Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Jens Mørch (grafik)
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsten alle kan blive symptomfri: Over én million danskere plages af pollenallergi uden grund

I mandags startede sæsonen for birkepollen officielt. Men langt de fleste af den million danskere, der er allergiske, kan hjælpes, hvis de tager deres forholdsregler, siger professor.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

9 ud af 10 med pollenallergi kan blive stort set symptomfri, hvis de tager deres behandling og pollenlidelse alvorligt.

Det understreger professor, ledende overlæge på hud- og allergicenteret på Odense Universitetshospital Carsten Bindslev-Jensen, leder af Danmarks eneste eliteforskningscenter i allergi.

Det er godt nyt til de 22,7 procent af befolkningen, der har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at de lider af allergi.

Pollenallergi er den mest udbredte folkesygdom i Danmark. Og sæsonen for de voldsomt generende birkepollen startede i mandags.

»Langt, langt de fleste med høfeber (allergi mod pollen, red.) kan komme gennem pollensæsonen stort set symptomfri. Men det kræver altså, at de nøje følger deres behandling og bruger lægemidlerne korrekt«, siger Carsten Bindslev-Jensen.

Han oplyser, at der trods stringent behandling naturligvis kan forekomme lidt kløen i øjnene og snot i næsen, men så lidt, at det ikke styrer hverdagen.

Din egen læge skal først og fremmest konstatere, at det er pollenallergi, du lider af. Og ikke alt mulig andet med lignende symptomer. Og så finde ud af præcis hvilken type pollen du er allergisk over for – birk, græs, bynke, hassel, el eller elm. Det sker med en simpel priktest eller blodprøve.

»Det er ikke mangel på behandlingsmuligheder, der gør, at folk er så plagede af symptomer, at man har dokumenteret i England, at unge intelligente skoleelever med pollenallergi fik en hel karakter lavere til eksamen, hvis de var dårligt behandlet«, siger Carsten Bindslev-Jensen.

Sur på alt og alle

Siden den 29-årige pædagog Carina Froms teenageår har forår og sommer været et veritabelt levende – og i de yngre år uforklarligt, ubehandlet – helvede. Dengang boede hun på Lolland, og »der var jo græs og marker over det hele«.

»Jeg registrerede det først, da jeg var sådan 13-14 år, og der blev høstet. Jeg kunne ingen steder være. Det kløede, og jeg havde voldsomme humørsvingninger. Det gik i flere år ud over mine brødre, hundene og mine forældre. Jeg blev så hidsig, for det kløede jo for fuld spade i hele ansigtet – øjne, næse, svælg, mund – og jeg vidste ikke hvorfor. Og kunne intet gøre«, siger hun.

En spørgeskemaundersøgelse, som Astma-Allergi Danmark foretog i 2014 blandt mere end 5.000 pollenallergikere, viser, at allergien forringer livskvaliteten for 4 ud af 10. At pollenallergierne koster 266.000 sygedage og 2,3 millioner ineffektive arbejdsdage.

Medicinsk behandling af pollenallergi svarer lidt til at tage p-piller. Det nytter jo heller ikke noget kun at tage din p-piller de aftener, hvor man har brug for beskyttelse. De skal tages dagligt

Carina From forsøgte på egen hånd stedfaderens øjendråber. Det hjalp lidt. En priktest viste året efter græspollenallergi, og lægen opfordrede den hårdt angrebne teenager til at bruge mild symptomlindrende håndkøbsmedicin – uden større effekt.

Da Lolland blev udskiftet med hovedstaden, lød den nye læges opfordring på kraftigere håndkøbsmedicin. Det var de følgende 3 år Carina Froms forsøg på en pollenløsning – ligesom adskillige ophold indendørs i pollensæsonen, solbriller på cykelturene, så hun får færre pollen i øjnene, og fortsatte humørsvingninger, når der er pollen i luftten, er faste dele af hendes liv som allergiker.

Behandling er som p-piller

Professor Carsten Bindslev-Jensen understreger, at allergimedicin skal tages hver dag gennem hele pollensæsonen, også selv om du er symptomfri.

»Medicinsk behandling af pollenallergi svarer lidt til at tage p-piller. Det nytter jo heller ikke noget kun at tage din p-piller de aftener, hvor man har brug for beskyttelse. De skal tages dagligt. Det skal allergimedicin også, mens pollensæsonen varer«, siger han.

Du skal starte din behandling, når de første symptomer melder sig, eller du kan læse dig til, at din pollensæson er begyndt. Og fortsætte indtil pollenvarslingerne viser, at din sæson er slut.

»Det er kun dem med de letteste symptomer, der kan klare sig gennem pollensæsonen med lidt behovsmedicin i ny og næ, når de mærker symptomerne. Alle andre skal tage medicin dagligt«, siger han.

Den milde pollenallergi, er jo død- generende, men ikke livstruende. Derfor tror jeg, at den bliver så stedmoderligt behandlet i det danske sundhedsvæsen.

De fleste pollenallergikere skal i samråd med apotek eller egen læge forsøge sig med forskellige præparater, for at finde frem til den behandling, der hjælper bedst, forklarer professoren.

»At der er så mange, der er plaget af deres allergi, skyldes desværre, at de ikke får tilbudt rette behandling, eller ikke bruger præparaterne rigtigt«, siger professor Carsten Bindslev-Jensen.

Vicedirektør i Astma Allergi Danmark Anne Holm Hansen mener, at mange pollenallergikere desværre af uvidenhed svigter sig selv.

»De tager desværre ikke lidelsen alvorligt. Jeg forstår godt, man ikke har lyst til at tage medicin hele livet, men der er en kronisk sygdom og skal anses som sådan. Vi kan ikke fjerne pollen, men man kan tage praktiske forholdsregler i hverdagen, ligesom det er afsindig vigtigt, at man efterlever behandlingen«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forstå de tre trin

Ifølge Carsten Bindslev-Jensen er der tre trin i den medicinske behandling, der skal skræddersys til den enkelte patients behov og ønsker. Og som i den rette kombination kan gøre 9 ud af 10 pollenallergikere stort set symptomfri:

Den første trin i behandlingen er tabletter. Der findes 7 antihsitaminer i tabletform på markedet mod løbende og kløende næse og gener i øjnene og hals. Har du lette symptomer en gang imellem, kan du bruge det som anfaldsbehandling. Ellers dagligt.

Øjendråber er et andet trin. Og ikke mindst næsespray med binyrebarkhormon (steroid) mod nysen og kløen i næsen, løbende næse og stoppet næse. Skal tages forebyggende og dagligt. Og ved symptomer.

Er de to behandlingstrin ikke nok, bør vaccination overvejes. Der findes to former.

Sprøjtevaccine hos egen læge eller på hospital er den ene. Der er 8 ugers opstart, hvor alle får kortvarige hævelser, nogle ganske få får alvorlige allergiske reaktioner. Herefter jævnlige indsprøjtninger i 3-5 år. Nogle bliver helbredt, andre får færre symptomer, andre igen ingen effekt.

Til græspollen findes også en tabletvaccine med dagligt pilleindtag i 3 år.

Carina From blev i 2010 henvist til allergiklinikken ved Nørreport i København, hvor hun også prøvede vaccine. Men hun reagerede så kraftigt, at lægerne måtte stoppe immuniseringen. Til gengæld fandt specialisterne ud af, at stærk receptpligtig allergimedicin kunne holde Carina Froms symptomer nede i sæsonen. Den vejledning har hun selv fulgt siden:

»I dag får jeg 180 mg piller 1-3 gange dagligt, alt efter hvor vi er i sæsonen. For 10 år siden var det 10 mg, som intet hjalp«, siger hun og fortæller, at også kinesiologi har hjulpet hende.

Systemet svigter allergikerne

Ifølge professor Carsten Bindslev-Jensen vil hver 10. allergiker trods den rette udredning og lægehjælp fortsat være så allergiplaget, at de skal ind på hospitalerne og hjælpes af specialister.

»Men for langt de fleste danskere handler allergisymptomerne altså om en dårligt behandlet pollenallergi. Det nytter ikke noget, at egen læge udskriver en recept og sender patienten af sted efter 1 minut. Langt de fleste pollenallergikere har behov for mere information, så de forstår, hvad der sker«, siger han.

Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma Allergi Danmark, er enig og mener, at danskernes holdning til pollenallergi er en direkte konsekvens af, at »sundhedsvæsnet svigter pollenallergikerne«:

»Den milde pollenallergi, er jo død- generende, men ikke livstruende. Derfor tror jeg, at den bliver så stedmoderligt behandlet i det danske sundhedsvæsen. Men den slappe holdning smitter af. En forudsætning for, at borgeren tager sin kroniske allergisygdom alvorligt, er jo, at læger og hele systemet tager de plagede borgere alvorligt. Og det sker ikke godt nok i dag«, siger hun.

Astma-Allergi Danmarks undersøgelse viser også, at kun 7 ud af 10 har fået deres allergi diagnostiseret af en læge. Resten har resten har brugt dr. Google eller snak med venner til at forstå symptomerne og lidelsen. Hver 9. pollenallergiker – svarende til omkring 160.000 danskere – mener selv, at deres allergi kun i ringe grad er velbehandlet.

For Carina From tog det mere end 10 år, før hun endte hos en allergilæge, der tog hende og pollenlidelsen alvorligt. Hun har det i dag »langt bedre«, men er fortsat generet de første uger af pollensæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg bliver fortsat træt, sløv og irritabel i starten. Men efter lidt tid, når pillerne begynder at virke, kan jeg deale med det. Så længe jeg bare selv husker at tage pillerne hver dag, er mit liv okay«, siger hun.

27. april holder Carsten Bindslev-Jensen og kolleger åbent hus på Odense Universitetshospital for pollenallergikere uden henvisning fra 14-17. Her kan alle blive testet.

3. maj afholder Astma Allergi Danmark ’Snot or Not’-kampagne i forbindelse med World Astma Day 41 steder i landet. Der er priktest og lungefunktionsmålinger på Højbro Plads i København kl. 15-18.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden