Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

RO. Hvis man undersøger, hvad der virkelig giver livet kvalitet for mennesker, så er det typisk fordybede situationer, hvor der er tid nok, siger lektor Hans Henrik Knoop.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert i positiv psykologi: Sådan får du det bedre, hvis du har det svært

Mange danskere har ondt i livet. Ifølge lektor Hans Henrik Knoop er der en del ting, man selv kan gøre for at få det bedre, hvis man har det svært.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hans Henrik Knoop, lektor i psykologi ved Aarhus Universitet og ekstraordinær professor ved North-West University i Sydafrika har skrevet bogen 'Positiv Psykologi', hvor han guider til en rarere tilværelse.

Han giver han sine bedste bud på, hvad du selv kan gøre for at få det bedre, hvis du har det svært i livet:

»Hvordan, du har det, afhænger selvfølgelig af den kontekst, du befinder dig i, og de udfordringer, du møder på din vej. Men det afhænger også af din indre overbevisning. Helt grundlæggende er dit humør en konsekvens af det, du gør og tænker.

Og det du gør og tænker, er i høj grad noget, du selv bestemmer, så du har faktisk selv stor indflydelse på din sindstilstand. Omgivelserne er selvfølgelig vigtige, men det er du også selv.

Det er en misforståelse, at en god oplevelse opvejer en dårlig. Som mennesker er vi meget mere tilbøjelige til at fokusere på det negative end det positive, og det negative påvirker os meget stærkere. Det gamle ordsprog om, at der skal ti succeser til at opveje en fiasko er ikke helt forkert. Derfor er det vigtigt for at have det godt, at man forsøger ikke at hænge fast i traumer, nederlag, smerte og dårlige oplevelser.

Uanset om du kan lide at holde din have, indrette dit kontor hyggeligt, organisere konferencer, lave god mad eller høre Ben Webster, vil det alt sammen være stimulerende og livsbekræftende aktiviteter, der vil få dig til at få det en lille smule bedre, når du udfører dem.

Det er svært, for vores urhjerner er programmerede til at huske det negative og farlige. Hvis dit første barn blev ædt af en sabelkat, var det vigtigt ikke at glemme det, og vigtigt at være bekymret for, at det kunne ske for det næste også.

Derfor har vi tendens til at genudsende de negative oplevelser igen og igen på vores indre lærred, og derved sænke humøret i tide og utide. Erindringer er selvfølgelig vigtige, men at genopleve traumer uden at bruge dem til noget er primært selvskadende.

Slip vreden

Det er vigtigt at vide, at den slags følelser som regel er kortvarige. Tag vrede for eksempel. Med mindre du holder vreden ved lige ved at blive ved med at tænke på oplevelsen, der gjorde dig vred, vil den være ude af kroppen igen efter få minutter. »Men det er da berettiget, at jeg er vred«, tænker du måske. Ja, men det er kun dig, det går ud over, hvis du bliver ved med at fokusere på vreden og have det dårligt over den, uden at bruge den til noget.

Gør det klart, hvad du har lært af oplevelsen, så du kan arbejde for, at det ikke sker igen. Jo hurtigere, du kan lade oplevelsen fare - ikke fordi du bøjer nakken, men fordi du har lært lektien - jo bedre.

Hvis du gerne vil gøre noget for at få det lidt bedre i hverdagen, er en første anbefaling at finde ud af, hvad der grundlæggende gør dig glad i livet. Det kan være svært at få overblik over, hvis du er stresset, deprimeret eller føler angst. Men en god tommelfingerregel er at gå efter noget, du føler, er rart og meningsfuldt. Det virker.

Hvad lever du for?

Tænk over følgende: Hvad lever du for? Hvilke værdier har du? Hvilke aktiviteter, synes du, gør livet værd at leve? Børn, arbejde, hobbyer, mennesker, venner, bestemte måder at agere på, at hjælpe nogen med noget, at løbe en tur?

Gør mere af det, hvis du kan. Prioriter det under alle omstændigheder. Uanset om du kan lide at holde din have, indrette dit kontor hyggeligt, organisere konferencer, lave god mad eller høre Ben Webster, vil det alt sammen være stimulerende og livsbekræftende aktiviteter, der vil få dig til at få det en lille smule bedre, når du udfører dem. Dit humør er multifaktuelt bestemt, men selv de små ting kan gøre en forskel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det viser sig, at selv det at opføre sig, som om det går godt – fx ved at spilde en masse kalorier på at løbe en tur – påvirker humøret positivt. Det er, som om vi ubevidst tænker, at det sandelig må gå godt, siden vi kan tillade os at lade så megen energi gå til spilde.

På engelsk siger man »motion triggers emotion« og det er vigtigt at være opmærksom på i et land, hvor vi alle er indoktrinerede til at tro, at først kommer humøret, og så kommer ansigtsudtrykket og kropssproget. Vi ved i dag, at påvirkningen går begge veje, og at man også gennem handlinger i høj grad kan påvirke sit humør.

Styr ambitionerne

Hvis du har dine prioriteter på plads, er det næste råd at få justeret ambitionerne og udfordringerne, så de er overkommelige, og der er tid til at gøre tingene ordentligt. Se på din hverdag. Er du overbelastet af vigtige opgaver? Hvis du er, er det godt at vide, at det er en sikker måde at brænde ud på, hvis du ikke gør noget ved det.

Alle stressforskere er enige her, tror jeg. Det er lige dele sygdomsfremkaldende og humørsænkende at være længerevarende overudfordret. Så sørg for at gøre hverdagen overkommelig – ikke uambitiøs, men overkommelig.

Og vær opmærksom på at djævlen er i detaljen her, og at der for eksempel er en udbredt misforståelse om, at det er godt at kede sig længere tid ad gangen. Sådan er det ikke. Kedsomhed er også mildt stressende – en følelsesmæssig besked om at man spilder sit, og at man bør handle. Det er derfor folk bliver urolige, når de keder sig.

Vi ved instinktivt, at vi ikke har en chance for et interessant liv, hvis vi forholder os passive. Men aktiviteten må heller ikke blive for meget. Det psykologisk bæredygtige liv ligger mellem det underudfordrede og overudfordrede – på det passende niveau, hvor du er udfordret i en grad, så du er nød til at fordybe dig for at lykkes med dine forehavender.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis man undersøger, hvad der virkelig giver livet kvalitet for mennesker, så er det typisk fordybede situationer. Nærværende oplevelser, hvor der er tid nok. Aldrig distraherede situationer eller situationer, hvor man har meget travlt. Men det kan være svært at få sådanne oplevelser i vores kultur med et tårnhøjt underholdningsniveau og en stadig strøm af informationer.

Også af den grund er det fornuftigt at tilrettelægge sin hverdag, så der er tid til at slappe af og gøre tingene ordentligt, så flere oplevelser får kvalitet. Der forskes i disse år meget i dette, og man har bl.a. studeret ’øjeblikke’ for at finde ud af, hvor langt tid, der skal til, før man får noget ’ind under huden’. Ca. ti sekunder tager det for os at opleve et ’rigtigt øjeblik’, ser det ud til.

Dette ligger i tråd med den almindelige oplevelse af, at næsten alt kan blive interessant, hvis der er tid nok til at fordybe sig i det, og at næsten alle de fedeste oplevelser i livet er fordybede. Ja, og så kan man jo bemærke, hvordan man er tilbøjelig til at glemme alt om tiden, når man har nok af den. Det er ganske magisk«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden