Druk. Unge drikker, og de drikker meget. Faktisk er unges omgang med rusmidler så markant, at det femtehyppigste opkald til akutberedskabet i Region Hovedstaden skyldes uhensigtsmæssig brug af rusmidler.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Druk. Unge drikker, og de drikker meget. Faktisk er unges omgang med rusmidler så markant, at det femtehyppigste opkald til akutberedskabet i Region Hovedstaden skyldes uhensigtsmæssig brug af rusmidler.

Sundhed

Læge er overrasket over det høje antal af druk-opkald til 112

Alkohol og stoffer er en hyppig årsag til, at der ringes til 112. Det har negative konsekvenser for andre patienter, forklarer forsker bag nyt studie.

Sundhed

Unge drikker, og de drikker meget. Faktisk er unges omgang med rusmidler så markant, at det femtehyppigste opkald til akutberedskabet i Region Hovedstaden skyldes uhensigtsmæssig brug af rusmidler.

I over halvdelen af tilfældene drejer det sig om alkohol. Det viser en analyse foretaget af alle opkald til 112 i hovedstadsområdet i 2015. »Det kom bag på mig«, siger læge og ph.d.- studerende ved Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden Thea Palsgaard Møller, der står bag undersøgelsen.

»Det kan sige noget om, at man enten ikke ved, hvordan man skal håndtere alkohol, eller at man ikke ved, hvordan man skal passe på hinanden«.

Andre patienter nedprioriteres

Man har identificeret alderen på 3.440 patienter, der i løbet af sidste år ringede 112 med rusmiddelrelaterede problemer. Her angik 980 af opkaldene unge mellem 15 og 25 år. Men ifølge Thea Palsgaard Møller kan tallet være højere.

»I mange af de tilfælde, hvor der ringes til 112, har man ikke mulighed for at få oplyst alderen, fordi man ikke kan få cpr-nummeret. Så i princippet kunne der være mange flere«, siger hun.

Ifølge optællingen udgør de unge den markant største gruppe, der ringer ind med mistanke om alkoholforgiftning. Det skyldes de unges jagt efter beruselse, mener professor Janne S. Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

DEBAT:

»Især når man er ung, søger man at blive fuld. Så man drikker hurtigt og meget på en gang, for det er virkningen, man efterstræber«, siger hun. Ifølge hende er det den løsslupne stemning og mindre selvbeherskelse, der virker forførende på de unge.

»De gør det, fordi de får det sjovere, de bliver mere selvsikre, de bliver mere glade og udadvendte«.

Det kan være svært at afgøre over telefonen, hvor dårligt en patient har det, forklarer Thea Palsgaard Møller.

Derfor bliver man ofte nødt til at sende en ambulance, hvis nogen ringer med mistanke om en alkoholforgiftning.

»Alkoholforgiftninger kan have forskellige symptomer, og de er svære at tolke over telefonen. Især når folk forsøger at beskrive symptomerne i beruset tilstand. Derfor bliver vi nødt til at sende en ambulance ud for at se på det med egne øjne«, siger hun.

Men antallet af ambulancer er begrænset, og derfor kan man være nødt til at nedprioritere andre patienter, der har ringet 112, forklarer Thea Palsgaard Møller. Især i weekenderne og ferierne, hvor de unge har fri, bliver der tilkaldt flere ambulancer.

En gymnasiekultur

Nogle gange kan alkoholvanerne vise sig at have endnu større konsekvenser for de unge. I værste tilfælde kan det resultere i dødsfald.

»Der er få unge, der dør af sygdomme. Det, man dør af som ung, er ofte ulykker, og der ser vi desværre, at der er nogen, der falder ud ad et vindue eller falder på deres cykel, fordi de har fået for meget at drikke«, siger Janne S. Tolstrup.

Unge drikker mindre end for 10 år siden. Det skyldes blandt andet kampagner og undervisning målrettet folkeskolen. Det samme mønster ses dog ikke blandt gymnasieelever.

»Der er rigtig mange ting som sociale sammenkomster, fester og ture på gymnasiet, som er centreret om det at drikke alkohol«, siger Janne S. Tolstrup.

Forældre skal tage snakken

Ifølge forskeren er der allerede en forventning til festlivet på gymnasierne, når man går fra folkeskole til gymnasium.

Netop derfor er det vigtigt, at forældre begynder at blande sig mere i deres børns alkoholforbrug, når de starter på gymnasiet, forklarer hun.

»Det betyder en hel del, hvad forældrene siger til deres børn om, hvordan man skal drikke alkohol«, siger Janne S. Tolstrup.

Hun tror ikke på, at der politisk er stemmer i at skærpe alkohollovgivningen. Men flere oplysningskampagner målrettet unge på gymnasierne kan have en positiv effekt.

»Vi glemmer, at de gør, som de gør, fordi de lever i et samfund, hvor det er normen«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden