Søvnproblemer. Nogle børn med opmærksomhedsforstyrrelser har rigtig svært ved at falde i søvn. (Arkiv)
Foto: Thomas Borberg

Søvnproblemer. Nogle børn med opmærksomhedsforstyrrelser har rigtig svært ved at falde i søvn. (Arkiv)

Sundhed

Myndigheder giver søvnløse børn sovepiller i stedet for kugledyner

Selv om dyner har en god effekt, kommer medicinen først. Eksperter kritiserer afgørelse.

Sundhed

Børn med særligt søvnbesvær kunne tidligere få støtte til en kugledyne, der i mange tilfælde hjælper dem med at sove bedre.

Men det satte Ankestyrelsen i december 2015 en stopper for. I praksis betyder deres principafgørelse, at børn, der lider af søvnproblemer altid skal behandles med sovepiller, før man prøver andre metoder som f.eks. kugledynen.

Det afspejler den måde, hvorpå vi håndterer mange psykiatriske tilstande i sundhedssystemet.

Det kritiserer både formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Anders Beich og søvnspecialist hos privatklinikken Scansleep, Torben Jager Petersen.

»Det kan ikke være et fagligt argument, der ligger til grund for, at man skal bruge medicin først. Det må være et administrativt argument eller ren sædvane«, siger Torben Jager Petersen.

Han understreger, at sovepiller sagtens kan være den rigtige løsning, men at det aldrig er det, han selv prøver først.

Den forkerte rækkefølge

I Ankestyrelsens afgørelse står der, at en kugledyne ikke kan bevilges alene med henblik på at undgå medicinsk behandling af et barn. Medicinsk behandling må derfor være afprøvet, før en kugledyne kan bevilges af kommunen.

Dynerne har ellers været afprøvet af Syddansk Universitet, der påviste, at dynerne kan reducere søvnløshed blandt opmærksomhedsforstyrrede børn.

»Det afspejler den måde, hvorpå vi håndterer mange psykiatriske tilstande i sundhedssystemet. Man medicinerer, før man tyer til andre interventioner, og når vi taler om børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, så er det også rigtig svært at få den nødvendige hjælp og støtte«, siger Anders Beich, der mener, at man er for hurtig til at medicinere.

Ifølge ham burde det vendes om, så medicin er den sidste udvej.

Økonomien spiller muligvis ind, når børnene får støtte til medicin i stedet for en dyne. For mens dynen koster op til 8.000 kroner, kan man få piller til et helt års forbrug for omkring 800 kroner.

Nervesystemer i udvikling

Både formanden og søvnspecialisten er særligt opmærksomme på principafgørelsen, fordi den handler om børn.

»Børn er jo mennesker i hormonel udvikling. Selv om der er positive studier af f.eks. piller med søvnhormonet melatonin, så er der også andre studier, der viser det modsatte, siger Torben Jager Petersen.

»Vi har jo børn, der kommer ind med søvnbesvær, fordi de har vokseværk. Der er mange diagnoser inden for det her felt. Derfor bør man få det undersøgt. Specielt inden, man giver medicin«, siger han.

Den typiske sovemedicin til børn er melatonin, som er et søvnhormon, der allerede findes i hjernen. Stoffet hjælper med at styre vores døgnrytme, og dannes både i hjernen og nethinden. Hovedsageligt i døgnets mørke timer. Da hormonet er naturligt, er der næsten ingen bivirkninger.

Men melatonin er bedst undersøgt i forbindelse med jetlag. Ved andre søvnforstyrrelser er dokumentationen mangelfuld, og indtil videre anbefaler man derfor kun det receptpligtige middel til søvntrængende personer over 55 år.

Der er dog studier, der taler for anvendelse til børn med opmærksomhedsforstyrrelser, herunder autisme og adhd. Anders Beich påpeger, at børn med adhd ofte har svært ved at sove på grund af den medicin, de får mod deres adhd. Men medicin for at dæmpe bivirkningerne fra en anden medicin, bliver »en ond spiral«.

»Vi ved at mange adhd-børn kan vokse sig fra diagnosen, så man kan risikere at gøre ondt værre med medicin. Derfor skal det reserveres til de tilfælde, hvor der ikke er anden behandling«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Socialdemokratiet kalder ministre i samråd

Prøver man at finde ud af, hvem står med ansvaret for beslutningen, bliver det svært.

Problemet er, at bevilling om støtte til medicin og hjælpemidler gives efter to forskellige lovgivninger - henholdsvis serviceloven og sundhedsloven. Ankestyrelsen siger, at de har foretaget afgørelsen om medicin før kugledyne på baggrund af en paragraf i serviceloven. En lov, der ligger under Social- og Indenrigsministeriet.

Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Sørensen kalder sagen »bekymrende«.

»Det må ikke være det her, der kendetegner vores land. Slet ikke, når det gælder børn og unge, der står i en sårbar situation og kan få svært ved at komme ordentligt ind i voksenlivet«.

Nu vil han kalde ministrene i samråd.

»Hvis der på nogen måde er økonomiske bagtanker bag det her, så skal det kulegraves. Derfor vil jeg indkalde både social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren i samråd, så vi kan få at vide, hvad der er op og ned i den her sag«.

Social- og indenrigsminister Karen Elleman (V) skriver i et svar til Politiken, at hun »finder det ganske rimeligt, at en kommune ikke skal bevilge en kugle- eller kædedyne som et hjælpemiddel alene med henblik på at undgå medicinsk behandling, men en kommune skal altid foretage en konkret og individuel vurdering«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce