Lykkelig. Forhåbentlig kan der inden længe blive to børn, der leger med Lasse Jarlskov Bøgelund i gyngen. Nu er det i hvert fald ikke længere politikerne, der spænder ben for, at han og hans kone kan gøre Clara til storesøster.
Foto: PRIVATFOTO

Lykkelig. Forhåbentlig kan der inden længe blive to børn, der leger med Lasse Jarlskov Bøgelund i gyngen. Nu er det i hvert fald ikke længere politikerne, der spænder ben for, at han og hans kone kan gøre Clara til storesøster.

Sundhed

Endelig: Nu kan Clara få en bror eller søster

Ny lov om ægdonation sikrer, at Clara på halvandet år kan få den bror eller søster, hendes forældre så brændende ønsker.

Sundhed

Det var en god dag i går. Rigtig god. I hvert fald for ægteparret Lasse og Marianne Jarlskov Bøgelund, der de seneste måneder har været helt rundt på gulvet af frustration og ærgrelse over, at dansk lovgivning forhindrede, at deres datter Clara på halvandet år skulle blive storesøster.

Clara er nemlig født med hjælp fra en ægdonor, men da en regel indført sidste år forbød, at en donor kunne donere på mere end én klinik, betød det, at Claras kommende bror eller søster ikke kunne komme til verden med hjælp fra den samme donor.

Sådan var det indtil i går, hvor sundhedsministeren meldte ud, at hun i samarbejde med en stribe partier i Folketinget vil ændre den regel, så donorer nu kan give æg på flere forskellige både offentlige og private klinikker, dog højst seks gange af hensyn til donorens helbred.

»Jeg er superglad. Helt vildt glad. Det er så fantastisk og lettende«, jubler Marianne Jarlskov Bøgelund.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hun har en genfejl, der øger risikoen for misdannelser hos fosteret markant. Da parret fra Aalborg i 2008 gik i gang med at få børn, var det derfor med forudgående ægsortering på en offentlig fertilitetsklinik. Desværre resulterede det ikke i et barn, og efter ni spontane aborter, blev parret rådet til at forsøge med ægdonation. De fandt efter længere tids søgen en donor, men på den første klinik blev Marianne Jarlskov Bøgelund ikke gravid, og parret var ikke tilfredse med behandlingen.

Det var en meget uretfærdig regel; det er så godt, at den bliver lavet om nu

Bandlyst på begge klinikker

Derfor skiftede de til en klinik i København, hvor Clara blev til i 2014 med hjælp fra samme donor, som de havde brugt på den første klinik. Dengang var det ikke noget problem, at deres donor havde doneret en gang før på en anden klinik, men i mellemtiden blev reglen om, at en donor kun må donere ét sted indført. Derfor var det pludselig umuligt at bruge samme donor igen, da parret ville i gang med at forsøge at gøre Clara til storesøster. De var bandlyst på begge klinikker, fordi donoren lovligt havde doneret to steder, før reglen blev indført.

»Vi blev helt slået ud og ulykkelige, da vi fandt ud af det. Både vi og vores donor var opsatte på at lave et barn mere – vi følte virkelig, at vores frie valg blev taget fra os. Det var en meget uretfærdig regel; det er så godt, at den bliver lavet om nu«.

Slipper for at rejse til udlandet

Ægteparret var ellers i gang med at undersøge mulighederne for at rejse til Polen eller Tjekkiet sammen med deres donor for at få behandlingen der. Men dels ville det koste rigtig mange penge og være besværligt, dels ville de ikke kunne få hjælp på den klinik og af den læge, de har mest tiltro til efter seks traumatiske år i fertilitetsbehandling.

»Men nu får vi endelig noget medvind«, sukker Marianne Jarlskov Bøgelund, der ser frem til, at det bliver 1. juli, hvor den nye lov træder i kraft.

»Der er jo aldrig garanti for noget. Nu må naturen gå sin gang, men så er det i hvert fald ikke en åndssvag regel, politikerne har lavet, der afgør, om Clara bliver storesøster eller ej«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alt for hårdt psykisk

Marianne Jarlskov Bøgelund forklarer, at det faktisk ikke er så afgørende for parret, at Clara får en helsøskende. Det var hele processen med at finde en ny donor og gå alting igennem én gang til, der virkede så absolut uoverskuelig, at det slet ikke var en mulighed.

»Det er ikke genetikken, der betyder så meget – bare det er et raskt barn, vi får. I vores verden vil de være helsøskende uanset æggets DNA. Men den psykiske belastning ved at finde den første donor var alt for stor«, forklarer hun.

»Vi er i forvejen afhængige af andre for at kunne lave børn. Det er hårdt i sig selv at erkende, at man har behov for hjælp. Vi har taget den opslidende rejse en gang, den ville vi ikke kunne holde til at tage igen. Især ikke, når vi nu allerede har fundet opskriften på at lave et fantastisk barn«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce