Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Pres. Forandringer, som Region Hovedstadens oprettelse af akuttelefonen 1813, er med til at presse de praktiserende læger. Tegning: Roald Als

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bøder til familielæger skal sikre lægevagten

De praktiserende læger skal nu betale en bøde, hvis de ikke vil deltage i deres egen kollektive lægevagt. Det bliver bemærket i det offentlige sundhedsvæsen, før forhandlingerne om ny overenskomst begynder.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det måtte komme.

Landets praktiserende læger er nemlig under pres og forandring.

Døren er åben, og det er NU, I skal vise handling

Fredag i sidste uge indførte de praktiserende læger i den nordjyske region et gebyr på 2.500 kroner. Det skal betales af den læge, der egentlig skulle tage nattens lægevagt, men som ikke kommer af sted.

Gebyret er indført, fordi hver fjerde lægevagt i Nordjylland i øjeblikket udføres af læger på en ’rådighedsvagt’. En vagt, hvor lægen egentlig blot skulle stå standby.

De nordjyske praktiserende læger melder sig dermed ind i klubben af regionale afdelinger af Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der har svært ved at levere den vare, som lægerne i årtier har lovet, aftalt og leveret til det offentlige sundhedsvæsen med glæde og stolthed: lægevagtsordning uden for de praktiserende lægers normale åbningstid.

PLO-afdelingen i Region Syddanmark var den første med ’bøder’ til de praktiserende læger, der ikke ønsker at være del af vagtlægeordningen. Siden november sidste år har 375 ud af regionens 840 læger betalt 3.500 kroner, fordi de har takket nej til vagtarbejde.

Lægerne i Region Sjælland fulgte trop i marts og indførte et gebyr på 15.000 kroner årligt til praktiserende læger uden vagtarbejde.

Dermed har tre ud af fire regioner inden for et halvt år indført gebyrer, ’bøder’, eller et »rimeligt incitament«, som PLO-formand på Sjælland, Ulrik Hesislev, siger til Ugeskrift for Læger.

Region Midtjylland kan – endnu – sikre dækningen uden gebyrer. Gebyrerne skal blandt andet gå til øget betaling til de vagter, ingen vil tage, og være et incitament til vagtarbejde, så lægerne solidarisk sikrer den lægevagtsordning, som de har lovet regionerne.

Alle ser mod familielægen

I årevis har det ikke været noget problem. Der har altid været praktiserende læger nok til en pæn ekstraskilling, når egen klinik holder lukket. Sådan er det ikke længere.

Mere arbejde i dagtiden, mindre gæld i klinikken og dårligere betaling for uattraktive vagter er ifølge lægerne selv nogle af forklaringerne på den svigtende tilslutning.

Endnu er det intet problem, at kabalen med vagtskemaerne er svær at få til at gå op. Men det bliver bemærket. For sundhedsvæsenets øjne hviler i disse år massivt på de praktiserede læger.

Til efteråret begynder forhandlingerne mellem det offentlige sundhedsvæsens repræsentant, Danske Regioner, og PLO. I maj 2017 skal en ny overenskomst underskrives. Ved den seneste, i 2013, gik det helt galt, det var tæt på en konflikt, og regeringen gennemførte et lovindgreb.

De praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende som frisører og cykelsmede. De ejer deres egen butik, hyrer og fyrer personale. Men de er så heldige, at stort set alle opgaver og dermed omsætning kommer fra én kunde – den skattefinansierede region, den praktiserende læge bor i.

Familielægen adskiller sig dermed fra offentligt ansatte hospitalslæger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regionen kan diktere hospitalslægernes arbejdsvilkår. Anderledes er det med familielægen. Her kan det offentlige sundhedsvæsen kun i overenskomsterne ændre rammerne for samarbejdet. Nye ønsker til løsning af opgaver fra regionernes formand Bent Hansen (S), Folketinget og regeringen skal forhandles igennem. Og PLO skal samtidig få egne medlemmer, hver enkelt selvstændige erhvervsdrivende, til at gå i takt og levere det aftalte.

To, der står sammen

Ønskerne om forandringer hos praktiserende læge er store i disse år fra systemets side. Eksempelvis til øget brug af data fra klinikkerne og en forandret opgaveportefølje i en tid, hvor patienter hurtigere sendes hjem fra det specialiserede hospitalsvæsen til egen kommune og egen læge.

Det blev derfor bemærket, da de to absolutte topfolk i sundhedsvæsenet, Bent Hansen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), for nylig på Danske Regioners generalforsamling talte direkte til de praktiserende læger. Om de kommende forhandlinger, ønsket om gensidig tillid og at lægge 2013-stridighederne bag sig.

Vi er nødt til at kunne få kastet mere lys over den gråzone, hvor det offentlige betaler hele regningen, men bestemmer relativt lidt

»Døren er åben, og det er NU, I skal vise handling!«, sagde Bent Hansen.

Det var det eneste sted i formandens talepapir, hvor embedsfolk havde skrevet med versaler. NU.

»Vi er nødt til at kunne få kastet mere lys over den gråzone, hvor det offentlige betaler hele regningen, men bestemmer relativt lidt«, trumfede Lars Løkke Rasmussen få minutter senere fra talerstolen.

Derfor holder ’systemet’ godt øje med de praktiserende læger. Også målopfyldelsen af seneste overenskomst. For hvordan går det med de 200 millioner øremærkede kroner til flere sygebesøg og samtaleterapi? Og de 100 millioner til faste plejehjemslæger i kommunerne?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

1. januar 2014 oprettede Region Hovedstaden sin akuttelefon 1813 og hjemtog ansvaret for og driften af lægevagten. Fra de praktiserende læger. Det vakte voldsomt kritik fra PLO, der har opfordret medlemmerne til ikke at arbejde i 1813. En medvirkende årsag til, at ordningen ikke er velfungerende.

Christiansborg har intet ønske om at fastansætte de praktiserende læger og gøre dem til offentligt ansatte. Den nuværende model er billigere og effektiv. Men man ønsker øget kontrol og indsigt i driften. Derfor bliver den næste overenskomst igen en kamparena.

Og derfor holder alle godt øje, når lægerne i flere regioner får sværere ved at levere den lovede vare – lægevagten.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden