Sundhed

Se tegnene: Mange mænd går i overgangsalder uden at vide det

Faldende testosteron giver mænd gener som tab af muskler, hedeture og humørsvingninger.

Sundhed

Når kvinder i 50-års alderen får hedeture, kender de fleste forklaringen: Overgangsalder. Men også mænd oplever i 45-55 års alderen at få en række kropslige forandringer, der ifølge flere læger og parterapeuter minder om kvindernes.

»Den er god nok: Mændene har en overgangsalder. Den kommer bare lidt langsommere end kvindernes«, siger overlæge dr. med. Tom Skyhøj Olsen fra Bispebjerg Hospitals neurologiske afdeling. Her tyder hans forskning på, at mænds evne til at overleve blodpropper i hjernen bliver mindre i takt med at testeronindholdet svinder ind.

»Omkring de 50 år begynder testosteronen i kroppen at falde lidt efter lidt. Ikke desto mindre vil mange mænd opleve, at det påvirker dem«, siger Tom Skyhøj Olsen.

Her kan overgangsalderen ramme:

Illustration: Claus Nørregaard

Mænds kroppe reagerer forskelligt på tabet af det mandlige kønshormon. Nogle vil knap nok mærke forandringerne, der sker, når kroppen skruer ned for testosteronen, mens andre oplever flere problemer. Listen af gener ligner i høj grad noget, som man ellers forbinder med kvinders overgangsalder: Hedeture, humørsvingninger, sløvhed, mindre sexlyst og virilitet, søvnproblemer, trykken for brystet og hjerteflimmer, mere mavefedt og tab af muskler samt knoglemasse.

Men mændenes gener bliver overset, både af dem selv og deres omgivelser, påpeger læge Søs Wollesen, som har beskæftiget sig med overgangsalder igennem mange år, blandt andet som forfatter af flere bøger og foredragsholder omkring emnet.

»Mænds overgangsalder er ikke en tilstand, som ret mange læger beskæftiger sig med i Danmark. Jeg har ofte oplevet mænd genkende sig selv og blive overraskede, når jeg har fortalt om de symptomer, mænd kan blive ramt af. Selv mine mandlige kolleger«, siger Søs Wollesen, som i dag arbejder som 1. reservelæge på Slagelse Sygehus. Hun fortæller, at nogle mænd bliver bange for, at de er ramt af alvorlig sygdom, fordi de ikke forstår symptomerne ved det, som man også kalder andropausen.

Men er der ikke bare tale om en livskrise, fordi man er blevet ældre?

»Nej, for man kan jo påvise, når manden mangler frit testosteron. Desuden har andropausen en diagnosekode, fordi det er en tilstand, som vi anerkender. Det sker for alle mænd, men nogle mænd er mere ramt end andre«, siger Søs Wollesen.

Krisen mærkes i parforholdet

Mens kvinder kulturelt set er opdraget til at tale mere om følelser og problemer, er mange mænd mere tilbageholdende. Det gør problemerne omkring overgangsalderen til en ensom forestilling, mener Jesper Bay-Hansen, der er uddannet speciallæge og specialist i klinisk sexologi og arbejder som sexolog og parterapeut.

»Mange mænd går og tumler med det alene og har måske ikke engang lyst til at tale med en god ven. Det følges ofte med dårlig trivsel og manglende lyst og livsglæde, så meget, at det kan være svært at skille det ad«, siger Jesper Bay-Hansen, som i øvrigt ikke er særlig glad for ordet andropause, men i stedet taler om en overgangsalder eller endnu bedre en midtlivsfase fra 45-55 års alderen, hvor manden kan have problemer af eksistentiel karakter og/eller kropslige, mentale og sexologiske problemer pga. faldende testosteronniveau.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De par, der kommer til ham, har ofte problemer med ubalancer i deres lyst til sex. Og her er fokus ofte rent på de forandringer, der sker med kvinden.

»En del af problemet er, at det bliver unuanceret. Parret taler om kvindens overgangsalder, som om uden den var alting godt. Men mænd kan også miste lysten, både livslysten og sexlysten, og få rejsningsproblemer og nogle gange også problemer med sen eller manglende sædafgang, og det er meget overset«, siger Jesper Bay-Hansen. Han ser ofte, at kvinder bruger deres overgangsalder positivt og finder ud af, at den har sine potentialer. Blandt andet fordi de taler om det.

KLARLUND:

Lægerne ved ikke præcis, hvor mange mænd, der er så hårdt ramt, at de har brug for en læges indsats. Men overlæge og fertilitetsespert Svend Lindenberg anslår, at 10-12 procent rammes så hårdt, at de har brug for hjælp.

»Debatten bliver desværre forpestet af, at folk tror det handler om at manden ikke kan få den op at stå, og bare skal have nogle hormoner. Men mange af de mænd, der rent faktisk henvender sig er oftere ramt af manglende livslyst. Og hormonbehandling er den absolut sidste udvej, som kun giver mening i særlige tilfælde«, siger Svend Lindenberg, som til daglig arbejder ved Copenhagen Fertility Center.

Vægttab og motion virker

Med bivirkninger som tendens til mavefedt og tab af muskelmasse trænger en del af de ramte mænd til at tabe sig. Og det viser sig rent faktisk, at en lavere vægt og motion kan få de lave testosterontal til at rette sig.

»Når en mand taber sig og starter med at dyrke motion, så vil kroppen ofte normalisere sig. Men det kan være svært at komme i gang med, når hele kroppen er ramt af sløvhed«, siger Svend Lindenberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Søs Wollesen mener, at det er enkle midler, der skal til for de fleste mænd.

»Hvis de begynder at spise mindre mættet fedt, mere groft, flere grøntsager og færre stimulanser som alkolhol og kaffe, og samtidig taber et par kilo og begynder at styrketræne, så kan det gøre en markant forskel for hele deres liv. Deres virilitet kommer tilbage«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce