Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
OPUS. Anna Arendse Thorsen til møde med ergoterapeuten Lea Klarup i det toårige forløb hos Opus-teamet på Psykiatrisk Center Amager. De starter med en god nyhed om Annas roman.
Foto: Joachim Adrian

OPUS. Anna Arendse Thorsen til møde med ergoterapeuten Lea Klarup i det toårige forløb hos Opus-teamet på Psykiatrisk Center Amager. De starter med en god nyhed om Annas roman.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Toårig intens indsats hjælper psykisk syge unge

Efter et selvmordsforsøg lærte Anna Arendse Thorsen at håndtere sin psykiske sygdom takket være et intensivt behandlingstilbud. »Livsnødvendigt«, siger hun om forløbet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det meste af tiden er Anna Arendse Thorsen som alle andre 22-årige unge piger. Med kærestesorger, eksamensstress og fremtidsdrømme om at blive forfatter.

Men ved siden af det er der en del af hende, som er psykisk syg.

Jeg følte, at folk kunne se meget mere ind i mig, end de i virkeligheden kunne

Det har hun været siden 2013, hvor en håndfuld smertestillende piller sendte hende på Roskilde Sygehus for selvmordsforsøg. Efter et døgns indlæggelse kom Anna Arendse Thorsen til en opfølgende samtale på den psykiatriske akutmodtagelse, hvor lægen vurderede hendes mentale tilstand.

Dermed er hun en del af det stigende antal danskere, der får akut psykiatrisk lægehjælp, som Politiken beskrev i går. Siden 12.099 danskere i 1995 henvendte sig på en psykiatrisk skadestue, er det tal næste tredoblet på 20 år til 33.333 i 2015, viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen og Danske Regioner.

Efter samtalen blev Anna Arendse Thorsen erklæret ikkeselvmordstruet og udskrevet fra hospitalet.

Men symptomerne forsvandt ikke.

»Jeg oplevede angst og en form for uvirkelighedsfølelse. Jeg følte, at folk kunne se meget mere ind i mig, end de i virkeligheden kunne«.

Til sidst havde hun svært ved en almindelig hverdagsting som at gå i supermarkedet for at købe ind.

»Jeg følte, der var for meget fokus på mig. Der var så mange øjne i det offentlige rum, at det simpelthen kunne være svært at koncentrere mig om, hvad jeg skulle købe«.

Den stærke angstfølelse og den uvirkelighed, hun gled ind og ud af, gjorde at hun trak sig fra både venner og familie og isolerede sig socialt.

Derfor henvendte hun sig til egen læge, som fik hende henvist til Psykiatrisk Center Amagers Opus-team.

Forløb over to år har hjulpet

Efter et halvt år på venteliste kom Anna Arendse Thorsen i behandling og fik diagnosen skizotypisk sindslidelse. Det betyder for hende, at stress udløser psykoselignende symptomer, hvor hun får negative tanker og mister evnen til at tænke rationelt og logisk.

Nu er det to-årige behandlingsforløb hos Opus slut, og heldigvis har hun fået det meget bedre.

»Opus har været min livsnødvendige hjælp til at nå der til, hvor er jeg i dag, hvor jeg næsten er symptomfri. Jeg synes især, at teamet her har været god til ikke at umyndiggøre mig, selv om jeg har en diagnose«, forklarer Anna Arendse Thorsen.

»I stedet for bare at være en patient og et journalnummer er jeg blevet behandlet som et individ med specielle udfordringer, som jeg har lært at tackle«, siger hun.

Redskaber til at håndtere sygdom

Til dagens behandlingsmøde lægger hendes kontaktperson Lea Klarup kuglepennen på den bleggule linjerede blok, mens hun kigger på den unge kvinde.

»Nå, hvad skal vi så tale om i dag, Anna?« spørger Lea Klarup, der er uddannet ergoterapeut. Sammen med afdelingens overlæge er hun afdelingsleder for OPUS-teamet på Amager.

