Foto: FRANDSEN FINN
Sundhed

Hvis du skulle være i tvivl: Motion kan forhindre kræft

30 minutters med sved om dagen mindsker risikoen for 13 kræftsygdomme.

Sundhed

Hvis du ikke har fattet budskabet gennem de seneste mange år, så får du det lige ind med staveplade:

M-O-T-I-O-N

E-R

A-L-T-S-Å

V-I-R-K-E-L-I-G,

V-I-R-K-E-L-I-G

S-U-N-D-T.

Et stort amerikansk studie, der for nylig blev offentliggjort i JAMA Internal Medicine, lægger sig i rækkejn af videnskabelige studier, der viser, at bruger du din krop aktivt, så nedsætter du risikoen for en lang række lidelser, symtomer og sygdomme.

Det nye studie handler eksplicit om kræft. Det er data fra 12 amerikanske og europæiske studier, der har undersøgt sammenhængen mellem kræft og fysisk aktivitet.

Samlet indgår 1,4 millioner mennesker mellem 18-98 år i studierne, der har svaret på deres besvægemønstre og motionsvaner.

Deltagerne blev siden fulgt i 12 år, hvor 187.000 nåede at udvikle og få diagnostiseret en eller flere kræftsygdomme. Der blev justeret for rygevaner og vægt.

Studiet viser, at fysisk aktivitet mindsker risikoen for i alt 13 kræftsygdomme, herunder kræft i bryst, livmoder, mave, spiserør, nyre og blære. Og studiet viser, at selv lidt fysisk aktivitet også hjælper:

»Forskellen mellem de mindst og mest aktive er ikke som forskellen mellem den totalt inaktive og elitesportsudøveren. Det, der skal til, svarer til anbefalingerne om 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. Al motion tæller, så lidt er bedre end ingenting«, siger Gitte Laub Hansen projektchef i Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Dog viste studiet, at forekomsten af modermærke- og prostatakræft stiger, hvis man er fysisk aktiv.

Modermærkekræft formentlig fordi de fysisk aktive oftere er i solen, og prostatakræft formentlig fordi, at fysisk aktive som gruppe i modsætning til inaktive nok hyppigere får foretaget en test hos lægen, der kan afsløre lidelsen.

Forskerne ved fortsat ikke endeligt og entydigt, hvorfor fysisk aktivitet forebygger kræft, men mens de forsker videre, så er det frem med gåstavene, cyklen og fodbolden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce