Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: THOMAS BORBERG
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi spørger professoren: Skal man tage D-vitaminer eller ej

En halv million danskere lider af D-vitaminmangel i vinterhalvåret. Men virker det at tage tabletter med D-vitamin?

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne hamstrer modevitaminet D i stor stil. Det sker med håbet om at undgå en lang række sygdomme, der sættes i forbindelse med et for lavt niveau af vitaminet i blodet.

Mange vælger derfor at tage en daglig tablet med solskin, som det så reklamesmart sælges som. Men er det nu også så godt, som det kan lyde? Og hvad ved videnskaben egentlig om tilskud med D-vitamin?

Politiken har spurgt professor Lars Rejnmark på Aarhus Universitetshospitals endokrinologiske afdeling og en af landets førende forskere i D-vitamin-mangel.

Bør danskerne generelt spise tilskud med D-vitamin?

»Nej. Sund livsstil med fisk nogle gange om ugen og sol i sommerhalvåret, kortvarigt uden at blive forbrændt, er den bedste anbefaling til den raske befolkning under 65 år«.

Er der særlige befolkningsgrupper, der bør spise tilskud D-vitamin?

»Ja – ældre over 65-70 år. Har man knogleskørhed, bør man tage tilskud. Og er man disponeret til knogleskørhed, altså hvis ens mor eller far har sygdommen, er det nok fornuftigt at tage tilskud allerede i 50-års alderen. Hvis man ikke får rigeligt med mælkeprodukter i dagligdagen, bør tilskuddet kombineres med et kalktilskud. Efter 50-års alderen starter det, som kaldes det aldersbetingede knogletab. Hvert år mister man 0.5 procent af kalkindholdet i knoglerne. Og vi ved, at mangel på D-vitamin og et lavt kalkindtag også fører til knogletab. Hvis man i forvejen er disponeret til knogleskørhed er det vigtigt at undgå andre risikofaktorer for knogletab. Men selvfølgelig gør det ikke noget, at man tænker sig om. Hvis man i forvejen har et højt indtag af kalk fra mælkeprodukter og en livsstil, hvor man spiser fede fisk flere gange om ugen og får sol i sommerhalvåret – så er brug af tilskud næppe så vigtigt«.

Foto: pr-foto/Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Er der andre grupper, der bør tage tilskud?

»Ja gravide, børn under to år, folk med mørk hud og personer, som aldrig kommer i solen, skal også tage tilskud. Derudover anbefales tilskud med D-vitamin til patienter med visse sygdomme – for eksempel hvis man har svært ved at optage fedtstoffer fra maden; D-vitamin er en form for fedtstof. Eller sygdomme, der gør, at man holder sig væk fra sollys eksempelvis«.

Hvor kan jeg se, om jeg bør tage tilskud?

»På Sundhedsstyrelsens hjemmeside «. eksternt link)

Når mange danskere generelt mangler D-vitamin, og vi lever et sted på kloden, hvor vi ikke kan få D-vitamin fra solen i vinterhalvåret, hvorfor er det så ikke indlysende, at vi alle bør spise tilskud med D-vitamin?

»Fordi det ikke er så simpelt, som det lyder. Der er flere argumenter. Men vigtigst af alt, så ved vi slet ikke, om tilskud med D-vitamin er gavnligt for alle mennesker. De fleste undersøgelser er kun foretaget blandt ældre, mens der stort set ikke findes resultater fra undersøgelser på folk under 50 år. Derfor kan vi ikke sige noget sikkert om effekten fra tabletter med D-vitamin, hvis man har et årelangt forbrug, der starter allerede i ung alder. Samtidig er det et problem, at mange af dem, der spiser tilskud med D-vitamin i forvejen har en sund livsstil. Mens dem, der lever knap så sundt, altså ikke spiser fisk og andre D-vitaminholdige fødevarer og får sollys, måske ikke er helt så gode til at tage tilskud regelmæssigt. Dermed ender tabletterne groft sagt ikke i munden på dem, der nok ville have mest gavn af tilskud. En sund person bliver ikke sundere af at tage et kosttilskud«.

Bør den almindelige dansker få sit niveau af D-vitamin målt?

»Nej – kun hvis man fejler en af de sygdomme, hvor tilskud anbefales til. Er man meget bekymret for at mangle D-vitamin i vinterhalvåret, kan man selvfølgelig tage et tilskud på 10-40 mikrogram om dagen – det vil med stor sandsynlighed sikre, at man har tilstrækkeligt med D-vitamin i blodet«.

Hvorfor ikke bare få det målt, så kan man se, om ens bekymring er begrundet eller ej?

»Fordi vi som læger i mange tilfælde ikke vil vide med sikkerhed, hvordan vi skal tolke resultatet af en måling hos en person, som i øvrigt er sund og rask. Rigtigt mange vil sikkert ligge i gråzonen – lidt til den lave side, men vi ved ikke, om det betyder noget i det lange løb. Der mangler undersøgelser, som på ordentlig vis belyser det. Til gengæld vil det med sikkerhed være rigtigt dyrt for sundhedsøkonomien – og endnu værre, så vil det gøre, at de som ligger i 'gråzonen' vil føle sig sygeliggjort, uden vi kan sige, om der overhovedet er grund til at være bekymret. Endeligt er det ligesom med tablettilskud – de som tager initiativ til at få målt deres indhold af D-vitamin i blodet, er måske dem, der i forvejen har en sundhedsorienteret livsstil. De, som er lidt mindre interesserede i deres sundhed, vil nok ikke være helt så gode til at få taget en blodprøve – og det kan meget vel være dem, som har mest brug for at få rettet op på deres D-vitaminstatus. Dermed bruger vi unødige skattekroner på raske patienter uden at finde dem, hvor det kunne være relevant«.

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor tilskud ikke er løsningen, når mange har for lidt D-vitamin i blodet. Hvorfor er det ikke så logisk, som det lyder?

»Fordi langt de fleste undersøgelser er lavet på en måde, så forskerne ikke med sikkerhed kan svare på, om der rent faktisk er tale om en årsags-virkningssammenhæng mellem tilskud med D-vitamin og de mulige sundhedsgevinster.”

Hvad mener du?

»Adskillige undersøgelser har vist, at de mennesker, som har et meget lavt niveau D-vitamin, er i større risiko for at udvikle forskellige sygdomme, som for eksempel kræft og hjertekarlidelser. Men de fleste af undersøgelserne giver intet svar på, om det lave D-vitaminniveau i sig selv er årsag til disse sygdomme. Eller om man har fået D-vitamin-mangel, fordi man er syg. Det kunne jo godt være sådan, at ens sygdom gør, at man ikke kommer så meget ud i solen – og derfor har et lavt niveau af D-vitamin i blodet. Hvis det er tilfældet, så kan man jo ikke forebygge sygdommen ved at tage tilskud – da problemet ikke skyldes niveauet af D-vitamin, mens selve den bagvedliggende sygdom. Der foreligger kun gode undersøgelser, når det drejer sig om knoglerskørhed, hvor langt de fleste peger i retning af en gunstig effekt af at tage tilskud med D-vitamin«.

Men kan I så fastslå noget om risikoen ved overdosering af D-vitamin?

»Nej, desværre. Undersøgelser har også vist, at personer med et meget højt indhold af D-vitamin i blodet har flere sygdomme - så det er lidt som et 'U', hvor for meget og for lidt D-vitamin i blodet ser ud til at hænge sammen med sygdom. Her står vi igen med samme problem: Er det høje niveau af D-vitamin forårsaget af sygdommen? Eller har de meget D-vitamin i blodet, fordi deres sygdom har medført et større vægttab, der af sig selv vil øge mængden af D-vitamin i blodet? Eller er de på grund af deres sygdom begyndt at tage D-vitamin som tabletter i håb om, at det kan bedre deres helbred? Vi kender endnu ikke den egentlige sammenhæng mellem niveauet af D-vitamin og forekomsten af sygdomme som kræft og hjertekarlidelser. Vi ved groft sagt ikke hvad, der fører til hvad. Vores viden er begrænset af, at der mangler gode studier, som kan afklare, hvordan tingene hænger sammen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad er der galt med studierne? Hvorfor er I ikke mere sikre i jeres svar, man bliver jo komplet forvirret?

»Ja, det kan jeg godt forstå. Men det skyldes, at hovedparten af de studier, der er lavet om niveauet af D-vitamin, er undersøgt i de såkaldte befolkningsstudier. Her ser man groft sagt bare på, om de mennesker, der har lidt eller meget D-vitamin i blodet, også har flere eller færre sygdomme end alle de andre. Men det giver ikke svar på, om det er 'hønen eller æget', som kom først. Og så er der også lavet mange forsøg med rotter og mus, men det er altså ikke altid, at resultater fra dyreforsøg kan overføres til mennesker. Derfor kan vi desværre ikke sige med sikkerhed om, hvorvidt tilskud med D-vitamin mindsker ens risiko for at udvikle for eksempel hjertesygdom. Det er kun for ganske få sygdomme, eksempelvis knogleskørhed, at effekten af tilskud med D-vitamin er undersøgt på den rigtigt måde«.

Hvornår får I så ordentlige studier?

»Forhåbentligt bliver vi snart lidt klogere. Inden for de næste 2 år skulle der gerne komme resultater fra nogle større lodtrækningsstudier, hvor flere tusinde forsøgsdeltagere i en årrække har fået tilskud af enten D-vitamin eller placebo, altså snydetabletter. Men desværre er det sådan, at forsøgsdeltagerne ikke er udvalgt på baggrund af, at de havde mangel på D-vitamin. Man har taget alle med. Og det vil kunne sløre resultatet, tror jeg. For jeg tror, at det hænger sådan sammen, at det er dem, som mangler D-vitamin, der har har størst effekt af et tilskud. Mens der næppe er nogen større effekt hos dem, der i forvejen har tilstrækkeligt med D-vitamin. Derfor tror jeg desværre ikke, at studiet vil vise effekten for patienter med mangel på D-vitamin. Men vil vil kunne se, om vi som befolkning generelt vil have gavn. Men der er altså forskel på et befolknings- og individniveau. Så selv med de store kommende studier vil der være meget, vi endnu ikke ved«.

Hvad ved vi så egentlig overhovedet om virkningen af tilskud med D-vitamin?

»Vi ved med ret stor sikkerhed, at tilskud kan mindske risiko for engelsk syge hos mindre børn – derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen tilskud til børn i alderen 0-2 år. Vi ved, at tilskud mindsker risikoen for knoglebrud blandt de ældre – i særdeleshed, hvis D-vitamin kombineres med et kalktilskud. Effekten er nok størst hos ældre, der bor på plejehjem eller institution, blandt andet fordi de ikke er så gode til at komme udendørs i sommerhalvåret. Men jeg tror, at tilskud med stor sandsynlighed er gavnligt for alle ældre«.

Er det alt?

»Nej, store undersøgelser af den fineste slags – såkaldte metaanalyser af flere lodtrækningsforsøg, hvor patienter ved tilfældig lodtrækning enten får tilskud med D-vitamin eller ingen tilskud, og hvor alle resultaterne lægges sammen, så der kommer én samlet konklusion – har vist, at tilskud med D-vitamin eventuel kombination med kalktilskud, foruden at mindske risikoen for knoglebrud også mindsker dødeligheden blandt ældre med 5-10 procent. Men igen, vi kan ikke med sikkerhed sige noget om hvorfor«.

Hvad mangler endnu at blive dokumenteret om effekten ved at spise tilskud med D-vitamin?

»Det meste«.

Er det lige så godt at få D-vitamin fra tabletter som fra de naturlige kilder, altså solen og kosten, primært fisk?

»Formentlig. Men vi ved det ikke. Dog synes jeg, at det er bedst at få de næringsstoffer, man har brug for på naturlig vis. Altså ved at spise en varieret kost og få lidt sollys i sommerhalvåret«.

Kan man få for meget tilskud med D-vitamin?

»Ja, men det er meget ualmindeligt. Men man skal selvfølgeligt ikke overdrive. Man bør holde sig inden for anbefalingerne for almindelige kosttilskud – der er næppe grund til at tage et tilskud på mere end 20-40 mikrogram dagligt medmindre ens læge har tilrådet det«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Sverige tilsætter de eksempelvis D-vitamin til mejeriprodukter. Burde vi gøre det samme i Danmark?

»Vi ved, at det er usundt at have betydelig mangel på D-vitamin. Det er skadeligt for knoglerne og kan hos små børn føre til engelsk syge og hos voksne til osteomalaci, såkaldt ’bløde knogler’. Omkring hver tiende dansker har mangel på D-vitamin om vinteren, altså under 25 nmol/l i blodet, mens fem procent har svær mangel – under 12 nmol/l. I de fleste af vores nabolande beriger man udvalgte fødevarer med D-vitamin for at undgå en betydelig mangeltilstand i en del af befolkningen. Jeg synes egentligt, at vi skulle gøre noget tilsvarende i Danmark. Det ville sikre, at ingen danskere har svær mangel på D-vitamin. For mig at se er det en meget bedre løsning end at måle D-vitamin i blodet, eller at mange mere eller mindre tilfældigt tager kosttilskud. Og som du sagde i starten, så er der jo gået lidt mode i D-vitamin. Moden har det med at skifte, og om nogle år vi fokus sikkert være på noget helt andet. Men der vil sikkert stadig være 500.000 danskere, som har mangel på D-vitamin i vinterhalvåret. Ved at tilsætte en lille smule D-vitamin til forskellige fødevarer, vil man groft sagt kunne udrydde mangel på D-vitamin i Danmark. Som da vi for nogle år siden begyndte at tilsætte jod til det salt, som sælges i butikkerne – for at mindske forekomsten af stofskiftesygdom«.

Tager du og din nærmeste familie selv tilskud med D-vitamin dagligt?

»Ja – ind i mellem i vinterhalvåret, men jeg skal være ærlig og sige, at vi i bund og grund ikke er særlig gode til at huske det. Vi er nok bedre til at spise laks til aftensmad og komme ud i haven om sommeren – og det må være godt nok, for jeg tror ikke, at vi tilhører en af de grupper, som er i særlig risiko for at have mangel på D-vitamin«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden