Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JANUS ENGEL
Foto: JANUS ENGEL

Dyrt. Det kræver højere priser, hvis danskernes alkoholforbrug skal sættes ned, siger professor.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fald i alkoholforbrug er ikke nok: Gamle og unge drikker stadig alt for meget

Selv om alkoholforbruget de sidste 30 år er faldet, drikker hver femte alt for meget. Ældre akademikere og unge drikker bæller mest.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mængden af alkohol, der bliver hældt indenbords er siden midten af 1980'erne faldet med 25 procent. Det betyder dog ikke, at antallet af åbnede flasker, i dag har fundet et fornuftigt niveau. Tværtimod.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at hver dansker over 14 år i snit drikker 9,3 liter ren alkohol om året. Det svarer til 13,5 genstand hver eneste uge året. Og det tal er stadig alt for højt lyder det fra både Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen.

For selv om alkoholforbruget de sidste to år har ligget stabilt, og at vi drikker langt mindre end tidligere, er der stadig en alt for stor gruppe, der har et højrisikofyldt alkoholforbrug.

»Der nogle, der slet ikke drikker eller ikke drikker ret meget. Så hvis man fordeler det ud, er der altså også mange, der drikker væsentlige mere end de13,5 genstande. Og hvis man har et så højt alkoholforbrug hver eneste uge, er det usundt på både kort og lang sigt«, siger Janne Schurman Tolstrup, professor og forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed.

Ifølge Sundhedsstyrelsens udmelding, bør kvinder maks drikke syv genstande om ugen og mænd maks 14, hvis man ønsker en lav risiko for helbredsskader. Men hver femte dansker drikker mere end det, siger Mia Fischerman, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen:

»Flere end 500.000 har et højt alkoholforbrug og det er beregnet, at 140.000 har udviklet alkoholafhængighed. Risikoen for at udvikle helbredsproblemer øges, når man drikker mere end de 7 eller 14 genstande om ugen. Jo større forbrug, jo større risiko. Det er særlig risikofyldt at drikke 5 eller flere genstande ved samme lejlighed«, siger hun.

Alkohol har negativ betydning for udvikling af mere end 200 sygdomme, blandt andet for udvikling af kræft, lever og mavetarm sygdomme, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og depression. I Danmark er knap 3000 dødsfald om året relateret til alkohol.

»Et højt alkoholforbrug øger også risikoen for udvikling af alkoholafhængighed, som kan medføre en lang række sociale følger som skilsmisse, miste job, få sine børn anbragt uden for hjemmet. Et højt forbrug ved samme lejlighed øger risikoen for at komme ud for en ulykke«, forklarer Mia Fischerman.

Ældre akademikere drikker mest

Hvor rygning, usund mad og motion rammer socioøkonomisk skævt, forholder det sig anderledes med alkohol. Generelt er det nemlig folk med lange uddannelser, der hælder flest af de våde varer indenbords.

»Man kan tro, det er ham på bænken med den gule Nettopose. De drikker helt sikkert også meget, men antal mæssigt er der ikke særlig mange af dem. Derimod er der mange med velbetalte jobs og gode familieforhold, der drikker mængdemæssigt for meget«, siger Janne Schurman Tolstrup.

65+

Ifølge ’Alkoholstatistik 2015’, som Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut står bag, overskrider 16 procent af de veluddannede ældre Sundhedsstyrelsen højrisikogrænse hver uge. Til sammenligning er kun 5 procent af de kortest uddannede ældre, der drikker lige så meget.

»Andelen af folk over de 60, har gode helbred og har trukket sig relativt tidligt fra arbejdsmarkedet er stor. Store dele af deres netværk arbejder heller ikke, og sammen drikker de altså en hel del. Og så er der også en gruppe af folk, der har den økonomiske formåen til at gå i byen og på festivaler, der også har et højt forbrug«, siger Janne Schurman Tolstrup.

Alkoholfri arbejdskultur

Selv om der stadig bliver tømt alt for mange flasker med de våde varer, var forbruget langt højere fra starten af midt 1980'erne og op til midt 1990'erne. Dengang drak hver dansker over 14 år i snit 17 genstande om ugen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det er ikke, fordi vi har skåret ned på forbruget, når vi spiser en god hjemmelavet middag eller danser under discokuglen til dj'ens basrytmer. Faldet i forbruget hænger ifølge Janne Schurman Tolstrup i høj grad sammen med, at vi er holdt op med at drikke på arbejdspladserne.

»I dag er det en selvfølge, at det gør man ikke, men det er altså ikke så længe siden, man gjorde det i stor stil. Det var ikke kun på B&W og Carlsberg, der blev drukket, også Novo Nordisk og kuturelle arbejdspladser havde problemer med, at folk drak i arbejdstiden«, siger hun.

Derudover har alkoholkampagner og aldersgrænser også haft en betydning for det lavere alkoholindtag.

»Der er sket en holdningsændring til, hvornår man skal begynde at drikke. I folkeskolerne har der været en del tiltag, hvor blandt andet forældrene har lavet aftaler på klasseniveau«, siger Janne Schurman Tolstrup.

Og ud over at sænke de 13 til 15-åriges forbrug, har det også gjort, at flere forældre har ikke har brugt proptrækkeren helt så tit.

Der er noget paradoksalt i, at vi godt ved, at det er usundt at drikke, men alligevel kan købe en flaske shots til 80 kroner

»Det været med til at pege pilen tilbage på forældrene. Vi skyder tit på børnene, men de lærer jo et sted fra. Det ved forældrene godt, derfor har de også ændret deres vaner lidt«, siger Janne Schurman Tolstrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Højere priser kan gøre en forskel

Skal forbruget ned, skal aldersgrænserne håndhæves yderligere. Og så skal kampagnerne bakkes op med højere priser, forklarer Janne Schurman Tolstrup:

»Spiritus er i dag blevet ret billigt, og fra politiskhold lyder det, at det ikke vil have en effekt at sætte dem op, da folk så bare vil køre til Tyskland. Men det gør, de 17-årige ikke. Og de drikker altså også meget«.

»Der er noget paradoksalt i, at vi godt ved, at det er usundt at drikke, men alligevel kan købe en flaske shots til 80 kroner«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden