Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

GULT. Hele 72 pct. ad dansker er havnet i den gule kategori, der betyder, at man har én eller anden form for aktiv tandsygdom.
Foto: Jonas Pryner Andersen

GULT. Hele 72 pct. ad dansker er havnet i den gule kategori, der betyder, at man har én eller anden form for aktiv tandsygdom.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Rød-gul-grønne' tænder får regionerne til at slå alarm

Det skulle have sparet skattekroner. Men hyppige tandlægebesøg er dyre i ny tandlægeordning.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det så ellers så farverigt ud, da man søsatte nye kliniske retningslinjer for landets tandlæger i april sidste år. Danskernes tandsæt skulle fremover kategoriseres som værende enten grønt, gult eller rødt.

Retningslinjerne og de nye kategorier skulle sikre, at færre danskere havde unødvendige besøg i tandlægestolen - og dermed kunne både regionerne og forbrugerne spare penge.

LÆS OGSÅ

Men allerede 9 måneder efter, retningslinjerne trådte i kraft, slår Danske Regioner nu alarm. På de få måneder har regionernes del af regningen overskredet budgettet med 200 millioner kroner - en budgetoverskridelse på 20 procent.

Og danskerne går mindst lige så meget til tandlægen, som de hele tiden har gjort, og har dermed heller ikke opnået den samlede besparelse på tandlægeregningen, som de var blevet stillet i udsigt. Den samlede merudgift for borgerne er ifølge regionerne på 181 millioner kroner.

Gule tænder bryder budgettet

Forventningen var, at antallet af tandlægebesøg ville falde, men ifølge Danske Regioners opgørelse, er hele 72 procent af danskerne havnet i gul kategori, der betyder, at man har aktiv sygdom i tænderne som for eksempel paradentose, syreskader og tandkødsbetændelse og kan få tilskud til at gå til tandlæge mere end en gang om året.

Blot 11,7 procent er puttet i den grønne kategori for folk uden sygdomme, som kun får tilskud til ét besøg med tandresning og eftersyn hvert eller hvert andet år, og 7,5 pct. er endt i den røde kategori, der betyder, at man har alvorlige, aktive tandsygdomme, som kræver gentagne besøg i tandlægestolen. De resterende 9,1 procent er ikke sat i nogen kategori.

»Det virker jo enormt voldsomt, at 80 pct. af danskerne har en aktiv tandsygdom. Så enten er der noget helt galt med de kliniske retningslinjer, eller også er der noget helt galt med den måde, man vurderer danskernes tandsundhed«, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

Men tandlægerne skal vel ikke lade være med at behandle folk, hvis det nu viser sig, at de rent faktisk har en aktiv tandsygdom?

»Selvfølgelig ikke, men enten er der noget helt galt med Sundhedsstyrelsens retningslinjer, eller også anvendes retningslinjerne skævt. Det er nok både og, men der er jo noget galt. Retningslinjerne skal strammes op, men der skal også ses på den måde, tandlægerne anvender dem«, lyder meldingen fra Bent Hansen.

Tvist mellem tandlæger og regioner

Formanden for Tandlægeforeningens klinikejerudvalg er ikke overrasket over, at fordelingen mellem kategorierne ser ud, som de gør.

Det er tarveligt, når Danske Regioner insinuerer, at vi overbehandler vores patienter og kun tænker på profit

»Hvis man inkluderer alle aktive tandsygdomme, så er tallene ganske passende. Vi har hele tiden sagt, at det her budget ikke ville holde«, siger Susanne Kleist.

Hun henviser til videnskabelige undersøgelser, der viser, at op mod 50-90 pct. af danskerne lider af tandkødsbetændelse, og at 43 pct. lider af paradentose - altså aktive tandsygdomme, der kræver flere konsultationer hos tandlægen.

Faglighed og pengenød

Formanden for Danske Regioner mener dog, at retningslinjerne kan skabe nogle uheldige incitamenter for de danske tandlæger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tandlægerne er jo private erhvervsdrivende, der har en interesse i, at de har så god en indtjening som muligt. Og det respekterer jeg fuldt ud. Men hvorfor er der lige pludselig brug for så mange flere tandrensninger, end der var budgetteret med? Er det, fordi man nu har nogle retningslinjer, hvor der ligger et incitament til at lave nogle ekstra tandrensninger? Jeg ved det ikke, men det er da iøjnefaldende«, konstaterer Bent Hansen.

LÆS OGSÅ

Hos Tandlægeforeningen er man ikke i tvivl om, at danske tandlæger gør deres arbejde professionelt.

»Det er et stort politisk ønske, at patienterne skal være 'grønne', og fred med, at man hellere vil bruge pengene andre steder i sundhedsvæsenet. Men det er tarveligt, når Danske Regioner insinuerer, at vi overbehandler vores patienter og kun tænker på profit. For det gør vi bestemt ikke. Det har vi ingen interesse i. Vi er meget sundhedsfagligt orienterede, og vi har rigeligt at lave det er ikke, fordi vi skal hive flere ind til undersøgelser, ellers tjener vi ikke penge. Sådan er det slet ikke.«, siger Susanne Kleist.

»Vi er interesserede i, at danskerne har sunde tænder. Tro det eller ej«.

Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at forholde sig til budgetoverskridelsen, men afdelingstandlæge i Sundhedsstyrelsen Lene Vilstrup udtaler til regionernes magasin Regio, at styrelsen ikke på forhånd havde nogen forventninger til fordelingen af patienter i de tre kategorier. Dog er hun overrasket over, at så mange som 80 procent har aktiv tandsygdom.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden