Pårørende og psykiatere kan ikke mærke den største økonomisk indsprøgtning i psykiatrien. (Arkivfoto)
Foto: PETER KLINT

Pårørende og psykiatere kan ikke mærke den største økonomisk indsprøgtning i psykiatrien. (Arkivfoto)

Sundhed

Pårørende: Milliarder til psykiatrien er usynligt

Hverken pårørende til psykisk syge eller psykiaterne selv mærker de 2,2 milliarder kroner der tilføres psykiatrien. »Vi er i fuld gang«, siger regionerne.

Sundhed

Det er den største økonomiske indsprøjtning i psykiatrien nogensinde. Det var den tidligere SR-regerings helt store mærkesag på sundhedsområdet, den første nationale psykiatriplan, der politisk blev indgået bred aftale om i 2014.

2,2 milliarder kroner i perioden 2015-2018 skal løfte behandlingen af psykisk syge i Danmark markant, eksempelvis med mere personale.

Alligevel er det kun 4 procent blandt pårørende til psykisk syge, der oplever, at det massive økonomiske løft ’i høj’ eller ’meget høj grad’ indtil nu har ført til forbedringer.

Det viser en ny måling, som foreningen for pårørende, Bedre Psykiatri, har foretaget blandt 537 medlemmer.

40 procent mener, at de 2,2 milliarder har medført forbedringer i ’lav’ eller ’meget lav grad’.

Resten, 56 procent, svarer ’hverken-eller’ eller ’ved ikke’.

»Det er desværre noget, som alle taler om: Hvor er alle de mange milliarder, som vi alle var så glade for, blevet af? Vi har faktisk svært ved at se det løft, som vi alle sammen blev lovet i 2014. Det gælder både, når det handler om personale, kvalitet og behandlingstilbud i psykiatrien«, siger generalsekretær Thorstein Theilgaard, Bedre Psykiatri.

»Så vi er slet ikke i mål med det økonomiske løft, som alle politikerne talte om for ikke særlig langt tid siden. For vi skal have løst mange af de bagvedliggende problemer, der gør, at folk med psykiske problemer dør 20 år før ikkepsykisk syge«, siger han.

Psykiatere: Ikke overraskende

Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge Torsten Bjørn Jacobsen, er heller »ikke overrasket« over de pårørende manglende oplevelse af eksempelvis mere personale og bedre forhold, da det »desværre nok er i overensstemmelse med realiteterne«.

»Regeringen har givet til psykiatrien med den ene hånd, mens regionerne har taget med den anden hånd, da man har sparet ret grundigt på vores driftsbudgetter. Eksempelvis fordi psykiatrien også skulle finde besparelser til den dyre sygehusmedicin til primært kræft- og gigtområdet. Så vores opfattelse minder nok om de pårørendes, desværre«, siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Ifølge Ulla Astman (S), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og ansvarlig for den psykiatriske behandling, skal både psykiaterne og de pårørende slå koldt vandt i blodet.

»Vi er i fuld gang med at implementere handleplanen, men det er jo ikke sådan, at det virker fra den ene dag til den anden«, siger hun.

»Fakta er også, at vi ikke har fået alle pengene endnu, da de kommer frem til 2018. De penge, som vi har fået, er gået til at øge kapaciteten og nedbringe tvangen i psykiatrien, som også var et af målene, hvor vi allerede kan se gode resultater. Vi er mere end halvvejs med vores aftalte 2020-mål for bæltefikseringer«, siger Ulla Astman.

Hun erkender dog, at »pengene, sundhedsvæsenet de senere år har fået, har været begrænset, så vi ikke altid i alle regioner har kunnet friholde psykiatrien, når der skal findes besparelser«.

»Men sådan er tingene jo, når vi ikke har ubegrænsede midler til den store efterspørgsel. Men der skal jo også være plads til andre velfærdsområder«, siger Ulla Astman.

MInister: Det er skuffende, hvis brugere ikke kan mærke pengene

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) fastslår skriftligt, at hun forventer, når Folketinget undtagen Enhedslisten er »enige om at styrke psykiatrien med et milliardbeløb, så sker det naturligvis i forventning om, at pengene vil gøre en forskel derude for både patienter og sundhedsmedarbejdere«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Derfor er det skuffende, hvis mange af brugerne ikke kan mærke, at psykiatrien har fået en ordentlig saltvandsindsprøjtning«.

Ministeren understreger dog også, at man kun er halvvejs inde i aftaleperioden, der løber til 2018.

Ulla Astman fra Danske Regioner hæfter sig også ved, at de nationale undersøgelser af patienttilfredsheden i psykiatrien, viser et noget andet end billedet fra Bedre Psykiatris med »en begrænset population«.

»Deres undersøgelse står noget i kontrast til vores, der viser at rigtig mange patienter og pårørende er rigtig godt tilfredse. Over 90 procent af de voksenpsykiatriske patienter er godt tilfredse«, siger hun

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce