Psykiatri. Antallet af danskere i kontakt med psykiatrien er omtrent fordoblet siden 2001. På billedet ses personale samt patient på den psykiatriske skadestue i Hillerød.
Foto: Peter Hove Olesen

Psykiatri. Antallet af danskere i kontakt med psykiatrien er omtrent fordoblet siden 2001. På billedet ses personale samt patient på den psykiatriske skadestue i Hillerød.

Sundhed

Rekordmange søger akut psykisk hjælp

Mindre tabu om psykiske lidelser og flere behandlingstilbud. »Vi kan ikke følge med«, siger psykiaterformand.

Sundhed

Aldrig har så mange danskere søgt akut psykiatrisk lægehjælp som nu. Mens kun 12.099 danskere i 1995 besøgte de psykiatriske akutmodtagelser og skadestuer, er det steget til hele 33.333 i 2015, viser opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen og Danske Regioner, der for kort tid siden blev sendt til Folketinget.

»Det overrasker mig virkelig meget. Men det er jo kommet snigende langsomt«, siger psykiaternes formand, overlæge Torsten Bjørn Jacobsen.

Han mener, at der er to hovedforklaringer: Psykiske sygdomme er i dag mindre stigmatiseret end tidligere. Og så findes der flere psykiatriske behandlingstilbud, så andelen af danskere i kontakt med psykiatrien er øget de seneste 20 år.

»Psykiske lidelser er slet ikke så tabubelagte længere. I dag taler vi mere om og accepterer bedre belastningstilstande som stress, angst og depression. Folk, der har det psykisk svært, behøver ikke på samme måde som tidligere at skjule deres plagede psyke«, siger han.

Måske er det også en del af forklaringen på stigningen i kontakterne med skadestuerne: At nogle kommer ud for hurtigt

Den forklaring støtter generalsekretær i pårørendeforeningen Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard:

»Psykiske lidelser er gået fra at være nichesygdomme til store, anerkendte folkesygdomme«, siger han.

Samtidig er antallet af ambulante dagtilbud i psykiatrien vokset, særligt til borgere med angst, depression og personlighedsforstyrrelser. Altså behandlingstilbud, hvor patienten ikke ligger i en psykiatrisk seng på hospitalet.

I 2001 blev 76.000 danskere behandlet ambulant i det psykiatriske sundhedsvæsen. I 2015 var det 147.000, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

»Der er sket en voldsom udvidelse af vores kundegrundlag i psykiatrien i perioden. Vi ser i dag mange flere – og mange flere forskelligartede – patienter. Derfor er det også naturligt, at flere af dem henvender sig på vores akutmodtagelser«, siger overlæge Torsten Bjørn Jacobsen.

I samme 20-årige periode er liggetiden for indlagte psykiatriske patienter ifølge Torsten Bjørn Jacobsen faldet fra op til 40 dage i snit til under 20. Uden at det kan forklares med lægefaglige eller behandlingsmæssige gennembrud.

»Den antipsykotiske, antidepressive medicin virker ikke hurtigere i dag end for tyve år siden. Ligesom de terapeutiske rammer skal have tid til at virke. Måske er det også en del af forklaringen på stigningen i kontakterne med skadestuerne: At nogle kommer ud for hurtigt«, siger han.

Torsten Bjørn Jacobsen understreger dog, at han ikke støtter gamle dages månedlange indlæggelser, da de kan fratage patienterne almindelige færdigheder som at rede seng, lave mad og handle ind. Men indlæggelserne kan også blive for korte, påpeger han. Og kombineret med generelt færre senge i psykiatrien – fra 4.900 i 1990 til 3.000 i 2013 – øger det presset på de psykiatriske skadestuer markant. Og det er »et problem«, mener psykiaternes formand.

»Vi er slet ikke dimensioneret til den vækst, som vi ser i tallene. Vi kan ikke følge med den succes, som de mange flere kontakter egentlig er et udtryk for. Økonomien er desværre ikke fulgt med«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mange oplever desværre et misforhold mellem det, som vi kan tilbyde på psykiatriske skadestuer, og det, de efterspørger«, siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Den udlægning deler foreningen Bedre Psykiatri. Den lavede tidligere på året en spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til psykisk syge, der havde været i kontakt med akutmodtagelser. Undersøgelsen viste, at 40 procent ikke mente, at akutmodtagelsen hjalp deres syge pårørende, da de ankom i akut situation. 62 procent forlod også hospitalet uden at få tilstrækkelig hjælp.

»Hvis ikke vi har et veludviklet godt psykiatrisk akutberedskab. Så har vi grundlæggende et stort problem«, siger generalsekretær Thorstein Theilgaard.

Psykiaterformand Torsten Bjørn Jacobsen frygter for konsekvenserne.

»Det er blevet svært at rekruttere læger til de psykiatriske akutmodtagelser. Lægerne er begyndt at tøve, fordi de ved, at jobbet er blevet mere krævende end tidligere. Der er et stort patientpres, oftest er henvendelserne fra borgeren jo lægefagligt relevante, men det er svært at levere en god indsats, når venteværelser og de få tilknyttede senge er fulde. Man risikerer jo at sende nogle væk, der burde blive«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce