Søndag den 4. januar 2004 faldt Kristian Lyngs far om med en blodprop i hjertet.
Kristian Lyng var 16 år, forældrene var skilt, og det var hans mor, som fandt faderen død på gulvet i sin lejlighed, da hun kom for at aflevere Kristians skiftetøj.
»Det hele ramlede for mig«, fortæller Kristian Lyng, som i dag er 28 år, til Kræftens Bekæmpelse.
»I starten havde jeg den opfattelse, at vi ikke skulle tale om det. Jeg skulle ikke ændre noget, bare fordi min far var død. Så jeg prøvede at lade som om, jeg ikke var berørt af det og bare gøre det, som alle andre seje 16-årige drenge gør. Udadtil så det hele fint ud, men når jeg sad alene på værelset, så kom alle tankerne væltende i tusindvis. Jeg havde det som om, jeg var alene mod hele verden« fortæller han.
Kristian Lyng følte ikke, at der var nogen, der forstod hans dybe sorg og afmagt. Heller ikke hans mor, som han ofte havde sammenstød med og ofte var vred på.
Efter nogle måneder begyndte hans facade at krakelere.
Kristian Lyng begyndte at skære i sig selv, han stak af hjemmefra, pjækkede fra skole, og til sidst besluttede han, at livet ikke længere var værd at leve.
»Jeg havde i en lang periode følt, at tingene var uoverskuelige. At folk var ligeglade, at der ikke var nogen, der gad mig mere. Derfor besluttede jeg mig for at gå ud og hænge mig selv. Min far var død, men han var den eneste, jeg gad være sammen med. Så hvis jeg også døde, kunne vi være sammen igen«, fortæller Kristian Lyng.
Den dengang 16-årige Kristian Lyng blev heldigvis fundet af sin mors kæreste, inden han gjorde alvor af sit forsøg. Han kom på børnepsykiatrisk afdeling i Aalborg, og der anbefalede en læge antidepressiv medicin.
Kristian Lyng og hans mor valgte at sige ja tak.
»Både min mor og jeg var så langt ude og usikre på alting, at vi tog imod alt med kyshånd«, fortæller han.
Medicin mod sorg
Dermed blev Kristian Lyng en del af den store gruppe af børn og unge, som får antidepressiv medicin i en periode efter tabet af en far eller mor.
Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser, at børn og unge, der mister en forælder, inden de bliver 30 år, har mere end 20 procent øget risiko for at få medicin mod en depression.
For piger, der mister, mens de er i alderen 6-12 år, stiger risikoen med 19 procent, og for piger i alderen 13-19 år stiger risikoen med hele 43 procent.
For drengene er risikoen for at komme i medicinsk behandling størst, hvis de mister i alderen 13-19 år. Her har de en øget risiko på 31 procent, viser de nye forskningsresultater ifølge Kræftens Bekæmpelse.
Psykolog Pernille Envold Bistrup står bag forskningsresultatet. Hun er overrasket over, hvor markant risikoen er forøget:
»De fleste børn og unge kommer igennem deres tab uden varige mén, men en forholdsvis stor gruppe udvikler altså alvorlige, behandlingskrævende depressioner. Og det skal vi tage meget alvorligt«, siger Pernille Envold Bistrup, gruppeleder i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
Undersøgelsen omfatter 1,1 million danskere, der blev født i perioden 1970-1990. Blandt dem var der 71.380, der mistede en forælder, før de blev 30 år. Og blandt dem begyndte cirka 6.050 at bruge medicin til behandling af deres depression.
Medicin er dog ikke nødvendigvis det bedste valg, påpeger rådgiver Jens Dige i Kræftens Bekæmpelse. Han har arbejdet med sorggrupper i mere end 25 år.
»Det er chokerende høje tal. Jeg tror, de siger noget om den magtesløshed, der kan være over for børns sorg, både blandt de voksne omkring barnet og blandt lægerne. Familierne skal i stedet have langt bedre hjælp til at finde sammen igen og få genskabt deres relationer«, siger Jes Dige.