Opus er et intensivt behandlingstilbud for unge mennesker mellem 18 og 35 år, som for første gang bliver diagnosticeret med en psykose eller skizofreni. Behandlingsforløbene varer to år, hvor patienterne kommer igennem individuel terapi, gruppesessioner og forskellige undervisningsforløb, så deres lærer deres sygdom at kende, og hvordan de skal leve med den.

Anna Arendse Thorsen purrer op i det blonde krøllede hår og spekulerer over, hvad der skal være første punkt til dagsordenen.

»Lad os starte med en rigtig god nyhed. Nu er det officielt, at min debutroman 'Hvis det går over' udkommer på forlaget Vild Maskine til efteråret«, siger hun og slår ud med armen.

Foto: ADRIAN JOACHIM

På hendes venstre underarm er der med versaler tatoveret 'ORD'. Til daglig bor hun i København, hvor hun læser Informationsvidenskab og kulturformidling på 4. semester på Københavns Universitet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når du skruer op for noget, er det vigtigt, du husker at drosle ned for noget andet

»Sådan; ej, hvor er det fedt«, siger Lea Klarup og læner sig tilbage i stolen.

Anna Arendse Thorsen er tydeligvis også glad. Og stolt. Samtidig med ved hun godt, at debutromanen kommer til at kræve mange timers intensivt arbejde.

»Og det, tænker jeg, er noget, vi skal vende. For mon ikke det giver anledning til, at der er noget andet i dit program, som skal skæres fra? Vi skal være opmærksomme på, at du ikke bliver stresset«, konstaterer Lea Klarup.

Hvert år kommer mellem 150 og 200 nye patienter i behandling hos Opus på Amager. I alt har behandlingsstedet 230 unge tilknyttet.

Godt halvdelen af patienterne har efter endt behandling stadig behov for at blive inden for det psykiatriske system, mens hver fjerde ikke længere har behøver behandling.

Antidepressiv medicin på hylden

På den gule blok har dagsordenen taget form. En vigtig del af samtalen mellem de to, er at få planlagt og struktureret Anna Arendse Thorsens hverdag, så hun undgår at blive stresset. For det kan skubbe til hendes mentale balance og fremkalde symptomerne.

»Når du skruer op for noget, er det vigtigt, du husker at drosle ned for noget andet«, siger Lea Klarup.

Hvad der i sin tid udløste sygdommen, har Anna Arendse Thorsen svært ved at sætte en finger på. Men da hun som 19-årig afsluttede gymnasiet blev symptomerne meget tydelige.

»Måske fordi jeg her for alvor begyndte at stille mig selv de helt store spørgsmål, som hvad jeg vil, og hvordan jeg vil gøre mig selv gældende i det her liv«.

Anna Arendse Thorsen har altid været på niveau med sine jævnaldrende både fagligt og socialt, men alligevel endte hun i en mental blindgyde, hun havde svært ved at finde ud af ved egen hjælp.

LÆS MERE

»Medierne præsenterer os konstant for, hvordan flere og flere unge, særligt piger, oplever psykiske udfordringer og søger hjælp. Jeg tror, det skyldes, at vi har fået et langt større fokus på psykisk sundhed, men også at unge i dag oplever et massivt behov for selvrealisering og higen efter perfektion. Inklusiv mig selv«, lyder det fra hende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I behandlingsforløbet er familien en vigtig faktor, derfor holder behandlerne separate samtaler med de pårørende for også at give dem nogle værktøjer til at håndtere sygdommen.

»Lea har fungeret som oversætter i mellem min familie og jeg. Og det har været rigtig godt for begge parter« siger Anna Arendse Thorsen.

Hun kommer fra en meget typisk familie. Ressourcestærk og kærlig. Både før og efter hun blev erklæret syg, har hun haft sin familie i ryggen, som har gjort alt, hvad de kunne for at hjælpe.

Efter forløbet i Opus er Anna Arendse Thorsen blevet henvist til distriktspsykiatrien, hvor hun går til terapi hos en psykolog. Den antidepressive medicin har hun for længst lagt på hylden.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden