Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsker: Der vil altid kunne skønnes forkert

En læge vil altid kunne skønne forkert, lyder det fra en selvmordsforsker.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

H ar psykiatriske patienter en øget risiko for selvmord, når de forlader den psykiatriske skadestue?

»Ja. Vi ved, at mennesker med psykisk sygdom står en meget stor del af selvmord i Danmark. Og vi ved, at borgere, der bliver hjemsendt fra den psykiatriske skadestue har en umiddelbart forøget risiko for både selvmord og selvmordsforsøg. Risikoen er størst umiddelbart lige efter, de forlader hospitalet, og falder så langsomt over dage og uger«, siger professor, dr.med. Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center København.

Hvor stor er risikoen for selvmord efter man har forladt en psykiatrisk skadestue?

»Vores forskning viser, at det er omkring 1 ud af 1.000, som begår selvmord i året efter de har været i kontakt med den psykiatriske skadestue herhjemme. Vi har ikke de præcise tal, men groft beregnet svarer det til 30 selvmord hvert år«.

Hvorfor er det sådan?

»For de fleste er det et meget stort skridt at henvende sig til psykiatrisk skadestue eller lade sig indlægge på psykiatrisk afdeling, så risikoen for selvmord er meget højere blandt disse mennesker end i baggrundsbefolkningen. Perioden efter hjemsendelse fra psykiatrisk skadestue og efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling er en sårbar periode, hvor tilstanden ofte stadig er præget af usikkerhed, og mange har stadig alvorlige symptomer«.

Hvorfor kan læger ikke altid gennemskue, om patienten rent faktisk vil begå selvmord?

»Der findes desværre intet 100 procent effektivt værktøj til vurdering af en selvmordsrisiko. Vi taler med patienten, spørger til selvmordstanker og -planer, lytter til de pårørendes iagttagelser, spørger til tidligere selvmordsforsøg, ser om patienten virker forpint, presset, bekymret, depressiv, præget af sortsyn. Vi hører, om der stressende livsbegivenheder eller andre omstændigheder, der gør, at man ikke ser grund til at leve. Vi ser om de er præget af impulsivitet. Det samler vi sammen i en personlig risikovurdering. Og der vil altid kunne skønnes forkert. Der er desværre ingen facitliste«.

Merete Nordentoft understreger, at hun ikke forholder sig til den konkrete sag.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden