør holde op eller aldrig starte«, siger han.

Men vi kender jo alle sammen nogle, der er blevet 90 år, som har røget hele livet?

»Ja, men det svarer til at gå over motorvejen med bind for øjnene. Det vil altid lykkes for nogle, men langt fra alle. Sådan er det også med rygning. Og vi ved endnu ikke, hvorfor nogle klarer det. Derfor er anbefalingen også, at alle bør stoppe, da vi ikke på forhånd kan udpege dem, der kommer over ’motorvejen’ i live«, siger Niels Them Kjær.

Betyder det, at nogle mennesker potentielt kan tåle rygning eksempelvis på grund af genetiske grunde?

»Både ja og nej. På et tidspunkt vil videnskaben sikkert være kommet så langt, at vi vil kunne udpege dem, der er vil dø alt for tidligt af deres røg. Så kunne vi koncentrere hele vores indsats om dem. Men det er vi endnu ikke, og derfor er vores råd og anbefalinger fortsat gældende for alle«, siger han og fortsætter:

»Men jeg vil påstå, og der er også massivt fagligt belæg for, at stort set ingen vil kunne gå gennem livet som ryger, blive 90 år og være helt upåvirket. De flestes lungefunktion vil være påvirket, de vil oftere hoste, få luftvejsproblemer og blive stakåndede. Der er jo en grund til, at man kalder det for 'vindueskiggersygdom', fordi rygningens åreforkalkning i benene gør, at den ældre person bliver nødt til at stoppe op for hver hundrede meter ’og se på vinduer’. Så alle rygere bliver påvirket – men ikke alle dør meget tidligt, eller får kroniske sygdomme af deres rygning«.

Når du taler om risikoen for rygning, taler du om risikoen set på et befolkningsniveau. Men hvor farligt er det for den enkelte, for der er jo ingen tvivl om, at det er mindre farligt at ryge cigaretter end ryge heroin?

»Hvis du er begyndt som teenager og ryger livet igennem, så behøver du kort sagt ikke spare op til din pension. Problemerne med rygning kommer snigende, men du vil sandsynligvis leve 10 år kortere og desuden opleve flere år med sygdom end ikke-rygere«, siger Niels Them Kjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Festrygning er mindre farligt - men ingen fest

Kræftens Bekæmpelse understreger også, at det selvfølgelig ikke er lige så farligt kun at ryge til en fest hver anden måned, som hvis du ryger oftere.

»Men ryger du hver weekend, og måske i store mængder, så er din risiko altså stort set den samme som ved dagligrygningen af 1-4 cigaretter«, siger Niels Them Kjær og påpeger, at han ikke bryder sig om ordet 'festrygning'.

»Det giver en positiv association til en last, der er den enkeltfaktor, der har størst negativ betydning for vores sundhed. Og mange, der blot ryger lejlighedsvis, gør det heller ikke til fester, men fordi de er stressede, har familiekriser eller sådan noget. Så lad os nu droppe ordet festrygning. Ligesom vi skal droppe cigaretterne«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden