Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
NANNA NAVNTOFT
Foto: NANNA NAVNTOFT

FRIHED. Elever på Christianshavns Gymnasium mener, at det er en berøvelse af den personlige frihed, hvis man helt forbyder rygning i skoletiden.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gymnasieelev: »Det er en menneskeret at ryge«

Den sidste cigaret er snart blevet tændt i skoletiden, hvis det står til regeringen. På Christianshavns Gymnasium vil eleverne ikke have tvunget lovgivning ned over hovedet, men de ville nok heller ikke ryge på skolen, hvis ikke deres venner gjorde det.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg startede helt klart med at ryge, fordi det var sejt«, siger 17-årige Sebastian Østrup og tager endnu et hvæs af cigaretten.

Han står sammen med to af sine rygende klassekammerater på fortovet foran Christianshavns Gymnasium og reflekterer over, om det vil være en god idé at indføre 'røgfri skoletid' på ungdomsuddannelserne, sådan som regeringen har foreslået i udspillet til kræftplant 4.

Det vil betyde, at eleverne ikke længere blot kan gå uden for skolens grund for at ryge, men at det helt er slut med at ryge i skoletiden.

Selvom det var en stræben efter at være sej og virke moden, der fik de tre venner til at begynde at ryge i 1.g., mener de tre drenge ikke, at et totalforbud mod tobak i skoletiden er en god løsning.

Det vil nok blive nemmere at stoppe, hvis ens venner heller ikke røg i skolen. Men det er stadig lettere sagt end gjort.

»Det ville aldrig komme til at fungere. For mig at se giver det ingen mening at sige, at vi ikke må ryge uden for skolen. Så synes jeg næsten, at det er på plads at gå med på Kim Larsens jargon og sige: Det er en menneskeret at ryge«, siger Sebastian Østrup og griner.

Men en helt røgfri skoletid på både ungdomsuddannelser og grundskoler er nu på tegnebrættet som en del af regeringens udspil til kræftplan 4.

»Regeringen vil drøfte med Folketingets partier, om skoletiden - og ikke kun institutionernes område - i større omfang kan gøres røgfri på alle skoler og uddannelsessteder, som har optag af unge under 18 år, således at der sendes et stærkt signal til alle om, at børn og unge og cigaretter ikke hører sammen«, lyder det i udspillet.

Friheden til at gøre, hvad man vil

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at knap halvdelen af unge mellem 16 og 25 år synes, at røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne er en god idé. Det er dog ikke det indtryk man får, når man taler med eleverne på Christianshavns Gymnasium.

»Jeg er imod«, siger vennerne Robert Colding og Majid Salim nærmest i munden på hinanden, da Politiken konfronterer dem med spørgsmålet.

»Friheden til at gøre, hvad man vil, bliver ødelagt, hvis man lovgiver om den slags«, tilføjer 18-årige Majid Salim, mens han ruller en hjemmerullet cigaret mellem fingrene.

For begge drenge er indtaget af cigaretrøg steget gevaldigt, siden de startede på gymnasiet. Og nu er det blevet svært at stoppe, selvom de af og til gerne ville. Robert Colding vil gerne sparre pengene, mens Majid Salim er træt af, at han hurtigere kører træt på skaterbanen, efter han er begyndt at ryge.

Vil det så ikke hjælpe, hvis røgfri skoletid bliver vedtaget?

»Det vil nok blive nemmere at stoppe, hvis ens venner heller ikke røg i skolen. Men det er stadig lettere sagt end gjort«, siger Majid Salim og ser rundt på de mange rygere, der fylder fortovet op foran gymnasiet.

Kan det fungere i praksis?

Eleverne på Christianshavns Gymnasium er ikke de eneste, der har svært ved at forestille sig 'røgfri skoletid' som en del af hverdagen på ungdomsuddannelserne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Både elevorganisationer, rektorforeningen Danske Gymnasier, samt sundhedsordførerne fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sætter spørgsmålstegn ved, hvordan man i praksis skal sikre at skoletiden bliver røgfri både inden og uden for ungdomsuddannelsernes område.

Jeg startede 100 procent sikkert med at ryge, fordi det var sejt. I den ideelle verden ville rygning ikke være en del af det sociale i gymnasiet.

Til det kan man kan hente inspiration fra de danske grundskoler, der allerede har haft positive erfaringer med tiltaget, fortæller Louise Wohllebe, der er projektleder i Afdeling for Forebyggelse og Oplysning i Kræftens Bekæmpelse.

»Det er en god idé at varsle tiltaget god tid i forvejen, så elever, lærere og forældre kan indstille sig mentalt på omvæltningen, mens man gradvist strammer reglerne«, siger Louise Wohllebe og tilføjer, at det kan være svært at undgå, at nogen vil bryde reglerne.

»I de tilfælde, hvor reglen ikke bliver overholdt, må skolen være klar på, hvordan de håndterer det. Man kan for eksempel tage en samtale, tage kontakt til forældrene eller indføre sanktioner. De skoler som allerede har været igennem processen siger, at det kræver særlig opmærksomhed i begyndelsen, men når det først er hverdag, accepterer langt de fleste de nye præmisser«, siger Louise Wohllebe.

I den ideelle verden er rygning ikke sejt

I skolegården på Christianshavns Gymnasium er der ikke en eneste cigaret i sigte. End ikke i frokostpausen, hvor gården er fyldt med gymnasieelever, der spiser madpakker og nyder efterårssolen. Dem, der får trang til en cigaret, forsvinder ud af skolegården et par minutter, før de vender tilbage til de røgfri kammerater.

Ved et af bordene sidder Luna Molina og Astrid Haugesen med en flok venner. 17-årige Luna Molina har aldrig følt trang til at ryge så meget som et hvæs af en smøg, mens 19-årige Astrid Haugesen er festryger, men så godt som ikke-ryger, fortæller hun. De er enige om, at færre gymnasieelever burde ryge, men alligevel er de imod idéen om et totalt forbud mod røg i skoletiden.

»Selvfølgelig er det nederen, at folk begynder at ryge tidligt, men det synes jeg ikke, at skolen skal blande sig i. Det er en opdragelsesting, som vedhører forældrene og eleverne selv«, siger Luna Molina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Astrid Haugesen nikker. Hun har dog selv oplevet det sociale fællesskab blandt rygerne på skolen, som hun mener, er problemets kerne.

»Det er virkelig en social ting. Jeg startede 100 procent sikkert med at ryge, fordi det var sejt. I den ideelle verden ville rygning ikke være en del af det sociale i gymnasiet. Men alligevel tror jeg ikke på, at et forbud vil hjælpe«, siger hun og tilføjer:

»Til gengæld synes jeg, at det virker med de rygestopfolk, der har været ude på skolen. De inspirerede i hvert fald mig til at stoppe. Det virker meget bedre, når det er eksperter, der opfordrer og oplyser, frem for at skolen fortæller os, at noget er forbudt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden