Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
SARA GALBIATI
Foto: SARA GALBIATI

Overset. Vibeke Rasmussen blev i årevis behandlet for depression, selvom hun led af angst.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Angst står ofte i skyggen af depression

Vibeke Rasmussens angst blev overset. Det sker alt for ofte, mener eksperter.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den 53-årige Vibeke Rasmussen står en dag i køen i Netto og rammes pludselig af voldsom hjertebanken, svimmelhed, kvalme, dobbeltsyn og svedetur.

»Nu står jeg her og dør i Netto, tænker jeg. Det er en fuldstændig sindssyg fysisk reaktion, jeg får«, siger hun.

Vibeke Rasmussen tager hjem, henter børn, og næste dag sker akkurat det samme igen. Denne gang nede i vaskekælderen.

»Igen tænker jeg, hvad er det her for noget. Hvad sker der?«.

Og svaret kommer fra hende selv, da hun har sundet sig lidt.

»Så tænker jeg, nå, det er nok bare depressionen«.

For Vibeke Rasmussen har i årevis lidt af tilbagevendende depressioner, som hun også tager medicin mod. Og selv om de voldsomme fysiske anfald nu er kommet oven i hatten, falder tanken hende aldrig ind.

»Ikke én eneste gang tænker jeg, at det er angstanfald, jeg har«, siger hun i dag.

Men det er det. Det er der bare ingen, der opdager. Vibeke Ramussen får blot justeret sin dosis medicin mod depressionerne, så hun får det bedre, også med angsten.

Hverken hun selv, hendes praktiserende læge eller den psykiater, hun går hos en gang om ugen på grund af depressionerne, taler om angstanfaldene.

Og det billede er ikke enestående, understreger læge, lektor og seniorforsker Kaj Sparle Christensen fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

»Som det er i dag, er der stor risiko for, at læger ikke får øje på angsten hos patienter med depression, fordi man udreder for depression, før man begynder at kigge efter angst«, siger Kaj Sparle Christensen.

Det erkender de praktiserende lægers formand, Christian Freitag:

»Vi har i årtier fokuseret på og er blevet langt bedre til at behandle depression. Angstsygdomme har nok stået lidt i skyggen – måske fordi man har anset depression for at være et større samfundsmæssigt problem«, siger han.

Christian Freitag har som praktiserende læge oplevet en tydelig stigning af antal patienter med angst:

»Vi ønsker alle bedre forhold for disse patienter, som der er kommet rigtig, rigtig mange af. Der er sket en negativ samfundsmæssig udvikling. For nogle er det egentlig sygdom, for andre er det frygten for, at de har fået en alvorlig sygdom, eksempelvis cancer. Angst ligger under meget af det, vi ser i dagligdagen«, siger han.

Angst burde komme først

Når patienter henvender sig til deres praktiserende læge, har lægen en hierarkisk liste af sygdomme, han skal tjekke for. Først kommer de fysiske. Kan han udelukke fysisk sygdom, går han videre og undersøger for psykiske lidelser som psykoser og misbrug. Derefter depression.

»Først derefter skal lægen undersøge, om patienten lider af angst. Men inden da vil alt det andet typisk gå forud herfor«, siger Kaj Sparle Christensen.

GUIDE

Ifølge forskeren burde det ofte være lige omvendt.

»Som regel går der en belastende stresstilstand forud for angsten. Og først senere vil man få depressive symptomer. Så når lægerne sidder med en deprimeret patient i klinikken, vil patienten som regel have en underliggende stress- og angstproblematik, som man ikke får behandlet«, siger Kaj Sparle Christensen.

Angstforsker Mia Skytte O’Toole fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet påpeger, at rigtig mange mennesker går rundt med f.eks. socialfobi, som typisk opstår i teenageårerne. Men de får først hjælp, når de hen ad vejen udvikler en depression.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Først når selvmordstankerne kommer efter 15 år med en social fobi, siger lægen ’du skal i behandling’. Pludselig har man levet et halvt liv uden at få hjælp«, siger hun.

Der går et par år, før Vibeke Rasmussen sammen med sin egen læge finder ud af, at det er angstanfald, hun har.

Ifølge Kaj Sparle Christensen vil den samme patient i 60-70 procent af tilfældene både lide af depression og angst. En såkaldt ’samsygelighed’, som lægerne bør være langt mere opmærksomme på, mener forskeren.

»Så kan man undgå, at angst udvikler sig til regulær depression. Studier tyder på, at en tidligere behandling af angst giver patienten en langt bedre prognose. Er man først blevet deprimeret og har en svær underliggende angstproblematik, er man langt sværere at hjælpe«, siger Kaj Sparle Christensen.

Angsten begyndte i barndommen

Vibeke Rasmussens kan i dag se, at angsten i hendes tilfælde kom længe før depressionerne.

»Det startede, da jeg var 8-9 år. Jeg begyndte at kaste op hyppigt. Tømte mig selv fuldstændig. Jeg blev undersøgt af lægerne, men de kunne ikke finde en forklaring«, siger hun og fortæller om en opvækst med en alkoholiseret og voldelig stedfar.

»Det var angstanfald. Opkast var en fysisk reaktion på et psykisk problem«, siger hun.

Ifølge Kaj Sparle Christensen viser hans undersøgelse, at praktiserende læger kun i en femtedel af tilfældene opdager angstlidelse hos deres angste patienter. Til gengæld finder lægen cirka hver anden deprimerede.

Det er ikke godt nok, mener professor, dr.med. Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup, der har lavet tilsvarende undersøgelser.

»Jo længere tid man går med ubehandlet angst, jo mere alvorlige bliver konsekvenserne for helbredet og ens sociale liv. Det kunne let være undgået, hvis man havde tilbudt ordentlig behandling i tide«, siger han.

Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Christian Freitag, er enig i, at lægerne skal være bedre til at spotte egentlige angstlidelser:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Samtidig ved alle læger, at den bedste behandling er terapeutisk, samtaleterapien, som en del praktiserende læger arbejder med, men som er tidskrævende og derfor i risiko for at blive nedprioriteret. Og mange patienter har ikke selv råd til at betale for den relevante behandling. Så vi skylder denne patientgruppe større opmærksomhed og flere behandlingsmæssige ressourcer også uden for den praktiserende læge«, siger han.

Kaj Sparle Christenen påpeger dog, at der også er sket fremskridt. Blandt andet da man i 2010 for første gang lavede kliniske retningslinjer for angst. Desuden er der åbnet op for tilskudsberettiget psykologbehandling til 18-39-årige med angstproblematikker.

Vibeke Rasmussen har i dag lært at håndtere sin angst netop ved hjælp af kognitiv terapi.

»Man skal ikke gå med det i så mange år, som jeg har gjort«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden