Onani er genialt.
For uanset om du er i et parforhold eller ej, giver det mulighed for at udforske din krop uden at tænke på at skulle være nærværende eller præstere noget.
Sådan siger 22-årige Maria Brus. Hun er en af en håndfuld mænd og kvinder, der fortæller om deres onanivaner til Politiken i dag. Hun har oplevet, at hendes lyst til at have sex med sig selv var et stort tabu i et tidligere parforhold. Det irriterede hende voldsomt.
»Op igennem ens teenageår prøver man at finde sig til rette i sin seksualitet. Jeg syntes endelig, jeg var kommet til et sted, hvor min sexliv var godt, og jeg havde det godt med mig selv og også nød at have sex med mig selv. Hvorfor skulle jeg skamme mig over det«?
Netop skam er et helt centralt ord, når det handler om det, sexologer ynder at kalde ’solosex’. For at give sig selv seksuel nydelse er et af de allersidste tabuer i vores ellers meget frie, fuldt udbasunerede og efterhånden temmelig mangfoldige seksualliv anno 2016, fortæller sexologiprofessor Christian Graugaard.
»På alle mulige andre områder færdes vi forbløffende sikkert i den seksuelle trafik, hvor færdselsreglerne er under konstant udvikling. Det er 120 procent normalt at onanere, så det kan synes underligt, at det stadig er forbundet med skam og skyldfølelse for mange«, siger Christian Graugaard.
En Megafon-undersøgelse, Politiken har fået lavet blandt godt 1.100 danskere i parforhold viser, at to ud af tre rører ved sig selv mindst en gang om måneden. Men det er noget, blot halvdelen indvier deres partner i, fortæller de i undersøgelsen. Paradokset interesserer Christian Graugaard.
»Igennem seksualitetens historie har onani været underkastet et ekstremt nedladende og ofte patologiserende blik«, siger han med henvisning til blandt andet lægevidenskabelige afhandlinger, der indtil for få årtier siden gav onani skyld for alt fra rygmarvstæring til grøn stær.
»Onani er blevet set som det dyriske, som det sted, hvor de kødelige drifter triumferer over det kontrollerede, civiliserede kønsliv. Sådan er det til dels stadigvæk. Se bare i populærkulturen, hvor onani stort set er forbeholdt sædelighedsforbrydere, tabere og mænd i eksistentiel krise«, siger han og peger blandt andet på film som 'Shame', ’American Beauty’ og ’Mænd og Høns’, hvor den mandlige hovedpersons onani bliver brugt som en krisemarkør.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Kan sammenlignes med alenetid
Alle sexologer med respekt for sig selv lovpriser i dag onani som en af vejene til et godt og sundt sexliv. Som sexolog Katrine Berling udtrykker det:
»Onani giver næring til sexlivet, fordi vi lærer en masse af at elske med os selv. Vi bliver klogere på, hvad der tænder os, og den viden tager vi med ind i sexlivet. Onani holder liv i vores sexlyst«.
Men myterne og skammen i at give sig selv udløsning er ikke noget, man i løbet af få generationer kan kaste over bord, selvom det ville være ønskværdigt, siger Christian Graugaard. Heller ikke selvom udmeldingerne fra respekterede institutioner som Vidensråd For Forebyggelse lyder, at onani er en naturlig del af livet. I rådets seneste rapport defineres seksuel sundhed som »en tilstand, hvor et menneske (...) kan realisere sine seksuelle lyster og behov, alene eller i et ligeværdigt samspil med andre«. Christian Graugaard sammenligner onani med ’alenetid’ - en ting mange har brug for, uanset om de er i et forhold eller ej.
