mærket. 23-årige Sidsel Nielsens mor døde af anoreksi for seks år siden. Nu er hun selv i behandling for alvorlig anoreksi. »Jeg skal aldrig, aldrig give den sygdom videre til mit barn«, siger hun.
Foto: PETER KLINT

mærket. 23-årige Sidsel Nielsens mor døde af anoreksi for seks år siden. Nu er hun selv i behandling for alvorlig anoreksi. »Jeg skal aldrig, aldrig give den sygdom videre til mit barn«, siger hun.

Sundhed

Faretegn: Sådan spotter du en spiseforstyrrelse hos dig selv eller andre

En række symptomer går igen ved de forskellige former for spiseforstyrrelser.

Sundhed

Er du i tvivl om, hvorvidt du selv, et familiemedlem eller en anden, du kender, lider af en spiseforstyrrelse?

Så kan du nok få et fingerpeg ved at dykke ned i listen her over symptomer, som typisk går igen på tværs af forskellige spiseforstyrrelser.

Tilbyd din hjælp

Hvad enten, det drejer sig om anoreksi, bulimi, overspisning eller en af de mindre kendte spiseforstyrrelser som ortoreksi (overdrevet fokus på sundhed) eller megareksi (overdrevet fokus på at få store muskler), så vil nogle af disse symptomer sandsynligvis være der.

»Får du en fornemmelse af, at der er noget galt og bemærker du et eller flere af nedenstående symptomer hos en person, du kender, er det vigtigt, at du handler og udtrykker din omsorg over for personen. Fortæl personen, at du er bekymret for, om han eller hun har et problem eller står i en situation, der er svær at klare alene«, skriver Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS, på sin hjemmeside, hvor foreningen også bringer listen over de mest klassiske symptomer.

»Tilbyd din hjælp og støtte, eller forsøg alternativt at få personen til at henvende sig til for eksempel familie eller andre venner for støtte og hjælp«.

Foreningen understreger dog, at nogle af symptomerne også kan ses ved andre lidelser eller problemer, og du derfor ikke kan konkludere, om der er tale om en spiseforstyrrelse udelukkende på baggrund af et symptoms forekomst. Men læs med her, hvis du er bekymret for dig selv eller en i din nærhed:

Klassiske symptomer på en spiseforstyrrelse

  • Spiser alene

Personen begynder at undgå spisesituationer og/eller ønsker at spise alene, på sit værelse eller på andre tidspunkter end resten af familien.

  • Ekstremt fokus på mad

Personen bliver ekstremt optaget af mad. Det kan for eksempel medføre en indgående interesse for madopskrifter, måltider, kalorieindhold og madlavning.

  • Ekstrem sportsudøvelse

Personen begynder at dyrke sport i et voldsomt omfang og uden, at det synes at være forbundet med lyst på nogen måde. Sportsudøvelsen kan få en nærmest tvangsagtig karakter for personen.

  • Fysiske signaler

Blandt de mange fysiske tegn ses blandt andet forstoppelse, mavepine, hovedpine og svimmelhed.

  • Skjuler kroppen

Personen vil som regel altid have en undskyldning for ikke at deltage i gymnastik, svømning, strandture eller andet, hvor kroppens fysiske tilstand afsløres.

  • Isolation

Personen synes ikke at trives i de sociale sammenhænge, hun eller han indgår i, men trækker sig derimod tilbage, undgår sociale arrangementer og isolerer sig i sin egen verden.

  • Dårlig koncentration og rastløshed

Personen har svært ved at samle sig om en opgave eller en aktivitet på grund af manglende koncentration og rastløshed. Han eller hun kan samtidig have svært ved at blive i en situation længere tid ad gangen og oplever måske søvnforstyrrelser.

  • Humørsvingninger

Personen virker til at opleve store og hyppige humørsvingninger, hvor humøret kan svinge fra det nærmest depressive til uforbeholden glæde.

  • Lavt selvværd

Personen virker til at have et meget lavt selvværd, hvilket for eksempel kan komme til udtryk ved, at hun eller han ikke ser sig selv som vigtig eller værdifuld som menneske og ved, at hun eller han konstant søger at gøre andre mennesker tilpas frem for sig selv.

Kilde: Spiseforstyrrelser.dk, som er Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades (LMS) hjemmeside

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden