Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

gab. 15.000 til 45.000 danskere skønnes at lide af sygelige kronisk træthed.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

gab. 15.000 til 45.000 danskere skønnes at lide af sygelige kronisk træthed.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Norsk professor kalder dansk behandling af kronisk trætte for stort fejlspor

Måske hjælper kræftmedicin patienter med alvorlig kronisk træthedssyndrom. Norsk professor forstår ikke sine danske lægekolleger. For det går ud over patienterne, mener han.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske lægers tilgang til kronisk træthedssyndrom er helt forkert.

Det mener den norske professor, dr. med. Ola Saugstad, overlæge ved Rikshospitalet i Oslo.

I Danmark mener lægerne, at patienter med kronisk træthedssyndrom/ME har en såkaldt funktionel lidelse.

Den tilgang cementerer Sundhedsstyrelsen i dagens Politiken som den rette. Altså en lidelse, hvor lægerne efter adskille prøver og undersøgelser ikke kan finde en fysisk forklaring på patientens oftest invaliderende symptomer som smerter, træthed og udmattelse.

Derfor får patienterne ofte en psykiatrisk diagnose.

Ola Saugstad mener, at den danske tilgang, hvor patienternes lidelser anses som en psykosomatisk lidelse, giver flere problemer, end det løser.

Dansk tilgang skader

Han siger, at den psykosomatiske tilgang til kronisk træthedssyndrom/ME »slet og ret er en fejl, der har bidraget til megen skade for ME-patienterne. Det er dette, som man har skønnet ved National Institute of Health i USA (de amerikanske sundhedsmyndigheder, red.), hvor man har skiftet gear og satser nu store summer på biomedicinsk ME-forskning«, siger han.

Professoren henviser til en rapport, som de amerikanske myndigheder fik i februar sidste år.

Den fastslog, at kronisk træthedssyndrom/ME er en kompleks fysisk sygdom, der rammer flere organsystemer. Og ikke en sygdom, der skal placeres i psykiatrien, sådan som det sker i Danmark med den store brug af psykiatriske diagnoser.

Ola Saugstad henviser til en række nye videnskaelige studier, der viser, at patienter med kronisk træthedssyndrom/ME ikke optager glukose i muskelcellerne ved fysisk anstrengelse som raske. Det forklarer den store fysiske og psykiske udmattelse. At hjernesubstans forsvinder, som forklarer de kognitive problemer. At de har et ændret stofskifte, ligesom tarmfunktionen er påvirket.

»Den psykosomatiske tilgang til ME-patienter repræsenterer et af de store fejlspor i medicinens historie - som har gjort patienterne meget ondt«, siger professoren.

Måske virker kræftmedicin

To norske læger fra Bergen er i gang med et større forsøg i Norge på flere hospitalsafdelinger, hvor patienterne tilbydes et biologisk kræftlægemiddel, da det har vist sig effektfuld på nogle af hans patienter.

Et pilotstudie viste, at to ud af tre patienter fik det bedre af kræftmedicinen. Et stort randomiseret studie, hvor resultaterne foreligger i 2017, skal nu afklare de første observationer videnskabeligt.

Men det indikerer for den norske professor Ola Saugstad, at nogle af disse patienter lider af en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar af uvisse grunde begynder at modarbejde kroppen og forvolde skade.

I Danmark tilbydes patienter med kronisk træthedssyndrom/ME kognitiv adfærdsterapi og gradueret træning, er det en god eller dårlig ide ifølge dig?

»Det er ingen studier, som viser, at de to terapier bedre tilstanden, hvis man har ME. Brugerundersøgelser fra Storbritannien og Norge viser, at begge disse tilgange ret ofte forværrer tilstanden hos ME-patienter. Mange af de videnskabelige studier med de to former har heller ikke været præcise, når de har skullet definere, hvilke patienter der skulle med i studierne«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han henviser til det store såkaldte PACE-studie. Der havde næsten halvdelen af patienterne i forsøget også egentlige psykiatriske lidelser. Studiet er derfor siden blevet voldsomt kritiseret og skal nu genanalyseres uden de psykiatriske patienter.

Styr dine aktiviteter

Hvordan synes du så, at man skal hjælpe og behandle patienter med kronisk træthedssyndrom/ME?

»Der findes ingen god behandling i dag til ME-patienter. Aktivitetstilpasning er det, som har bedst effekt. For at reducere smerter har nogen effekt af store doser B12-vitamin og saltvandsinfusioner. Det virker til, at ME-patienter har et lavt cirkulerende blodvolumen«, siger han.

Rettelse: 2/9 11:53 I den oprindelige artikel stod, at det var den norske professor Ola Saugstad, der står de fase-3 studierne med kræftlægemidlet rituximab. Det passer ikke. Det er de to læger fra Bergen doktor Fluge og doktor Mella. Selv arbeider han med et immunologiprojekt og kronisk træthedssyndrom/ME sammen med en stor forskergruppe i Oslo. Politiken beklager fejlen.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden