Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi ryger ned af ranglisten for det lange liv

»Havde den danske middellevetid været en sygdom, så havde nogen opfundet en pille mod den«, siger professor om et faktum, som de færreste kender: Danskerens levetid i forhold til i andre lande.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens lykkeligste befolkning – os danskere – sidder stille og roligt og æder, drikker, men primært ryger os lystigt i graven lang, lang tid før alle andre folk, som vi normalt sammenligner os med.

Mens danske politikere i årevis har forsøgt at få den naturligt stigende middellevetid, som Danmarks Statistik præsenterer hvert år, til at fremstå som en gave fra velfærdsstaten, er sandheden desværre en komplet anden og langt mere tragisk historie.

I 1970 lå Danmark på en flot 6. plads blandt verdens lande målt på middellevetid. I en tæt dyst med de andre nordiske lande, Schweiz og Holland.

I dag er Danmark raslet ned på en 25. plads, viser tal fra samarbejdsorganisationen OECD.

Dermed formår lande som Portugal, Grækenland, Korea, Israel og Italien at sikre deres borgere et længere liv end danskerne. Lande, der for et par generationer siden så misundeligt på os, har nu for længst overhalet os målt på livslængde og sundhed.

For ja, vi bliver som befolkning naturligvis lidt ældre år for år, sådan som også de seneste tal for danskerens middellevetid fra Danmarks Statistisk dokumenterede i dag, hvor kvinder dog oplevede en lille tilbagegang.

Men over en 45-årig periode har stort set alle andre udviklede lande sikret endnu længere gevinster på levetiden.

Professor: Begrædeligt og ikke godt nok

Professor og sundhedsøkonom Jes Søgaard, der i dag er dokumentationschef hos Kræftens Bekæmpelse, har de seneste 15-20 år forsøgt at alarmere politikere og sundhedsvæsenet:

»Det er begrædeligt, at vi ikke formår at sikre de middelevetidsgevinster, som de andre lande har høstet. Selvfølgelig er det ikke godt nok«, siger han.

I hele perioden har den svenske middellevetid eksempelvis ligget små to år foran den danske.

»Forskel i middellevetid handler tit om små forskelle, og jeg kan godt forstå, hvis folk tænker skidt pyt. Selv Sundhedsstyrelsen havde engang en medicinaldirektør, der sagde, at det jo ikke gør så meget, om man bliver 76 eller 79 år. Men det er helt, helt forkert. Alene forskellen i middellevetid mellem Danmark og Sverige betyder statistisk set, at hver eneste dansker uanset om han er 30, 50 eller 70 år har en op til 40 procent større risiko for at dø. Hvert år«, siger han og fortsætter:

»Vores ringe middellevetid afspejler, at vi som befolkning fra fødsel til vores alt for tidlig død har en ringere sundhedstilstand og dermed en større risiko for at dø, end de folk vi gerne vil sammenligne os med. Hvem pokker ønsker det?«.

Lidt ironisk tilføjer professoren:

»Havde den danske middellevetid været en sygdom, så havde nogen opfundet en pille mod den.«

Vores livsstil dræber

Når Danmark er faldet så massivt fra livslængdens top skyldes det altovervejende vores livsstil, fastslår professoren. Det frisindede Danmark fik i de buldrende 60’ere langt flere til at drikke alkohol og ryge tobak i langt større mængder end i mange af de andre vestlige lande.

Da vi kom ind fra markerne og de fysisk hårde industriarbejdspladser og satte os mageligt på kontorstolen, fik vi heller aldrig rigtig omlagt vores kalorieholdige kostvaner.

Men den væsentligste enkeltårsag til den dårlige placering er ifølge Jes Søgaard danskerens hang til røg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danske mænd har altid røget meget, men i midten af 70’erne fandtes der ikke kvinder i verden, der røg så meget, som de danske. Prisen betaler vi nu, da alle de kræftsygdomme, der følger røgen, langsomt udvikler sig over 20, 30, 40 år.

»Vi har desværre en af de højeste kræfthyppigheder i verden målt i forhold til indbyggertal. Det er regningen for vores livsførelse de seneste årtier. Vi er basalt set ikke gode til at forebygge livsstilssygdomme. Hverken som individer eller som samfund. Vi skal lære af de andre lande«, siger Jes Søgaard.

Sund kost, motion, mindre alkohol og markant mindre tobak er nøglerne til sundere danskere med et længere liv.

»Når man sammenligner Danmark med andre vestlige lande, har vi en alt for lemfældig omgang med alkohol og tobak. Politikerne hader, når jeg siger det, men det er et faktum. Selvom alle siger, at vi skal sikre, at unge ikke ryger, så ryger de jo helt vildt. På erhvervsskolerne ryger fire ud af ti unge hver eneste dag lige nu. Hvordan kan vi tillade det? Det er da alt for mange«, siger han og fortsætter:

»Unges rygning går den forkerte vej. Hvorfor vil accepterer vi bare et kollektivt selvmord, fordi de kommer jo til at dø før tid? Forfærdeligt for den enkelte, men også dyrt for os alle, da de bliver dyre i sundhedsvæsenet og bidrager mindre til samfundet. Vi vil fortsætte med at ligge i bunden målt på middellevetid, så længe vi accepterer det«.

Lovgivning er vejen frem

Ifølge Jes Søgaard kommer politikerne ikke uden om yderligere lovregulering, der skal gøre det lettere at leve sundt, hvis vi skal kravle op ad rangstigen igen.

Eksempelvis er det dokumenteret, at højere priser på cigaretter og alkohol medfører et mindre forbrug og dermed sundere borgere.

»I Danmark tror vi desværre på, at information skal løse det hele. Det er også en smuk og nobel tanke, at den moderne borger i et oplyst samfund tager vare på sig selv, og staten derfor skal blande sig uden om. Men så svigter vi halvdelen af befolkningen, dem med de kortere uddannelser, der jo i langt mindre grad handler på den viden, de får. Jeg ved godt, at det lyder kynisk, men det er dokumenteret, at restriktioner og priser – ikke viden alene – fører til øget sundhed. Italien har netop indført virkeligt store bøder for at smide et skod på gaden. Det er hardcore, men det er et politisk valg. Det er den type valg, vi ikke træffer«, siger professoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politikerne er os alle

Jes Søgaard synes, at det er for letkøbt at bebrejde danske folketingspolitikere, at vores middellevetid ikke har flyttet sig lige så meget frem, som i de andre lande.

For hver gang blot mindre restriktioner forsøges gennemført fra Christiansborg – rygeloven på offentlige steder i slut-00’erne eller en kommende regulering på e-cigaretter – så kommer folkebrølet, påpeger Jes Søgaard:

»Der er så massivt et pres mod vores politikere fra befolkningen, når det handler om flere stramninger, der ville højne folkesundheden, at jeg godt kan forstå, at de ikke tør røre en finger. Sådan er det faktisk ikke i de fleste andre lande. Jeg ved ikke, hvad det er med os danskere, men vi vil gøre folks livsstil og sundhed til vores eget valg. Jeg vil ikke tage det ansvar fra nogen, men alle fakta viser, at de fleste administrerer det ansvar bedre med støtte fra samfundet.«

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden