Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De Radikale: Børn skal ikke have medicin mod adhd

Andre former for hjælp skal prøves i seks måneder, før læger må bruge medicin, foreslår R. For ensidigt, siger professor i psykiatri.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn skal i princippet slet ikke diagnosticeres eller have adhd-medicin. Hvis de starter med at få en diagnose, får de også medicin, og så vil vi i mange tilfælde slet ikke få hjulpet dem med deres egentlige problemer, som er årsagen til, at de her børn har adfærdsmæssige vanskeligheder«.

Sådan siger de radikales sundhedsordfører, Lotte Rod. Til efteråret vil hun afholde en høring på Christiansborg. Årsagen er, at partiet vil »vende børne- og ungepsykiatrien fuldkommen på hovedet, så medicin fremover bliver allersidste udvej, når alt andet er prøvet af, lægefagligt, pædagogisk og socialt«.

Ingen læger må ordinere adhd-medicin til disse børn

»Vi skal indføre en periode på eksempelvis seks måneder, hvor ingen læger må diagnosticere eller ordinere adhd-medicin til disse børn. I den periode skal man prøve at se, om mere søvn, bedre kost og motion samt pædagogisk indsats ikke hjælper barnet. Først derefter kan lægerne eventuelt bringe medicin på banen«, siger hun.

Meldingen kommer, dagen efter at et notat fra Sundhedsdatastyrelsen har dokumenteret store kommunale forskelle på, hvor ofte børn får adhd-medicin. Mens medicin ofte gives til børn i Sønderjylland, sker det langt sjældnere på Fyn. Forskellene har fået Socialdemokraterne den socialdemokratiske psykiatriordfører Yildiz Akdogan til at kalde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i samråd.

Ifølge Lotte Rod har mange omkring barnet en interesse i at få det diagnostiseret og medicineret.

»Jeg oplever et meget stort pres både fra forældre, der søger forklaring på deres børns adfærd, og fra skoler, som har brug for en diagnose, så den kan få ekstra ressourcer. Men det er jo en forkert tænkning. Det skal vi have vendt om. Hjælp til eksempelvis urolige børn skal ikke kræve diagnoser«, siger Lotte Rod.

Hun mener, at landets skoler skal blive langt bedre til at skabe inkluderende fællesskaber, så alle børn føler sig set og som en del af fællesskabet. Ifølge hende skyldes mange af adhd-børnenes adfærd, at de føler sig uden for fællesskabet eller ikke lever op til kravene i skolen, og så bliver de urolige.

»Svaret på det er ikke diagnoser og medicin. Svaret er, at vi holder op med at se problemer i børnene og i stedet fokuserer på fællesskaberne. Før vi holder helt op med at snakke om ’inklusionsbørn’, lykkes det ikke«, siger Lotte Rod.

Hun har ført flere eksempler fra skoler, hvor de har brug for ekstra pædagogisk hjælp og støtte, men ikke kan få tilført ekstra ressourcer, fordi skoleforvaltningerne har undersøgt børnenes historik. Og i børnehaven var der ingen problemer. Derfor må børnene forbi en læge og udstyres med en psykiatrisk diagnose, før problemet anerkendes.

Ja til børnepsykiatriske pakkeforløb

De radikale støtter et forslag fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, der foreslår børnepsykiatriske pakkeforløb, som det kendes fra kræftpakkerne.

»Vi skal udvikle børnepakker og ensartede retningslinjer nationalt, så vi sikrer den samme hjælp til børn. Men det, som vi alle skal give håndslag på, også børne- og ungdomspsykiatrierne, er, at vi først overvejer en adhd-diagnose og dermed medicin efter en længere periode, hvor andre tiltag er prøvet af først«, siger Lotte Rod.

Ifølge Niels Bilenberg, professor og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri i Odense, mangler de radikale en forståelse for, at børn med adhd ikke er ens. Nogle har det i svær grad, hvor medicin er nødvendigt, for at barnet får en tålelig hverdag. Mens andre i adhd-kategorien snildt kan prøve andre former for hjælp først.

»Vi har brug for en national samling om, hvor vi skal bruge medicinen. Men en periode på seks måneder for alle børn vil ikke være lægefagligt forsvarligt«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De Radikale mener, at deres forslag er et løsningsforslag på den årelange debat, der har været om medicinsk hjælp til adfærdsforstyrrede børn.

»Der har været en meget polariseret debat om medicin til børn med adhd, men vi må finde en ny vej, så vi får hjulpet børnene.«

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab ønsker ikke at forholde sig til det politiske forslag, før de har hørt mere om indholdet.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden