Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sundhed. Overlæge Søren Lars Følsgaard (tv), afdelingssygeplejeske Hanne Trøst Nielsen (i midten) og  Overlæge Frank Samsøe Jensen (th) på en operationsstue.
Foto: Jens Dresling

Sundhed. Overlæge Søren Lars Følsgaard (tv), afdelingssygeplejeske Hanne Trøst Nielsen (i midten) og Overlæge Frank Samsøe Jensen (th) på en operationsstue.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læger om nyt IT-system: »Det er skægt med det nye program. Næsten som når man får en ny smartphone«

»Systemerne gik altså tit ned før Sundhedsplatformen«, fortæller personalet på Gentofte Hospital, da Politiken tog med på job.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er roligt på 1. sal i opgang 12 på Gentofte Hospital.

»Vi skal lige have de sidste med«, siger Jesper Poulsen. Han er overlæge på anæstesiafdelingen, og han har stillet saftevand frem i mødelokalet over for sit kontor.

Det er lykkedes ham at skaffe fem personer ud over ham selv til at fortælle om afdelingens oplevelse af Region Hovedstaden og Region Sjællands nye fælles it-system Sundhedsplatformen.

Et system, der for 2 uger og 3 dage siden erstattede over 30 forældede it-systemer på en gang. Systemet har kostet regionerne 2,8 milliarder kroner. Sundhedsplatformen skal være installeret på alle hospitaler øst for Storebælt inden 2018.

»Jeg opholdt mig oppe på intensiv. Vi slukkede for alle de gamle systemer klokken 18 og gik over til papir frem til klokken 03.06, hvor vi tændte det nye system. Det var ret skægt at være med til«, fortæller Jesper Poulsen.

Siden natten til 21. maj har modtagelsen af det nye it-system været blandet. I toppen af de to sjællandske regioner synes man, det går over al forventning.

Man har haft små 9.000 indrapporterede fejl. Færre end forventet. Men selv om det på papiret ser godt ud, er flere læger stået frem med bekymringer for patienternes sikkerhed.

Når blodprøvesvar ikke når frem, henvisninger til kræftpatienter forsvinder, og medicin bliver skrevet ind forkert, stresser det lægerne.

Det er jo dem, der står med patienternes liv i hænderne.

Fik lov til at tyvstarte

Lige nu er der dog kun smil og afslappethed at spore omkring bordet.

Kirurgerne er helt anderledes pressede. Implementering fra den ene dag til den anden er efter min mening fuldstændig vanvittigt.

Afdelingen har næsten fra start af kunne klare 2/3 dele af det normale antal patienter, og Jesper Poulsen har også sagt videre, at de godt kan skrue yderligere op for tallet i løbet af ugen.

Flere af dem, der sidder her, synes, det har været spændende og sjovt at tage det nye system i brug. Og selv om de kan se, at der er et stykke vej igen, før alting kører optimalt, ved de godt, at lige præcis deres afdeling har været heldig.

»Vi har haft mulighed for et skyggeforløb, som vi havde i oplæringsfasen. Vi fik lov til at prøve programmet, samtidig med at vi lavede vores normale arbejde. Prøve systemet i praksis. Derfor var det heller ikke så fremmed, da vi gik i luften«, siger overlæge Frank Samsøe Jensen.

Han tror, man fik afmystificeret programmet og rettet en del fejl, inden afdelingen gik i gang.

»Efterfølgende var der for eksempel store problemer i opvågningsafsnittet, som man ikke havde forudset. De havde ikke et skyggeforløb, så jeg tror, det har hjulpet os«, forklarer han.

En anden grund er i følge Jesper Poulsen at et elektronisk system som Sundhedsplatformen er skabt til den måde, de i forvejen arbejder på i anæstesiafdelingen.

Mange krydser, men kun én gang

Det lille hold af læger og sygeplejersker trækker ud på gangen og bevæger sig mod operationsmodtagelsen og videre op på operationsgangen. Systemet skal opleves i praksis.

Vi har jo hele tiden haft folks liv i vores hænder, så det pres, der er kommet er hverken større eller mindre.

En patient bliver kaldt op fra en stor sofagruppe i operationsmodtagelsen og tager plads ved siden af en sygeplejerske. Han skal registreres i systemet. Det er her, de første flueben skal sættes.

»Starten er svær, for der skal vi sætte alle krydser. Men så snart de er sat, skal de jo ikke sættes igen, og det gør det meget lettere på længere sigt«, forklarer Jesper Poulsen.

Oppe på operationsstue 17 er de i gang med at operere en skulder, og her kan man se alle de første afkrydsede felter. Blodsukker, iltoptag og andre vigtige informationer bevæger sig stille og roligt hen over den store touch-skærm. Tidligere har operationssygeplejersken skullet skrive forløbet ned i hånden, mens hun holdt øje med to skærme.

Alle smiler. Alle synes, det er skægt med det nye program. Næsten som når man får en ny smartphone, siger de. Alle i anæstesiafdelingen i hvert fald.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kirurg frygter for patientsikkerheden

Lisbeth Bergholdt Hansen er kirurg og netop kommet ud fra en hofteoperation. Nu sidder hun ved en computer og prøver at få et overblik i det nye system. Hun synes, implementeringen har været »helt hen i vejret«.

»Kirurgerne er helt anderledes pressede. Implementering fra den ene dag til den anden er efter min mening fuldstændig vanvittigt. Vi har ikke fået en stille og rolig indgang til det her system, fordi undervisningen har været så dårlig og mangelfuld. Jeg frygter virkelig for patientsikkerheden«, siger hun.

Jesper Poulsen forsøger at bryde ind og forklare, at hun taler til en journalist. Hun er ligeglad. Fuldstændig.

»Der er en masse blokader mellem de forskellige afdelinger i systemet, så jeg har slet ikke det samme overblik som før, inden jeg går ind til en patient. Jeg håber virkelig, de laver en ny strategi, inden de indfører det på Rigshospitalet«, siger hun.

Lisbeth Bergholdt Hansen ved dog, at det nok skal komme til at fungere. Det skal det. Der kommer ikke et nyt system i den nærmeste fremtid.

Jesper Poulsen er dog ikke helt enig med hende, selvom han også synes undervisningsforløbene og integrationen mellem det amerikanske og det danske system har været mangelfuld.

»Vi har jo hele tiden haft folks liv i vores hænder, så det pres, der er kommet er hverken større eller mindre. Det er lidt en indstilling fra vores side. Vi skal altid være fokuserede,« siger han

»Her på anæstesi har det altid været sådan, at hvis et it-system går ned, så tager vi et stykke papir frem og skriver der i stedet for. Og systemerne gik altså tit ned før Sundhedsplatformen. På den måde det ikke så nervepirrende«.

Et stearinlys i en skovbrand

På vej tilbage til saftevandet erkender de seks da også, at det nye system kan være en anelse låst.

»Vi har været vant til at hjælpe hinanden på tværs af afdelinger. På den måde er det nye system en smule rigidt i samspillet, for jeg kan ikke hjælpe mine kollegaer med at sende patienter videre i systemet, hvis de slet ikke figurerer i mit system endnu«, forklarer Frank Samsøe Jensen.

Hanne Trøst Nielsen, der er sygeplejerske og afdelingsleder for operationsmodtagelsen og opvågningsafsnittet synes heller ikke at anæstesiafdelingen er i mål endnu, men hun er meget fortrøsningsfuld.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg ved, at der er mange, der sidder og arbejder med de tekniske problemer vi indberetter, og jeg kan se, at de hen ad vejen får løst nogle af vores problematikker. Det giver mig en tro på, at det nok skal lykkes i den sidste ende«, siger hun.

»Jeg ser det sådan, at vi har et lille hyggeligt stearinlys kørende heroppe,« tilføjer Frank Samsøe Jensen.

»Men min fornemmelse er, at der er skovbrande på nogle af de andre afdelinger«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden