Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Der kan godt være noget etisk i forbindelse med det, og jeg ville da også ønske, at vi havde lavet Victor i en brandert på en festival i stedet for i en kop. Men vi havde ikke andre muligheder. For os handler det overhovedet ikke om designerbørn eller om at vælge til eller fra. Vi stod ved vejs ende og havde kun den her mulighed for at få et barn sammen«, siger 37-årige Bianca, der efter flere års kamp er blevet gravid, efter hun prøvede en ny behandlingsform.
Foto: Privatfoto

»Der kan godt være noget etisk i forbindelse med det, og jeg ville da også ønske, at vi havde lavet Victor i en brandert på en festival i stedet for i en kop. Men vi havde ikke andre muligheder. For os handler det overhovedet ikke om designerbørn eller om at vælge til eller fra. Vi stod ved vejs ende og havde kun den her mulighed for at få et barn sammen«, siger 37-årige Bianca, der efter flere års kamp er blevet gravid, efter hun prøvede en ny behandlingsform.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bianca om ny fertilitetshjælp: »Vi ville aldrig have fået chancen for at få et barn uden den behandling«

En ny metode til ægsortering ved navn PGS er kommet til Danmark. 37-årige Bianca er en af de første, der har prøvet den.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Seks spontane aborter, utallige sygemeldinger, undersøgelser og flere omgange kunstig befrugtning.

I løbet af næsten seks år kæmpede 37-årige Bianca og hendes kæreste en indædt kamp for at få et barn sammen, men intet hjalp.

»Vi blev begge tjekket for alt og var til samtlige undersøgelser. Hver en sten blev vendt, men lægerne fandt aldrig nogen grund til, at det ikke kunne lykkes. Så prøvede vi først inseminering. Det hjalp ikke. Så prøvede vi IVF (reagensglas-metoden, red.). Vi prøvede det offentlige, så det private«, siger Bianca, der bor i Aarhus og er uddannet sælger og parterapeut.

»Vi prøvede alt. Jeg gik til zoneterapi, drak grøntsagsjuice, stod på hovedet... Ja, vi var helt derude«.

Bianca og hendes kæreste nåede lige akkurat at kigge hinanden i øjnene og sige højt, at de »seriøst skulle overveje, om de overhovedet skulle have et barn«.

Men så skete der noget.

I efteråret sidste år fik de tilbudt at prøve en ny fertilitetsmetode ved navn PGS, som netop er kommet til Danmark. De tog imod den, og få måneder senere blev Bianca gravid. I dag er hun 32 uger inde i graviditeten og føder til august en dreng, der skal hedde Victor.

»Der er faldet en sten fra mit hjerte. En ting er, at jeg har fået min kvindelighed tilbage og fundet ud af, at der ikke er noget galt med mig. Noget andet er, at det menneske, jeg elsker allermest og har den største respekt for... - vi har skabt noget unikt. Dog med lidt hjælp. Det bliver mine to drenge«, siger Bianca med henvisning til hendes kæreste og kommende søn. Hendes stemme knækker.

»Det bliver mine to drenge, jeg kommer til at kigge på. Jeg er næsten lige ved at tude«.

Uenighed blandt læger om metodens effekt

PGS-behandlingen, Bianca fik i efteråret, er blevet anvendt flere steder i verden i løbet af de seneste ti år, men først nu er det blevet muligt at få behandlingen i Danmark. Den går ud på, at der ligesom ved almindelig kunstig befrugtning bliver suget æg ud af kvindens æggestok, som bliver befrugtet med sæd.

Det nye ved PGS er så, at i stedet for at 'det pæneste' æg bliver lagt tilbage i livmoderen, bliver æggene analyseret for kromosomfejl indeni. Hvis et af æggene er raske og uden kromosomfejl, sættes det tilbage i kvindens livmoder.

Der er dog faglig uenighed blandt landets læger om metodens effekt. Den private fertilitetsklinik Aagaard Skejby, der som den eneste tilbyder behandlingen, mener, at den øger kvinders chance for at blive gravid betydeligt.

Omvendt mener forsker og overlæge Søren Ziebe fra Rigshospitalets fertilitetsklinik, at dens effekt endnu ikke er veldokumenteret, og at den faktisk kan minimere sandsynligheden for graviditet. Af den grund har Rigshospitalet fravalgt at bruge metoden, og der er ingen andre offentlige fertilitetsklinikker, der anvender den.

Men Bianca selv er ikke i tvivl om, at PGS-screeningen hjalp hende til at blive gravid.

»Vi ville aldrig have fået chancen for at få et barn sammen uden den behandling. Så kan det godt være, en overlæge fra Rigshospitalet siger, at det ikke virker. Men det virkede altså for mig«, fastslår hun.

Bianca fik af to omgange suget i alt 18 æg ud i forbindelse med PGS-behandlingen. I første omgang var der ingen af dem, der »duede«, som Bianca selv siger det. Så de tog en »runde mere«.

Jeg ville da også ønske, at vi havde lavet Victor i en brandert på en festival i stedet for i en kop. Men vi havde ikke andre muligheder

Anden gang var der to æg, der ikke havde kromosomfejl og altså var raske ifølge fertilitetslægen. Kromosomfejl i æggenes celler er en af de hyppigste årsager til, at kvinder enten ikke bliver gravide eller aboterer spontant tidligt i graviditeten.

Bianca fik lagt et af de to raske æg tilbage i livmoderen og tog to uger senere en positiv graviditetstest.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis æggene ikke var blevet screenet for kromosomfejl, kunne det have taget os 16 forsøg mere. Vi havde simpelthen ikke fået et barn uden deres hjælp. Og ville jeg gøre det hele igen? Ja, det ville jeg«.

Efter Bianca var blevet gravid, fik hun desuden en behandling med såkaldt immunglobulin på Rigshospitalet, som kan modvirke spontan abort. Den kan derfor også have haft en finger med i spillet i forhold til, at Bianca ikke har aboteret denne gang.

»Men hvis ægget ikke havde duet, var jeg slet ikke blevet gravid. Så immunglobulin kan ikke have gjort det alene. Måske har det været en kombination af de to behandlinger, det er ikke til at sige«, siger Bianca.

PGS skal være sidste udvej

Gennem årene har der været indvendinger mod at sortere i æg fra blandt andet Etisk Råd, fordi man »gør børn til en vare ved at vælge æg til eller fra«. Sådan ser Bianca dog ikke på det.

»Der kan godt være noget etisk i forbindelse med det, og jeg ville da også ønske, at vi havde lavet Victor i en brandert på en festival i stedet for i en kop. Men vi havde ikke andre muligheder. For os handler det overhovedet ikke om designerbørn eller om at vælge til eller fra. Vi stod ved vejs ende og havde kun den her mulighed for at få et barn sammen«.

LÆS OGSå

Selvom Bianca og hendes kæreste i løbet af de knap seks år har brugt adskillige timer og flere hundrede tusinde kroner på forskellige fertilitetsbehandlinger, ville hun ikke ønske, at hun havde fået PGS-behandlingen fra starten af.

»Jeg synes, det skal være sidste udvej. Det er jo ikke ligesom at plukke kartofler. Det er genetik. Man piller ved noget, der er højere end naturen. Man skal have prøvet alt andet inden, synes jeg. Jeg ville i hvert fald ikke selv have gjort det her som det første. Jeg tror, vi har haft behov for at komme igennem det hele på den her måde«, siger hun.

»Man bliver jo sindssyg af det her«

Om få uger skal Bianca være mor. Graviditeten er indtil videre forløbet normalt. Altså lige bortset fra, at Bianca har købt en såkaldt dopplermaskine, så hun selv kan følge med i hjertelydene fra maven hjemmefra. Og at de bad om at få kønnet at vide tidligere end normalt. Og at hun tog rigtig mange graviditetstest i starten. Og er blevet scannet »overdrevet mange gange«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man bliver jo lidt sindssyg efter alt det her. Men nu tror jeg på det. Jeg er så spændt på, at han kommer ud. Jeg skal fandeme være mor!«, siger Bianca.

Det andet af de to raske æg, der blev suget ud af Bianca i efteråret, er nu frosset ned på fertilitetsklinikken i Aarhus, hvor det kan lIgge i fem år. Om ægget skal tages i brug på et senere tidspunkt, har Bianca og hendes kæreste ikke helt besluttet.

»Den ene side af mig siger, at selvfølgelig skal vi også have det æg op. Nu har vi været igennem det helvede her. Den anden del af mig siger, at vi jo ikke ved, hvordan det er at være forældre. Vi skal vist lige prøve det, før vi beslutter det«.

Bianca har ikke ønsket at stå frem med sit fulde navn. Politiken er bekendt med hendes identitet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden