Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sundheds-it. Læger og sygeplejersker skal fra i morgen, lørdag kun, lede efter patienternes data i ét system. (Arkiv)
Foto: Lars Skaaning

Sundheds-it. Læger og sygeplejersker skal fra i morgen, lørdag kun, lede efter patienternes data i ét system. (Arkiv)

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læger og sygeplejersker frygter it-kaos og fare for patienterne

Ét it-system erstatter 30 på Gentofte og Herlev hospitaler fra i morgen. Professor kalder det et »højrisikoprojekt«.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lørdag d. 21. maj klokken 03:00 går Region Hovedstaden og Region Sjælland live med den største udskiftning af sundheds-it i Danmarkshistorien.

Herlev og Gentofte Hospital er de første sygehuse med det nye it-system kaldet Sundhedsplatformen.

Softwaren koster 2,8 milliarder kroner og skal ende med at hjælpe 2,5 millioner borgere, 44.000 ansatte på 12 hospitaler og 54 institutioner øst for Storebælt.

»Det her projekt er gigantisk«, siger Christian Koerner, der er projektleder i Sundhedsplatformen.

Lægeforeningen frygter, at der ikke er styr på den totale forandring på de to hospitaler:

»Vi har desværre en række kedelige eksempler fra tidligere, hvor umodne it-systemer sættes i drift, udgør en risiko for patientsikkerheden, og ender med at blive rullet tilbage. De oplevelser har vi ikke brug for flere af«, siger formanden for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

Usikkerhed om arbejdsgange

Sundhedsplatformen er ikke kun en it-løsning. Det er også en radikal ændring af måden, det kliniske personale fører journal på.

Det medfører en ændring af alle arbejdsgange på hospitalerne og en mærkbar »lampefeber« op mod startskuddet.

»Jeg tror, de enkelte læger og sygeplejersker er ret nervøse over, hvordan deres hverdag kommer til at se ud fra på lørdag«, siger Andreas Rudkjøbing.

Ifølge Kredsformanden for Dansk Sygeplejeråd Vibeke Westh skyldes nerverne, at de fejl, der med sikkerhed vil komme i begyndelsen, vil gå ud over patienterne.

»Sygeplejerskerne kommer til at bruge meget energi på at kompensere for eventuelle fejl – samtidig med, at de selv skal lære at håndtere systemet«, siger hun.

Det har taget tid at tilpasse det nye system til det danske hospitalsvæsen. Man har for eksempel skullet oversætte programmet til dansk.

Det har givet problematiske undervisningsforløb og Vibeke Westh et indtryk af, at dele af systemet »ikke er klar endnu«.

Et »højrisikoprojekt«

Professor ved Datalogisk Insititut på Københavns Universitet Jørgen Bansler kalder da også systemet for et »højrisikoprojekt«.

»Dermed ikke sagt, at det ikke kan lykkes. Det kan det, men regionerne bruger en bigbang-implementering, hvor man fra den ene dag til den anden skifter alting ud. Det er risikabelt«, siger han.

Professoren ville foretrække en pilot-implementering, hvor man trinvis prøver et system af på enkelte afdelinger.

»De har prøvet det her med fiktive patienter og fiktive operationer, men det kan aldrig blive mere end det. Fiktivt. Der vil altid opstå uforudsete ting, når man prøver systemet af i praksis«, siger han.

Ekstra sikkerhed i starten

Projektleder Christian Koerner er selv »åndeløs«, før hospitalerne går live.

»Det har været undervejs i mange år, og vi har virkelig prøvet at sikre, at vi ikke står med det næste store fejlslagne offentlige it-projekt«, siger han.

Jeg har ofte tænkt, at 'nå nu udfylder vi det samme skema igen'. Det er den oplevelse, som vi gerne vil ændre.

De første 14 dage efter Herlev og Gentofte hospitaler starter det nye system op, er antallet af ambulante patienter reduceret med 50 procent.

Det vil sige, at der kun kommer det halve antal patienter ind.

Der er afsat dobbelt så lang tid til hver patient, så personalet har styr på systemet og får tastet al data ordentligt ind.

Anne Gram, der er vicedirektør på Herlev og Gentofte hospitaler forklarer, at den første måned bliver en særlig periode

»Vi kalder det ’hyper care’-perioden. Her er vi ekstra opmærksomme på patienternes sikkerhed. De første 14 dage er patientantallet halveret , uge 3 reducerer vi med 25 procent, og først efter en måned starter den egentlige drift«, siger hun.

Begyndelsen på en rejse

Projektet erstatter 30 forældede it-systemer med ét enkelt system. Alle patienter har nu kun én journal, som både patient og personale kan tilgå.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det letter arbejdet, overskueliggør behandlingsforløbet for alle og giver mere tid til patienten.

Christian Koerner har selv nær familie med en kronisk sygdom. Derfor ved han, hvor langsommelige de nuværende it-systemer er. Specielt, når patientens journaldata sendes mellem afdelingerne.

»Jeg har ofte tænkt, at ’nå nu udfylder vi det samme skema igen’. Det er den oplevelse, som vi gerne vil ændre«, siger han.

Han erkender, at omvæltningen vil give nogle »skvulp«.

»Den største årsag til, at det har gode chancer for at lykkes, er, at det allerede er i brug på hospitaler over alt i verden. Derudover står vi med en leverandør, der aktivt videreudvikler systemet. Derfor er det her heller ikke slutningen på en rejse, men begyndelsen«, siger han.

Amerikansk udvikler kan give problemer

Professor Jørgen Bansler er skeptisk over for, at regionerne har valgt en amerikansk udvikler, firmaet Epic.

»Det er sjældent, at standardsystemer er tilpasset måden, man arbejder på. Så kan man enten betale for at få systemet tilpasset, eller også må man, som i dette tilfælde, lave sine egne arbejdsgange om«, siger han.

»En anden ulempe er, at man bliver afhængig af leverandøren. Specielt, når vi taler om store, integrerede systemer. Det er meget vanskeligt at skifte, når det først er implementeret. Selv om 5-10 år vil det være alt for omkostningsfyldt«.

Jørgen Bansler påpeger desuden, at det amerikanske sundhedsvæsen er meget anderledes end det danske.

»Man kan forestille sig, at når Epic videreudvikler på systemet, bliver det rettet mod det amerikanske marked. Er man en lille kunde fra et lille land, bliver der lyttet mindre til ens ønsker«, siger han.

Ledelsen skal tage ansvar

Alle ønsker, at projektet lykkes. Både læger og sygeplejersker ser et stort potentiale. Især, fordi al patientdata nu kommer til at ligge ét sted.

»Vi har været plaget af en masse systemer, som ikke altid har oplysningerne til at træffe kliniske beslutninger. Hvis vi skal vurdere en akut patient og ikke hurtigt kan tilgå tidligere blodprøver eller røntgenbilleder, er det svært at vurdere situationen præcist«, forklarer formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vibeke Westh fra sygeplejerådet slår fast, at hun mener, ledelsen skal være meget bevidst om sit ansvar fremadrettet.

»Det er jo personalet tæt på patienten, der kommer til at stå på mål for Sundhedsplatformen«, siger hun.

Anne Gram, der er ansvarlig for implementeringen, ved godt, at projektet fortsætter de næste par år. Også for ledelsen.

»Epic har muligheder for videreudvikling og ekstra funktioner. Vi er blot startet med det, vi mener, er nødvendigt for at drive et hospital sikkert«, siger hun.

»Derfor ved vi godt, at der kommer mange ønsker for fremtiden«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden