Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Ulighed i sundhed handler langt mere om om vores levede liv end sundhedsvæsenets indsats.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor dør borgere på Nørrebro seks år før folk på Østerbro

Analyse. I Aalborg Øst dør de 13 år tidligere end i den velhavende bydel Hasseris.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Syv kilometers forskel mellem det rige boligområde Hasseris og det fattige Aalborg Øst giver en forskel i levetid på 13 år.

Det er præmissen for DR’s stort opsatte, velfortalte tv-dokumentar ’En syg forskel’, der har fået analyseret data fra 10.000 personer i de to nordjyske boligområder.

Præcis samme forskel kan ses i København. I Sydhavnen eksempelvis dør de i snit 7 år før velhaverne i Gentofte. På Nørrebro dør de 6 år før naboerne på Østerbro.

Mediemæssigt slår disse historier altid rent igennem. Og hver gang lægger politikerne ansigtet i rette, bekymrede folder.

Men forskellene siger intet om uligheden i sundheden og den sundhedsindsats, som det danske samfund tilbyder syge borgere.

Det siger noget om vores boligpolitik.

Billige boliger tiltrækker de syge og svageste

Når de i snit dør ti år tidligere i Aalborg Øst end i Hasseris, er det groft sagt et udtryk for, at vi har indrettet vores boligområder med ghettoer af billige sociale lejeboliger, der oftest tiltrækker udsatte, syge og ressourcesvage og så velhaverområder, der er indhegnet til de raske, rørige, vellønnede og oftest veluddannede.

Derfor er det interessante ikke at se på, hvor folk bor, men deres uddannelsesmæssige baggrund og det liv, man lever.

For de kortuddannede er dokumenterbart oftere syge, har kroniske lidelser og en kortere middellevetid end akademikerne. Som gruppe betragtet.

Den kortuddannede mand lever i snit seks år kortere end akademikeren - uanset bopæl. Den kortuddannede kvinder dør 4,5 år tidligere. Det viste forskning fra Statens Institut for Folkesundhed sidste år.

De kortuddannede lever også længere

Der er så to centrale pointer, der er væsentlige at få med, når politikerne og medier taler om det tilbagevendende tema ’ulighed i sundhed’.

For det første er uligheden mellem toppen af samfundet og bunden vokset de seneste årtier. Altså er forskellen mellem, hvor lang tid en akademiker lever i dag målt i forhold til den kortuddannede vokset.

Om det er et problem, er et politisk spørgsmål. Men – og her kommer den anden og helt centrale pointe – så er det ikke, fordi de kortuddannede eller fattigste danskere i dag har et kortere, mere sygdomsfyldt liv end de kortuddannede havde for en generation siden. Tværtimod.

Kortuddannede i dag oplever ligesom alle danskere andre år for år en højere middellevetid. Men kurven for de kortuddannede vokser simpelthen langsommere end for de veluddannede.

De veluddannede danskere har nemlig over årene taget sundhedsbudskaberne og KRAM-faktorerne til sig – fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

Ingen storrygende kontorchefer

Aldrig har så mange akademikere motioneret så meget, drukket og røget så lidt, mens de skruer op mængden af grøntsagerne som i disse år.

Der findes ikke ret mange storrygende kontorchefer, seniorkonsulenter og gymnasielektorer længere. De findes til gengæld oftest blandt lagerarbejderne og de arbejdsløse.

Siden 1980'erne er antallet af rygere og storrygere faldet markant, særligt blandt de veluddannede.

Forskelllen i rygningen, der er den største enkeltstående risikofaktor for udvikling af sygdom og for tidlig død, stiger altså.

Blandt andet derfor vokser forskellen i middellevetid mellem de rige og fattige og de kort og de langt uddannede danskere i disse år.

Når de kortuddannede ikke får samme helbredsmæssige gevinster, som de højtuddannede skal hovedforklaringen ifølge folkesundhedseksperter altså ikke findes i sundhedsvæsenet.

Fattige går oftere til læge

Selvom lægerne og sundhedseksperter gerne så flere arbejdsløse og mænd i blå Kansas i lægekonsultationen, så viser DR satsnings da også, at hver gang borgerne i velhaverområdet Hasseris besøger lægen 10 gange, så har de fattigere aalborgensere fra Øst været der 15 gange.

De 25 procent mest velstillede 30-59-årige besøger i snit lægen 5,6 gange om året. De 25 procent mindst velstillede går derimod til lægen 7,4 gange.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sundhedsvæsenet og landets læger skal naturligvis altid finjustere tilbuddene, den tidlige opsporing og behandlingsindsatsen, så de ressourcesvage også får og forstår den lægefaglige hjælp til deres oftest kroniske livsstilssygdomme, som de tilbydes.

Men uligheden i sundhed handler groft sagt ikke om læger og hospitaler. Det handler om liv. Og det liv, vi lever.

Helt præcis står cigaretter og alkohol for 2/3 af forskellen i dødeligheden mellem kort- og langt uddannede danskere. Det har forskning fra Statens Institut for Folkesundhed vist. For mænd alene står rygningen for halvdelen af forskellen i dødeligheden.

Derfor stiger uligheden i sundheden.

Derfor handler det for politikerne på Christiansborg, i regionerne og kommunerne om at få den nederste del af samfundspyramiden med, så også de kan levere sundere og opleve endnu flere gode leveår og færre kroniske sygdomme.

Den tidligere røde regering talte meget om ulighed i sundhed. Den iværksatte flere initiativer, der skulle bekæmpe uligheden.

Forebyggelse bliver en politisk kampplads

Den nuværende Venstre-regering er presset på forebyggelsesområdet. Ifølge Politikens oplysninger tyder meget på, at det er et område – når alle punkter fra regeringsprogrammet på sundhedsområdet snart er sat på skinnner – der skal ses nærmere på.

Striben af folketingsspørgsmål, der stikker kniven ind på Venstre-regeringens manglende fokus på forebyggelse, viser den politiske flanke. Det er sundhedsminister Sophie Løhde (V) klar over.

Men én løsning på uligheden findes ikke.

Selvom vi – ifølge danskere folkesundhedsforskere – kan fjerne hovedparten af uligheden i dødeligheden, hvis vi – som tankeeksperiment – fjernede al tobak og alkohol, er det ikke løsningen, uanset hvilken politiker man spørger.

Mens de røde partier er villige til at se på tobaksafgifterne og vil indføre neutrale cigaretpakker efter et regeringsskifte, siger de blå partier nej.

For når Jeppe drikker, og Jeanette ryger, er der også en årsag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den handler om det liv, vi har og den fremtidsudsigt, som mennesker i Danmark, tilbydes.

Udsigten til et job, en mening i tilværelsen, truslen om at blive erstattet af en flittig østarbejder eller maskine, vores opvækst og sociale netværk, udsigten til rollemodeller og hjælp til de problemer, som det levede liv i Aalborg Øst, Sydhavnen og Nørrebro medfører, er langt vigtigere end hospitaler og hvide kitler, hvis de fattigste og kortuddannede også skal leve længere.

Det ved politikerne på tværs af partier på Christiansborg. Og derfor er der ingen hurtige eller nemme løsninger.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden