Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Lars Skaaning
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsredaktøren: Heldigvis er it-kaos i hovedstaden forventet

ANALYSE Både læger, sygeplejersker og patienter taler om, at patientsikkerheden er i fare. Ifølge Region Hovedstaden går det bedre end forventet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det skal gøre ondt, før det kan gøre godt.

Det gamle mundheld indhegner de enorme frustrationer som læger, sygeplejersker, lægesekretærer, jordemødre, patienter og pårørende i disse dage oplever på Herlev og Gentofte Hospital.

Danmarks historiens største it-udskiftning på sundhedsområdet rulles lige nu ud på de to hospitaler. Sundhedsplatformen er navnet på ét nyt sammenhængende it-system, en samlet patientjournal, der skal fungerer på tværs af alle hospitaler og regionale behandlingssteder i de to regioner.

Systemet skal erstatte op mod 30 forskellige it-systemer i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Vi gentager; 30 oldgamle, tunge it-systemer bliver lige nu ’over night’ erstattet med ét nyt, Sundhedsplatformen. Natten til lørdag den 21. maj blev stikkene til alle de gamle systemer på Herlev og Gentofte på én gang trukket. Og det ene nye stik sat i kontakten.

Dermed er 4.000 medarbejdere - men også patienter og pårørende - på de to første hospitaler, prøvekaniner i en enorm implementeringsproces til et længe, længe ventet ønske i sundhedsvæsenet – ét moderne sammenhængende it-system på hospitalerne, så den ene hånd ved, hvad den anden har lavet.

I alt skal alle 44.000 hospitalspersonaler i de to regioner øst for Storebælt lære det nye 2,8 milliarder kroner it-system, Sundhedsplatformen, inden udgangen af 2017. Det skal betjene 2,5 millioner danskere.

Undskyld vi roder

Det skal give store it-problemer og enorme frustrationer hos medarbejderne, når sådan en enorm it-udskiftning foretages. Næsten uanset hvad. Og hvordan, det gribes an. Det er forventeligt.

Derfor er det også forventeligt, at medierne nu bringer forsidehistorier om alle fejl og mangler. Og lægger spalteplads til vrede overlæger. Også derfor skrev embedsfolk en kronik, der blev trykt i Politiken på vegne af de to regionsrådsformænd, da Sundhedsplatformen gik i luften.

Oprindeligt hed kronikken: 'Undskyld, vi roder'. Og ja, det roder.

LÆS KRONIK:

I kronikken forklarer regionerne fornuften bag ét samlet, sammenhængende fremtidssikret it-system, der ikke er selvudviklet af et par danske it-folk i hovedstaden, men købt af leverandørerne i USA, hvor de efter sigende har gode erfaringer med lignende implementeringer af systemet på en lang række hospitaler i flere lande, herunder i Holland.

Kronikørerne gentager flere gange, at der vil komme problemer. På et pressemøde kort før lanceringen af Sundhedsplatformen fastslog regionsdirektør i Region Hovedstaden Hjalte Åberg, at problemer skal forventes:

»Alle mine kommunikationsfolk har fortalt mig, at jeg skal tale forventningerne helt ned, for det vil komme problemer. Men det er svært, når man ser på perspektiverne i det nye system«, sagde han.

Netop Sundhedsplatformens potentiale og alle skåltalerne, og eksempelvis en hyldesttekst i lokalavisen Villabyeren fra Gentofte, har generet læger og sygeplejerskerne på gulvet genvaldigt. Personalet står dagligt med det nye it-system, som mange ikke rigtig forstår, som endnu ikke fungerer ordentligt og som er og særligt har været fyldt med børnesygdomme. Mens kransekagefigurerne drikker champagne og taler om fremtiden.

I småtingsafdelingen er programmets engelske sprog eksempelvis endnu ikke ordentligt oversat. I fredags endte en stuegang på Herlev Hospital med følgende tekst i journalen: 'Ingen mislyd heard'. Og medarbejderne står i mislyd til halsen. Mens ledelsen forklarer og forsvarer og højlydt siger, at alt går godt.

Det provokerer med rette de dybt frustrerede læger, der står over for kræftpatienten eller den akut indlagte, og hvor kun lidt er og fungerer som det plejer.

Færre fejl end forventet

Regionen har meldt ud, at den i begyndelsen forventede mellem 1.000 og 2.000 fejlmeldinger. Per dag.

I fredags trak det store overskrifter, da fagtidsskriftet Dagens Medicin berettede, at Sundhedsplatformen havde oplevet 9.000 fejlmeldinger. Ifølge Region Hovedstaden har de fra 20. maj til 6. juni modtaget præcis 8.895 indberetninger. Men den første uge var der eksempelvis kun halvt så mange fejlmeldinger, som de havde forventet.

Derfor har koncernchef Svend Hartling jo ret, når han citeres for, at det går bedre end forventet. Fra toppen kører det relativt efter bogen. Men fra gulvet ses ikke andet end problemer.

Der er fortsat to åbne sager, der er karakteriseret som ’kritiske’, det mest alarmerende niveau. 95 procent af de åbne sager har laveste prioritet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endnu er der ikke rapporteret om patientskader på grund af utilsigtede hændelser. Og da alle medarbejdere kan indberette alt, er der mange gentagelser af den samme fejl. En enkelt fejl kan også blot være udtryk for at overlægen ikke helt forstår systemet. Eller fået for lidt uddannelse.

For en lille uge siden knækkede fejlkurven. Nu retter regionen flere fejl, end nye kommer til.

Helt ny måde at arbejde på

Den store udfordring for medarbejderne og Region Hovedstaden er, at Sundhedsplatformen er hele to ting på en og samme tid.

Dels et gigantisk nyt it-system, hvor programfejl i starten vil opstå. Fejl, der ikke kan udbedres, før de opstår, når man er 'gået live'. Sygdomme, regionen nu gør alt for at rette op på. Det drejer sig om store problemer med at få it-systemet til at kommunikere med eksempelvis et andet helt essentielt it-system det fællesnationale Fælles Medicin Kort (FMK), så læger kan se, hvad andre læger har ordineret. Det sejlede i starten. Nu går det efter Politikens informationer bedre.

Dels indfører Sundhedsplatformen helt nye måder at arbejde på. Læger skal i langt højere grad selv skrive journaler. I stedet for at diktere det til lægesekretærerne. Ifølge læger er det udtryk for en spareøvelse. Ifølge regionen vil simple kryds i den elektroniske patientjournal og mulighed for fritekst højne patientsikkerheden, fordi lægerne nu bliver eneansvarlige.

Men læger skal også tage stilling til en række spørgsmål, som de skal notere i journalen. Spørgsmål, som sygeplejerskerne tidligere jagtede lægerne rundt på hospitalsgangene for at få svar på – eksempelvis hvor mange gange i døgnet patient skal observeres. Eller hvornår stingene fra operationen skal fjernes.

Alt det klares nu i særlige it-moduler, hvor læger afkrydser ud fra forudbestemte typiske forløb, men altid med mulighed for fleksibilitet. Det vil ensarte en lang række behandlinger og patientforløb. En klar fordel for patienten. Det fastslår regionen og alle de fagfolk, der har været del af processen.

Men for lægen lige her og nu er det blot en ny opgave til rækken af opgaver.

Hvornår er drop lagt?

I dag noteres det de færreste steder i journalen, hvornår et drop, som patienten kan få medicin gennem, er lagt. Derfor er der heller ingen faste, ensartede procedurer for, hvornår det skiftes. Der sker løbende. Eller hvis der opstår rødmen; tegn på en mindre betændelse.

I Sundhedsplatformen vil nu stå, så alle kan læse det, hvornår det såkaldt centrale venekateter er anlagt. Og en vejledning fastslår, hvornår det bør skiftes. Det vil systemet så gøre opmærksom på. Igen en klar fordel for patientens sikkerhed, når alt samles ét sted i en tid, hvor en hær af skiftende medarbejdere er involveret i patientforløbet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men mange nye arbejdsopgaver i et nyt it-system kan for mange medarbejdere opleves som irriterende merarbejde.

Derfor skal medarbejderne overleve implementeringsfasen på Herlev og Gentofte Hospital, inden Rigshospitalet står for tur i slutningen af året.

Derfor gør det så ondt på personalet i disse dage.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden