Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

forskelsbehandling. Hvis mænd ikke kan blive fædre, skal de betale moms af behandlingen, men hvis kvinder ikke kan blive mødre, slipper de for moms. Uretfærdigt, mener både opposition og støttepartier.
Foto: MARIA FONFARA

forskelsbehandling. Hvis mænd ikke kan blive fædre, skal de betale moms af behandlingen, men hvis kvinder ikke kan blive mødre, slipper de for moms. Uretfærdigt, mener både opposition og støttepartier.

Sundhed

Politikere i oprør over kønsbestemt moms på hjælp til barnløse

Et bredt flertal vil ikke acceptere, at mænd skal betale moms, mens kvinder ikke skal. Ministre kaldes i samråd.

Sundhed

Holdningen er ikke til at tage fejl af. Ingen af sundhedsordførerne hverken i oppositionen eller blandt regeringens støttepartier vil høre tale om, at der skal indføres kønsbestemt moms på fertilitetsbehandling.

Baggrunden er, at Landsskatteretten har afgjort, at der skal betales moms, når det er manden, der er årsag til, at et par ikke kan få børn. Men den afgørelse skal hurtigst muligt ændres, så der kommer ligestilling mellem kønnene, mener ordførerne fra både Socialdemokraterne, SF, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Ord som »absurd«, »grotesk«, »barokt« og »fuldstændig åndssvagt« går igen, når ordførerne udtrykker deres holdning til sagen. Eller som Dansk Folkepartis Liselott Blixt (DF) siger: »Det er dybt fjollet og underligt. Selvfølgelig skal der være ligestilling mellem kønnene her«.

Harmdirrende

Hun vil ligesom samtlige andre de andre ordførere arbejde for, at reglerne bliver ændret. Både Socialdemokraterne og SF har allerede indkaldt både skatteministeren og sundhedsministeren i samråd om sagen, som Politiken afdækkede i går.

»Jeg bliver harm over regeringens reaktion på det her«, siger Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen (S) med henvisning til, at sundhedsminister Sophie Løhde (V) sender aben videre til skatteministeren uden selv at udtale sig, og at skatteminister Karsten Lauritzen (V) blot forklarer, at det er regler, der er reguleret af EU, uden at tage stilling til, om han vil forsøge at få dem ændret.

Det er en meget gammeldags måde at tænke køn på

Ud over det principielle, i at der ikke bør gøres forskel på mænd og kvinder, fremhæver Flemming Møller Mortensen den konsekvens, at momspligt for cirka halvdelen af de par, der er i privat fertilitetsbehandling, kan få indflydelse på antallet af børnefødsler.

»Hvis prisen stiger med 25 procent, kan det blive en reel økonomisk barriere. Der bliver i forvejen født alt for få børn i Danmark. Så ikke alene for de enkelte par, men for Danmark som samfund er det her meget alvorligt«. I Danmark kommer hvert 12. barn til verden efter fertilitetsbehandling.

(Artiklen fortsætter efter afstemningen)

EL: Danmark bør gå imod EU

Enhedslisten mener, at Danmark på trods af EU’s momsregler skal fastholde den hidtidige praksis med, at al fertilitetsbehandling er momsfritaget uanset årsagen.

»Så må vi tage kampen med EU, hvis det bliver nødvendigt. Der er ingen tvivl om, at ligestillingsperspektivet bør stå over nogle momsregler. Både EU og Danmark er forpligtet til at overholde både menneskerettigheder og ligestillingslove«, slår Peter Hvelplund (EL) fast og henviser til, at Institut for Menneskerettigheder har kritiseret Landsskatterettens afgørelse for at være i strid med ligestillingsloven.

Konservatives Mette Abildgaard (K) er forfærdet over det menneskesyn, der ligger til grund for afgørelsen.

»Det er en meget gammeldags måde at tænke køn på. Det er præcis lige så vigtigt, at manden er fertil, som at kvinden er det, og derfor skal de også have præcis de samme vilkår«.

Skatteminister Karsten Lauritzens (V) pressemedarbejder meddeler i en mail til Politiken, at ministeren ikke har tid til at besvare spørgsmål, men han henviser til et svar, ministeren har givet Mette Abildgaard, da hun stillede et §20-spørgsmål i sagen 3. juni i år. Heri medgiver Karsten Lauritzen, at han godt kan forstå, hvis man undrer sig over problemstillingen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det her område er underlagt EU-regler, og jeg tror ikke, at man havde denne problematik på bordet, da reglerne blev lavet. Landsskatterettens afgørelse er endnu ikke endelig, da den fortsat kan indbringes for domstolene, og den proces vil jeg respektere«, skriver han i sit svar.

Hvert 12. barn

Sagen er anket af Dansk Fertilitetsselskab og skal derfor prøves ved byretten i Odense, før momspligten eventuelt indføres. Landsskatterettens ræsonnement for at indføre kønsbestemt moms er, at det i fertilitetsbehandling altid vil være kvinden, der modtager selve behandlingen. Men hvis kvinden ikke fejler noget, har hun ikke ret til momsfritagelse. Ergo skal der ved alle de fertilitetsbehandlinger, hvor årsagen findes hos manden, lægges moms oven i prisen. Der skal også betales moms i de tilfælde, hvor barnløsheden er uforklaret, eller hvor et lesbisk par eller en enlig kvinde uden fertilitetsproblemer er i behandling.

I Danmark kommer hvert 12. barn til verden efter fertilitetsbehandling. I det offentlige er det gratis at få hjælp til første barn, mens priserne på de private klinikker varierer fra omkring 3.000-4.000 kroner for simpel insemination til op mod 70.000 kroner for en pakke med tre reagensglasforsøg plus forskellige tillægsydelser.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce