Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

dyrt. Ania og Per Holm har sparet sammen til behandling, for at Lily kan blive storesøster. Hvis de ikke lykkes, og der kommer moms på prisen, får parret næppe råd til at prøve igen.
Foto: Ivan Riordan Boll

dyrt. Ania og Per Holm har sparet sammen til behandling, for at Lily kan blive storesøster. Hvis de ikke lykkes, og der kommer moms på prisen, får parret næppe råd til at prøve igen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er, som om systemet siger, at det er kvinder, der er skabt til at få børn«

Per og Ania Holm er i fertilitetsbehandling. De har lånt penge til at købe tre forsøg for 45.500 kroner plus tillægsydelser. Hvis det ikke lykkes nu og prisen stiger med 25 pct. som følge af en afgørelse i Landsskatteretten, må de opgive at gøre deres datter Lily til storesøster.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For 2 et halvt år siden blev Per og Ania Holm lykkelige forældre til lille Lily. Hun blev til efter 2 års fertilitetsbehandling på Holbæk Sygehus – hendes far har nemlig ligesom 15 procent af alle danske mænd så dårlig sædkvalitet, at det er nødvendigt at få hjælp til at gøre en kvinde gravid.

For nylig er parret gået i gang med at prøve at gøre Lily til storesøster. Denne gang foregår behandlingen på en privat klinik, hvor parret har betalt 45.500 kroner som et grundbeløb for tre forsøg med mikroinsemination, som er den mest indgribende form for fertilitetsbehandling, hvor en udvalgt sædcelle stikkes direkte ind i ægget.

Hertil kommer diverse tillæg som for eksempel 4.000 kroner for at dyrke det befrugtede æg til det, der kaldes blastocyststadiet. Det kan også komme på tale at betale ekstra for nedfrysning af befrugtede æg eller andre former for tillægsydelser, som lægerne anbefaler.

Føler sig negligeret

Alt sammen kan det gå hen at blive 25 procent dyrere, hvis en afgørelse fra Landsskatteretten ender med at træde i kraft. I første omgang bliver sagen anket til byretten, og det har indtil videre opsættende virkning, men hvis afgørelsen kommer til at gælde, bliver al fertilitetsbehandling, hvor det er manden, der er årsag til barnløsheden, momspligtig.

LÆS MERE

Fertilitetsbehandling kan kun fritages for moms, hvis det er kvinden, der fejler noget. Det kunne være aflukkede æggeledere, manglende ægløsning eller sygdomme som polycystisk ovariesyndrom og endometriose.

Som mand føler Per Holm føler sig dybt diskrimineret.

Der skal altså stadig to til at få børn - der er behov for den sædcelle. Derfor giver det slet ingen mening at lave sådan en forskelsbehandling

»Det er, som om systemet siger, at det er kvinder, der er skabt til at få børn. Herregud, mænd leverer bare en lille klat, det kan ikke være så vigtigt. Men der skal altså stadig to til at få børn – der er behov for den sædcelle. Derfor giver det slet ingen mening at lave sådan en forskelsbehandling«, mener Per Holm, der er 39 år og elektriker.

Landsskatterettens ræsonnementet er, at det i fertilitetsbehandling altid vil være kvinden, der modtager selve behandlingen; manden kan i sagens natur ikke gøres gravid. Men hvis kvinden ikke fejler noget, har hun ikke ret til momsfritagelse. Ergo skal der ved alle de fertilitetsbehandlinger, hvor årsagen findes hos manden, lægges moms oven i prisen. Ligesom der skal betales moms i de tilfælde, hvor barnløsheden er uforklaret, og hvor et lesbisk par eller en enlig kvinde uden fertilitetsproblemer er i behandling.

Må droppe drømmen

Per og Ania Holm er ikke i tvivl om, at en så væsentlig prisstigning kan få afgørende konsekvenser for dem. I forvejen ved de ikke, hvordan de skal betale yderligere 45.500 kroner plus det løse, hvis graviditeten ikke lykkes i løbet af de tre forsøg, de allerede har betalt for. Men hvis prisen i mellemtiden også stiger med 25 procent, bliver det helt uoverskueligt.

»Til den her omgang var vi nødt til at låne pengene af Pers forældre. Vi havde selv sparet 35.000 kroner sammen, men så gik vores fyr i stykker, og så røg vores opsparing til det. Vi havde ellers solgt vores ene bil for at få råd«, fortæller Ania Holm, som er socialrådgiver.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Parret forklarer, at de ikke turde vente længere med at gå i gang med at lave en lillesøster eller lillebror, så derfor endte de med at låne pengene. Fordi det tog i alt 4 år at få Lily, er Ania Holm nemlig nået at blive 35 år.

»Og det bliver jo ikke lettere at få børn, jo ældre jeg er«, påpeger Ania Holm og tilføjer, at prisen også spillede ind på beslutningen om at låne frem for at spare op, fordi pakken med tre forsøg bliver 3.000 kroner dyrere, så snart hun runder 36 år.

Vi håber virkelig på, at det lykkes inden for de tre forsøg, vi allerede har købt og betalt. Ellers må vi opgive drømmen om at gøre Lily til storesøster

Det er formentlig udelukket, at Per Holms forældre har mulighed for at låne dem penge til flere forsøg, og parrets vurdering er, at de ikke kan få lov at tage så stort et forbrugslån i banken – da slet ikke, hvis prisen stiger med 25 procent. Alene grundpakken vil så koste næsten 57.000 kroner, forudsat at hun ikke når at blive 36 år, før de skal i gang. Så bliver det endnu dyrere.

»Vi håber virkelig på, at det lykkes inden for de tre forsøg, vi allerede har købt og betalt. Ellers må vi opgive drømmen om at gøre Lily til storesøster«, siger Ania Holm.

Ligesom sin mand finder hun det meget uretfærdigt, hvis de skal betale moms, alene fordi det er ham og ikke hende, der fejler noget.

»Det er uretfærdigt og helt vanvittigt, hvis du spørger mig. Vi får et barn sammen. Vi er i det her som et par. Vi kan ikke gøre for, at det ikke er muligt at behandle Per for hans dårlige sædkvalitet og det derfor er mig, der skal have behandlingen. Sådan er naturen – han kan ikke føde et barn«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eller som Per Holm formulerer det:

»Hvad bliver det næste – skal mennesker med muskelsvind så heller ikke have en kørestol?«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden