Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Donoræg. Igår blev en ny aftale om regler for ægdonation indgået. Forhåbentlig er det så slut med lange ventelister til barnløse.
Foto: Jan Grarup (Arkiv)

Donoræg. Igår blev en ny aftale om regler for ægdonation indgået. Forhåbentlig er det så slut med lange ventelister til barnløse.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

7.000 kroner per donation skal sikre nok æg til barnløse

Nye regler for ægdonation skal få has på årelange ventelister for barnløse. Godtgørelsen per donation sættes op til 7.000 kroner.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu er det forhåbentlig snart slut med årelange ventelister på donoræg til barnløse. Fra 1. juli i år bliver godtgørelsen per donation sat op fra 2.400 kroner til 7.000 kroner, og til efteråret indledes en folkeoplysningskampagne, som skal udbrede kendskabet til, at kvinder under 36 år kan blive donorer.

7.000 kroner er langt mere rimeligt i forhold til den indsats, det kræver at donere æg

»Jeg har mødt flere kvinder, der står i den ulykkelige situation, at de ikke kan få børn og har brug for andre kvinders hjælp. Jeg håber, at de nye initiativer vil resultere i flere donoræg, for det er der brug for«, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Hun står bag en aftale om nye regler for ægdonation, som i dag blev indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Konservative.

Hvert år er der behov for at kunne lave 600 behandlinger med donoræg, men i 2015 var der kun æg nok til at foretage 233. Det på trods af, at der de senere år er foretaget flere lovændringer, der skulle øge antallet af tilgængelige æg. Blandt andet blev det i 2012 lovligt at donere ikkeanonymt, og i 2015 blev betalingen til donoren sat op fra 500 til 2.400 kroner.

Men som Politiken beskrev i en række artikler i marts, venter barnløse par fortsat op til 4 år, før de får mulighed for at forsøge at få deres ønskebarn. Undervejs falder nogle for aldersgrænsen på 45 år, mens andre helt opgiver at få et barn. Der er også barnløse kvinder, som tager til lande som Spanien, Grækenland, Tjekkiet eller Rusland og betaler op til 100.000 kroner for et enkelt forsøg på at blive gravid med udenlandske æg.

Selv om de tidligere forsøg på at få has på den lange venteliste ikke har haft stor succes, vurderer Dansk Fertilitetsselskab, som er en sammenslutning af læger og andre behandlere på samtlige offentlige og private fertilitetsklinikker, at der denne gang er udsigt til en massiv effekt.

Vi ved af erfaring, at når der indimellem er fokus på ægdonation i medierne, melder der sig i en kort periode derefter flere ægdonore

»Især den forestående kampagne venter vi os meget af. Vi ved af erfaring, at når der indimellem er fokus på ægdonation i medierne, melder der sig i en kort periode derefter flere ægdonorer. En stor offentligt finansieret kampagne vil kunne rykke meget, det er jeg sikker på«, siger selskabets formand, Elisabeth Carlsen, som er overlæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik.

Hun er også glad for, at godtgørelsen til donorer hæves markant.

»7.000 kroner er langt mere rimeligt i forhold til den indsats, det kræver at donere æg«, siger hun og henviser til, at en donation indebærer, at kvinden skal møde op på fertilitetsklinikken fem gange af cirka 1 times varighed til skanninger og andre undersøgelser. Den sjette gang skal kvinden tage fri hele dagen til selve ægudtagningen, som er en mindre operation, og desuden skal hun sprøjte hormoner ind i kroppen hver aften i 10-12 dage.

Positive erfaringer fra udlandet

Erfaringer fra England og Spanien, hvor kvinder får cirka 7.300 kroner per donation, og fra Skåne, hvor de får 9.000 kroner, viser, at ventelisterne helt kan elimineres, når betalingen hæves.

Om det også går sådan i Danmark, tør hverken sundhedsministeren eller Dansk Fertilitetsselskab love på forhånd, men formand for foreningen Bliv Ægdonor Rikke Vestenbæk tøver ikke med at juble, da hun hører nyheden om de nye regler.

Det er jo alt det, vi har arbejdet for, siden vi startede foreningen i 2012, der bliver til virkelighed nu.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er jo alt det, vi har arbejdet for, siden vi startede foreningen i 2012, der bliver til virkelighed nu. Det er helt vildt. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige – jeg er super, super glad«, siger hun overvældet og forudser, at der i fremtiden slet ikke bliver brug for foreningen, der arbejder for at opspore nye ægdonorer.

Med den politiske aftale kommer også en lovændring, der sikrer, at børn født ved hjælp af ægdonation kan få helsøskende. En regel om, at man kun kan donere på én klinik bliver afløst af et loft på seks donationer i alt. Da det offentlige kun yder hjælp til første barn, er den gældende lov reelt en forhindring for, at samme donor kan give æg til næste barn på en privatklinik.

Partierne bag aftalen er enige om at sikre finansiering til eventuelt øgede offentlige udgifter som følge af den nye lov.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden