Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Søvnproblemer. Bettina Hjorth ryster her sin søns kugledyne. En dyne der i 11 år har sørget for, at hendes adhd-ramte søn har kunnet sove om natten.
Foto: Joachim Adrian

Søvnproblemer. Bettina Hjorth ryster her sin søns kugledyne. En dyne der i 11 år har sørget for, at hendes adhd-ramte søn har kunnet sove om natten.

Sundhed

Mor til adhd-barn: »Dynen er en tryghedskappe«

Bettina Hjorth ville ikke have undværet kugledynen, der gav hendes søn en stabil søvn efter år med dårlige nætter.

Sundhed

Mellem 2 og 3 timer. Så lang tid tog det for Bettina Hjorth at putte sin adhd-ramte søn, før han fik en såkaldt kugledyne.

Kugledynen er form for sækkepude i dyneform. Den er fyldt med specialfremstillede plastikkugler, der lægger sig tæt og tungt til barnets krop. Det skaber en øget kropsbevidsthed.

20 minutter. Så faldt han i søvn. Og sov. Lige til jeg vækkede ham igen

Bevæger man sig under dynen, triller kuglerne lidt, og man får et nyt tryk og dermed ny respons tilbage til hjernen. Denne øgede fornemmelse af kroppen giver tryghed.

»En almindelig aften før dynen startede med, at vi spiste aftensmad, og så læste vi en masse bøger. Så fik han et bad. Det hele gik stille og roligt. Så børstede jeg hans tænder, og så fik han nattøj på, før han kom ind og ligge«, fortæller hun.

Dynen ændrede alt

Efter at have holdt ham i hånden i 2 til 3 timer sov han endelig, og hun kunne gå ind i stuen.

»Så gik der mellem 10 minutter og en halv time, så kom han ind og var lysvågen. Så kunne jeg starte forfra«, siger hun.

Sønnens pludselige opvågninger skete mange gange i løbet af natten og nogle gange endte Bettina Hjorth med at falde om af træthed, før sønnen faldt i søvn igen.

Alt ændrede sig da Bettina Hjorth fik bevilget en kugledyne til sin dengang 8-årige søn af kommunen.

»Der skulle stadig være roligt, og vi læste bøger, og han hørte bånd, men efter bad og tandbørstning tog det måske 20 minutter. Så faldt han i søvn. Og sov. Lige til jeg vækkede ham igen«, siger hun.

»Det var en helt anden energi vi fik. Begge to«.

I dag er Bettina Hjorts søn 19 år og bor hjemme og ud over at have adhd og autisme, har han også social angst og stress. Derfor har han heller ikke lyst til at få sit navn frem.

Flere diagnoser

Han fik konstateret adhd som 6-årig, og allerede dengang havde man også mistanke om autisme.

»Han fløj rundt og hang i gardinerne. Han var meget impulsstyret. Som mor var det bare med at få løbeskoene på og så derudaf. Men han var en glad dreng«, siger Bettina Hjort, når hun bliver bedt om at beskrive sin søn som lille.

Det var først senere, at hun begyndte at undre sig over dele af hans adfærd, og som 12-årig blev han diagnosticeret med infantil autisme.

»Han havde bare en masse af det, man vel kan kalde ’klassiske’ autist-træk. Han plejede ofte at stille alle sine figurer op på en meget lige række, og hvis bare en enkelt væltede så styrtede hans verden. Det kunne han slet ikke overskue«, siger hun.

Skolen gjorde ham utryg

Bettina Hjorths søn startede i en special-klasse på Lindevangsskolen i »rigtig gode rammer«. I en periode var hans hverdag forudsigelig og tryg for ham.

Efter noget tid var skolen dog nødt til at udvide tilbuddet, så der kom flere børn og færre pædagoger. Ifølge Bettina Hjorth gjorde den nye hverdag hendes søn »overstimuleret og overbelastet« og hun kunne tydeligt mærke den manglende struktur, når de nærmede sig sønnens sengetid.

»Det blev rigtig svært at falde i søvn, og han vågnede rigtig mange gange. Også selvom vi selv havde helt faste og stramme rutiner hver dag. Og når han ikke fik sin søvn, så fik han endnu sværere ved at kapere skoledagen, der pludselig havde fået større rammer, end han kan rumme«, forklarer hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg havde hørt fra andre i adhd-foreningen, at den der kugledyne var rigtig god. Jeg fik talt med min søns sagsbehandler, og vi fik lov til i første omgang at prøve den i tre måneder. Og så virkede det bare«.

I dag kan man først få bevilget en kugledyne, efter at man har afprøvet sovemedicin uden held. Sådan var det ikke dengang og derfor kunne Bettina Hjorth og hendes søn få lov til at prøve dynen med det samme.

»I starten skulle han vænne sig til dynen. Han sad med den eller op ad den, og så begyndte han til sidst at sove med den«, siger hun.

Bettina Hjorth beskriver den 7 kilo tunge dyne som »en tryghedskappe«, der fik og stadig får sønnen til at falde til ro. Dynen, der i dag koster op mod 8.000 kroner, har holdt i 11 år nu.

Voldsomt at give medicin

Da Bettina Hjorts søn startede med at bruge dynen, fik han søvnhormonet melatonin ved siden af, men det havde ingen effekt. hun er glad for, at hun ikke var tvunget til at starte med medicinen.

»Det er voldsomt at skulle give sit barn medicin. Generelt synes jeg ikke, at børn skal stoppes med medicin, men børn med adhd reagerer også på en anden måde«, siger hun.

»Det havde været endnu mere stressende for os. Ikke mindst for min søn, der havde det svært med at prøve nye ting. Det er nok at holde tungen lige i munden som mor til det, jeg nødigt kalder et handikappet barn«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce