OVERVÆGT: Børn fra etniske minoritetsfamilier overses i sundhedsvæsnet.
Foto: SIMON FALS

OVERVÆGT: Børn fra etniske minoritetsfamilier overses i sundhedsvæsnet.

Sundhed

Fedme hos etniske minoritetsbørn fanges for sent

Manglende kommunikation og dårligt samarbejde mellem læger, sundhedsplejersker og forældre betyder, at overvægtige børn overses.

Sundhed

»Det er da bare hvalpefedt. Det vokser han fra, ikke?«

Overvægt og fedme blandt børn og unge i Danmark er steget markant de sidste 30 år, og undersøgelser har vist, at det er vigtigt at sætte tidligt ind for at forebygge sygdomme og sociale problemer, når børnene bliver ældre.

Særligt udsat er børn med anden etnisk baggrund end dansk. Her vejer hvert femte barn i alderen 3-19 år for meget, ifølge Det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd, SFI.

Ny forskning fra Københavns Universitet peger nu på, at den tidlige overvægt bliver overset på grund af ringe kommunikation mellem læger, sundhedsplejersker og børnenes forældre. Forskningsprojektet er baseret på undersøgelser af tilbud til overvægtige førskolebørn i landets kommuner og interview med både læger, sundhedsplejersker og familier med overvægtige børn.

Børnene befinder sig nemlig i et »hul« mellem den tidlige sundhedsplejeomsorg og den sundhedspleje, der er tilknyttet folkeskolen, forklarer sociolog Kia Ditlevsen, der er postdoc i Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering ved Københavns Universitet og én af forskerne bag projektet.

»Livsstilsændringer tager jo tid, og det kræver en forståelse for familiens livssituation, vidensniveau og mulighed for at handle«

»Langt de fleste kommuner tilbyder ikke længere sundhedsplejerskebesøg efter barnets første leveår, angiveligt på grund af blandt andet budgetnedskæringer, og det er derfor først, når børnene starter i skole, at de igen får kontakt med den kommunale sundhedspleje. Der er derfor en udfordring med at nå de overvægtige børn, inden de starter i skole, og inden overvægten bliver til decideret fedme«, siger hun.

Manglende samarbejde

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsens Børnedatabase var 12,8 procent af indskolingsbørn født i 2005 overvægtige. Det svarer til, at flere end hvert ottende barn, af de indberettede 44.478, vejede for meget. Ifølge undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen bliver 70 procent af de, som er overvægtige som børn også overvægtige som voksne.

Det er de praktiserende læger, der har overtaget ansvaret for at spotte og forebygge overvægt hos førskolebørn. Men samarbejdet med den kommunale sundhedssektor er stillestående, fortæller Kia Ditlevsen.

»Der er et problem i, at man har overført ansvaret til lægerne uden at justere rammerne og tilført ressourcer. Der er intet formelt samarbejde mellem de forskellige sundhedsinstanser, så lægerne der ser børnene har ikke nødvendigvis kontakt til de tilbud, som kan hjælpe dem videre«.

Og det er en udfordring, de har oplevet i Ishøj Kommune, hvor sundhedsplejerske Anne-Dorthe Roland og børne- og ungelæge Tove Billeskov hver især beskæftiger sig med overvægtige børn.

»Vores største udfordring er overhovedet at få et samarbejde med lægerne, så vi kan hjælpe børnene. Men der er ikke klare aftaler om en gensidig forpligtelse, og det er en barriere for at opnå samarbejdet«, siger Anne-Dorthe Roland, der er sundhedsfaglige leder i kommunen.

Kommunens børne- og ungelæge Tove Billeskov peger på, at det kan være en udfordring at forstå den enkelte familie inden for den korte konsultationstid.

»Der er stor forskel på, hvordan man tager hånd om overvægtige børn. Hvor nogle har brug for gode råd om sundhed, har andre brug for et længere forløb, der handler om at forstå samspil og dårlige mønstre i familien. Der skal være tid til at tage hånd om de familier, som brug for lidt mere støtte«, siger hun og tilføjer:

»Det koster krudt og overskud at lave om på vaner, og derfor skal forløbet startes så tidligt som muligt«.

Derfor etablerede Ishøj Kommune i efteråret et samarbejde mellem kommunens sundhedsplejersker og daginstitutioner for bedre at kunne spotte tidlig overvægt. Samarbejdet har betydet, at sundhedsplejen siden efteråret har været i kontakt med omkring 15 familier. Familier, de »nok ikke ville have set, før de kom i skole«, som sundhedsplejerske Anne-Dorthe Roland siger.

Den tidlige overvægt handler nemlig ikke kun om forholdet mellem barnets vægt og højde. Lægen skal også vurdere familiernes generelle sundhedssituation, informere om risici og sikre deres muligheder for at ændre livsstil, forklarer Kia Ditlevsen.

»Livsstilsændringer tager jo tid, og det kræver en forståelse for familiens livssituation, vidensniveau og mulighed for at handle«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der skal altså være afsat tid i konsultationen til at få en fælles forståelse med familien om det danske sundhedssystem, fortælle om tegn på overvægt og give gode råd om kost og livsstil. Og »det kan ikke klares på 10 minutter«, siger hun.

Forståelse for familiens livssituation

Tidlige indsatser mod overvægt kræver derfor ofte, at de berørte familier selv er opsøgende og motiverede til at gøre noget ved problemet.

»Men hvis man i forvejen kæmper med udfordringer på hjemmebanen og ikke er fortrolig med, hvordan sundhedsvæsnet fungerer, så er det svært at være opsøgende«, siger Kia Ditlevsen.

»Sundhed er en forudsætning for god integration, ligesom integration er en forudsætning for sundhed. Sådan som vores velfærdsinstitutioner er udviklet, så formår de ikke at løfte opgaven«

Hun fortæller, at mange af de interviewede lægerne og sundhedsplejersker gav udtryk for, at overvægten hos børnene ofte skyldes »eftergivende og forkælende forældre«, og derfor ikke noget, de som læger kan påvirke, mens forældrene fortalte, at udfordringer og usikkerheder i deres liv betød, at de ikke ønskede at udfordre børnene yderligere.

»Jeg interviewede en kvinde, som udtrykte, at hun var meget bevidst om sit barns kost- og motionsvaner. Hun stod imidlertid i en turbulent livssituation uden tag over hovedet efter en række voldsomme livsbegivenheder. Maden var derfor en af de få ting, hun følte, hun kunne forkæle sit barn med. Det var derfor et forsøg på at skabe tryghed i en urolig tid«, siger hun.

Ikke gearet til mødet med etniske minoriteter

Og det afspejler nogle generelle problemer i den måde, sundhedssystemet tager imod borgere med etnisk minoritetsbaggrund, lyder det fra Sarah Fredsted Villadsen, der er postdoc på afsnit for Social Medicin ved Københavns Universitet.

»Sundhed er en forudsætning for god integration, ligesom integration er en forudsætning for sundhed. Men sådan som vores velfærdsinstitutioner er udviklet, så formår de ikke at løfte opgaven. De er indrettet til at møde borgere med en forholdsvis ens kulturel baggrund, der ved, hvordan man navigerer i sundhedsvæsnet. Det er bare uholdbart, når vi også har borgere med andre sproglige, kulturelle og sociale erfaringer. Hvis institutionerne skal leve op til deres formål, så bliver de nødt til at kunne tilpasse sig forskelligheder«, fortæller hun.

Sarah Fredsted Villadsen er, ligesom Kia Ditlevsen, én af forskerne bag et større tværfagligt forskningsprojekt, der netop er afsluttet. Forskningsprojektet SULIM har undersøgt etniske minoriteters møde med det danske velfærdssystem i forskellige livsfaser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kia Ditlevsen peger i sit forskningsprojekt på, at der i samtalerne med familierne ikke kun skal være fokus på sundhedsrisici, da der i nogle familier kan være et større behov for at balancere krav og grænser med et behov for at skabe akut tryghed og velvære.

»På den måde kan det gode samarbejde udfordres af forskellige forestillinger om det gode forældreskab. Der er jo en fælles interesse i at støtte børnene, og det er den, kommunikationen skal tage udgangspunkt i«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden