»Jeg er i tvivl, om jeg har et alkoholproblem - det er der nogle, der siger, jeg har«.
Sådan har det lydt fra mange mænd, der har benyttet den nye Alkolinje, som Sundhedsstyrelsen oprettede i samarbejde med Alkohol og Samfund i januar måned i år.
Normalt overstiger kvinders henvendelser til sundhedsvæsenet langt mændenes, men i rådgivningslinjens første fem måneder har knap halvdelen af de 430 personer, der har benyttet sig af rådgivningen været mænd.
Og det er overraskende, at så mange mænd har henvendt sig, siger både chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kit Broholm, og Alkolinjens daglige leder, Bjarne Elholm.
»Erfaringer viser, at det ofte er pårørende og kvinder, der vil gøre brug af sådan et tilbud. Men med Alkolinjen har vi fået fat i dem, der selv har et alkoholproblem og derved også langt bedre fat i mændene, end vi har turde håbe på«, siger Bjarne Elholm.
Tlf. nr. 80 200 500
Alkolinjen er en anonym, professionel telefonrådgivning, hvor både pårørende og folk, der selv har problemer med at holde låget på flasken, kan få kvalificeret sparring i forhold til deres problem. Udover rådgivning er det unikke ved Alkolinjen ifølge Bjarne Elholm, at den også har et nationalt overblik over kommunale behandlingstilbud og kan henvise den alkoholafhængige videre til alkoholbehandling i kommunen, hvis de ønsker det.
Mange danskere ved nemlig ikke, at de har ret til anonym, gratis behandling i deres kommune.
Stadig lang vej
Sundhedsstyrelsen vurderer, at 585.000 har danskere et skadeligt alkoholforbrug, og 140.000 er direkte afhængige af alkoholens tåger. Men underbehandlingen er massiv. Kun cirka 10 procent af alkoholafhængige modtager behandling. Af de få, der rent faktisk får hjælp, er hovedparten mænd. Men samtidig tyder tallene også på, at blandt de mange hundredetusinder, der ikke får hjælp, er op mod dobbelt så mange mænd som kvinder.
Så selv om Sundhedsstyrelsen og Alkohol og Samfund glæder sig over, at knap halvdelen af dem, der har ringet ind, er mænd, er der stadig et langt stykke vej, før andelen af mænd, der søger hjælp, når op på samme niveau som kvinder.
»Når mændene ringer, er deres første sætning altid, at andre mener, de har et problem. Selv er de ikke helt sikre på, hvor slemt det står til. Men når vi så får talt med dem, kan de godt se det«, siger Bjarne Elholm.
»Det, at andre skal anspore dem til at søge om hjælp, gør dem langt sværere at få fat i«.
8 svar fra forskeren
Af de mænd, der har henvendt sig, har stort set alle vist så stærke tegn på afhængighed, at det har krævet specialisthjælp, fortæller Bjarne Elholm.
Mænd mangler sprog
At mænd har brug for et skub fra andre for selv at søge hjælp, hænger ifølge psykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, sammen med, at modsat kvinder er der blandt mænd ikke kultur for at tale om problemer.
»Indbyrdes har de derfor heller ikke et sprog omkring det, de kan forholde sig til. De ved ikke, hvordan andre mænd vil se på dem og reagere, derfor lader de i højere grad end kvinder være med at søge hjælp«, siger Svend Aage Madsen.
Hvis det tabu skal brydes, er der derfor ifølge Svend Aage Madsen også behov for nye indgange til sundhedsvæsnet.
»Mange mænd vil gerne helbredes, men hvis man skal have fat i dem kræver det, at de kan tale anonymt, eller at sundhedsvæsnet henvender sig til dem fremfor, at de selv skal henvende sig til dem«, siger han.
»Alkolinjen har fra starten i været tænkt ind i den måde at give tilbud på. Og selv om det stadig er meget nyt, tyder de her tal på, at det er den type tilbud, der skal til for at nå mændene«.
