Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
ECSTASY: Selvom der ses en stigende interessere for stoffet ecstasy i Europa, så ses samme tendens ikke i Danmark. Danskerne ligger imidlertid på en andenplads, hvad angår forbruget af hash.
Foto: THOMAS BORBERG

ECSTASY: Selvom der ses en stigende interessere for stoffet ecstasy i Europa, så ses samme tendens ikke i Danmark. Danskerne ligger imidlertid på en andenplads, hvad angår forbruget af hash.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskernes narkomisbrug adskiller sig fra de andre europæeres

Interessen for ecstasy er stigende i Europa. Tendensen ses dog ikke i Danmark.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye farverige former for ecstasy er kommet på det europæiske marked, flere dør af en overdosis, og narkohandlen foregår i stigende grad på nettet, fremgår det af årsberetningen fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug.

Men selvom interesseren for de hårdere stoffer synes at være stigende i Europa, ser det imidlertid anderledes ud i Danmark, hvor der de seneste år er set et fald i forbruget, fortæller Kari Grasaasen, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

»Stoffer som ecstasy, amfetamin og kokain bliver stadig mindre udbredt i Danmark. Modsat den generelle europæiske tendens, så har vi herhjemme set en halvering af forbruget blandt de unge under 25 fra 2000 og frem til i dag«.

Leder af Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, Mads Uffe Pedersen, pointerer også, at den europæiske tendens endnu ikke har fundet vej til Danmark.

»Som det ser ud lige nu i Danmark er heroinmisbruget faldet, kokain og ecstasy er stagneret, mens hashforbruget er stigende. Men man kunne da godt blive bekymret for, at hvis forbruget af ecstasy er stigende i Europa, at vi også kommer til at se det i Danmark«

»Som det ser ud lige nu i Danmark er heroinmisbruget faldet, kokain og ecstasy er stagneret, mens hashforbruget er stigende. Men man kunne da godt blive bekymret for, at hvis forbruget af ecstasy er stigende i Europa, at vi også kommer til at se det i Danmark«, siger han og tilføjer, at udbredelsen af stofferne konstant påvirkes af distributionskanaler, det kriminelle netværk og popularitet.

Hashforbruget er stigende

Faldet i forbruget af de hårde stoffer er imidlertid sket i takt med, at hashforbruget er steget blandt danskerne, som ifølge rapporten indtager en europæisk andenplads, når det kommer til antallet, der har prøvet at ryge en joint.

»En hypotetisk forklaring på stigningen kan være, at debatten om at legalisere hash kan have medvirket til, at de lidt ældre unge, som i højere grad er mere orienteret via medier, tror, at når en myndighed foreslår legalisering, signaliserer det samtidig, at hash ikke er så farligt«, siger Kari Grasaasen.

Hun tilføjer, at der de seneste år er set en stigning i indlæggelser i psykiatrien, som er relateret til hash, samt at hash er hovedstof for 79 procent af de misbrugere, der første gang indskrives i stofbehandling.

EU-undersøgelsen viser, at 35 procent af den voksne danske befolkning har ’prøvet’ at ryge hash, hvilket dog ikke i sig selv siger noget om problemets omfang, pointerer Mads Uffe Pedersen.

»Det at have 'prøvet' at ryge hash dækker jo over både misbrug og en nysgerrig engangsoplevelse. Stigningen er udtryk for, at det findes på markedet, er forholdsvis nemt at få fat i og kan købes af folk med en beskeden indtægt«, siger han.

»Debatten om at legalisere hash kan have medvirket til, at de lidt ældre unge, som i højere grad er mere orienteret via medier, tror, at når en myndighed foreslår legalisering, signaliserer det samtidig, at hash ikke er så farligt«

Når der alligevel ses en stigning i forbruget, så kalder det på, at der »tænkes anderledes« over, hvordan man forsøger at komme det til livs, mener han.

»Vi har jo prøvet med krigen mod narko, hvilken ikke har vist sig særlig gavnlig. Politiet burde i højere grad fokusere på den organiserede kriminalitet frem for at gå efter stofmisbrugeren, der har brug for behandling frem for en bøde«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden