Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Røg. I dag indfører Frankrig, Irland og Storbritannien en lov om  neutrale cigaretpakker, og om et år er det forbudt med de gamle pakker. Det kan give store problemer for tobaksindustrien.
Foto: Mads Nissen (arkivfoto)

Røg. I dag indfører Frankrig, Irland og Storbritannien en lov om neutrale cigaretpakker, og om et år er det forbudt med de gamle pakker. Det kan give store problemer for tobaksindustrien.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Derfor er kampen om cigaretpakken så afgørende

Uden logo og egne farver på cigaretpakken er det svært at tiltrække unge rygere. Producenter i Danmark ser hellere højere priser end neutrale pakker.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan vil du sælge et produkt, adskille dig fra konkurrenterne og opnå en gunstig position hos de grupper af kunder, som vælger netop dit produkt – hvis du ingen muligheder har for at vise dig frem? For at reklamere for dig selv. Eller brande dig – som det hedder på nudansk.

Det spørgsmål er det helt centrale i kampen mellem den gigantiske, globale tobaksindustri, der lever af at sælge et fuldt ud lovligt, myndighedsgodkendt, men dybt sundhedsskadeligt produkt på den ene side. Og så sundhedseksperter, læger og ikke-liberale politikere på den anden.

Derfor kom det også som et gigantisk stød mod tobaksindustrien, da Australien 1. december 2012 indførte neutrale cigaretpakker. Tobaksindustrien forsøgte at stoppe tiltaget med retssager, larm og massiv politisk lobbyisme. Uden held.

I Australien er der nu kun skræmmebilleder på cigaretpakkerne og så en ensartet typografi, der oplyser, hvilke cigaretter pakken indeholder. Alle cigaretpakker har også fået samme kedelige farve uanset mærket.

LÆS OGSÅ:

I dag indfører Frankrig, Irland og Storbritannien så tilsvarende neutrale cigaretpakker, og om et år er det forbudt med de gamle pakker.

År efter år er der i det meste af den vestlige verden taget lovgivningsmæssige tiltag, der skulle bremse, begrænse eller forhindre det engang så vidt udbredte nydelsesmiddel – men med en enorm afhængighedsskabende bivirkning, tobakken.

Alene i Danmark er der på relativt få år indført aldersgrænser ved køb af tobak. Der må ikke ryges indendørs på spisesteder og diskoteker. Ingen røg på regionale og kommunale matrikler. Forbud modpå tobaksreklamer i tv og på tryk, så Marlboro-manden ikke længere rider, og ingen længere er gået over til Prince.

Ingen sponsorerede King’s-askebægreeller plaider til cafeerne. Ingen synlig sponsorering af kulturelle arrangementer. Ingen synlighed om tobaksprodukterne.

Sådan er livet blevet for tobaksindustrien i Danmark, såvel som i de fleste andre vestlige lande. Derfor vakte det enorm opsigt, da Australien gik ’all in’ og som det første land i verden forbød al form for branding på cigaretpakkerne.

Største trussel mod branchen

En analytiker i en af verdens største finansielle virksomheder, Citigroup, fastslog i Financial Times i 2010, at neutrale cigaretpakker er »den største lovgivningsmæssige trussel mod branchen, idet emballagen er den vigtigste metode, som tobaksvirksomhederne har til rådighed til at kommunikere med forbrugeren og differentiere deres produkt«.

Uden brand, farve og logo bliver tiltrækningskraften særligt hos børn og unge mindre, lyder ræsonnementet, der støttes af patientforeninger, sundhedseksperter og lungelæger. De drømmer alle om endnu et tiltag, der kan bremse tiltrækningen af nye rygere.

Det politiske flertal ønsker ikke at genere de rygende vælgere yderligere

De fleste dagligrygere begyndte nemlig som børn, unge eller unge voksne, viser forskning. Dyreforsøg har desuden påvist, at den unge hjerne er langt mere modtagelig for nikotinens afhængighedsskabende virkning end den voksnes hjerne. Industrien har derfor en interesse i, at unge starter. For én gang fanget af dampens lyst er det svært at lægge tobakken på hylden igen. Det ved mange rygere, der har prøvet rygestop.

Tidligere fastslog en undersøgelse fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, at 62 procent af rygerne faktisk ønsker rygestop. Den viste også, at 17 procent ryger hver dag. Og sådan har niveauet været i fem år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SE OGSÅ:

Derfor ønsker Kræftens Bekæmpelse og andre sundhedsaktører, der kæmper for færre rygere, handling. Men de har de facto opgivet Christiansborg. Det politiske flertal ønsker ikke at genere de rygende vælgere yderligereendnu mere.

Sundhedslobbyisterne har derfor kastet indsatslyset mod børn og unge. Fokus i debatten skal væk fra rygerne. De kan frit leve og dø i røgendampen, men hvilke forældre ønsker, at deres børn tænder den første smøg, spørger man nu.

I den kamp er markedsføringen af cigaretpakken afgørende. For når det enkelte tobaksmærke ikke længere må reklamere for sit produkt via pakken, hvordan skal de så signalere til kunderne?

Og adskille sig fra konkurrenteni de skrøbelige teenageår er signaler, brands, storytelling og andre identitetsskabende markører vigtige. Neutrale pakker får ikke alle unge til at kvitte tobakken og undlade den første smøg, er eksperterne enige om. Men det er et markant skridt mod mindre røg, tror de. De første erfaringer fra Australien kunne også tyde på det.

SE OGSÅ:

Prisen på cigaretter er fortsat et yderst effektivt politisk instrument, særligt når børn og unge skal rammes. Det interessante er, at den danske tobaksindustri selv foretrækker, at politikerne piller ved afgifterne på deres røgprodukter, frem for neutrale pakker, som det kendes fra Australien og nu tre EU-lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det siger alt om, hvor meget der egentlig er på spil for tobaksindustrien.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden