Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

HYGGELIGT. Alkohol og socialt samvær er en naturlig cocktail, mener de unge Politiken mødte på Strøget i København.
Foto: PETER HOVE OLESEN

HYGGELIGT. Alkohol og socialt samvær er en naturlig cocktail, mener de unge Politiken mødte på Strøget i København.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fem unge om druk: Her går stregen

De er enige. Selv de to, der ikke drikker. Øl er sjov og hygge. Man må bare ikke gå over stregen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er det land i Europa, hvor flest unge drikker alkohol i løbet af en måned, og når de drikker, drikker de dobbelt så mange genstande på en aften som deres jævnaldrende i resten af Europa, viser en undersøgelse af 15-16 åriges alkoholvaner, netop offentliggjort fra ESPAD, et tværeuropæisk forskningssamarbejde, der kortlægger unges brug af rusmidler.

6,2 genstande bliver det til ved danske fester, både for unge mænd og kvinder, mens gennemsnittet i europæiske lande er 3,1 genstand på en festlig aften.

Politiken gik en tur på Strøget i København og mødte unge fra hele landet, der mener, at alkohol er en væsentlig del af den danske hyggekultur, og at det er i orden, så længe man ikke går over stregen, hvilket vil sige at tabe hæmningerne og brækker sig.

William Janholt, 16 år:

Foto: OLESEN PETER HOVE

»Jeg drak sidste gang i lørdags. Vi var i Kgs. Have med klassen og tog til fest. Tror jeg drak fem genstande. Det varierer meget, alt efter mit humør, tror seks er maksimum«, siger William Janholt, 16 år, der går i 1. g på Gefion Gymnasium i København.

»Det ligger i kulturen for os, der er unge. Det er derfor, vi som land ligger så højt i statistikkerne. Det sociale spiller en rolle. Hvis man ikke drikker, tror jeg, man risikerer ikke at blive accepteret. Sådan er det i vores kultur og samfund, selv om jeg ikke selv har et problem med, at folk ikke drikker«.

»Men man må ikke drikke for meget. Man skal kunne styre sig selv, man skal te sig ordentligt, og man må ikke brække sig. Men går det galt, så hjælper man sine kammerater«.

Karoline Sørensen, 18 år:

Foto: OLESEN PETER HOVE

»Sidst, jeg drak, var for to uger siden til en introfest. Det var ikke så galt. Vi var meget nye, så jeg ville ikke gå over stregen. Jeg delte en flaske vodka med min veninde og fik nogle øl. Men ingen shots«, understreger Karoline Sørensen, 18 år, 1. HF på VUC i Nyborg.

»At gå over stregen vil sige, at man er så fuld, at man ikke har nogle hæmninger og ikke aner, hvad man laver. For drengene betyder det ofte, at de kommer op at slås, når de ikke kan styre sig. For mig ville det være, hvis jeg fik stjålet mine ting eller vågnede op et andet sted, det ville være over min grænse«.

»Jeg tror ikke, det er helt det samme at være til fest, hvis man ikke drikker. Jeg er selv en meget genert person, men når jeg har drukket lidt, er det lettere at gå hen og snakke med nogen, man ikke kender. Men jeg respekterer de personer, der ikke har lyst til at drikke, og jeg synes, det er sejt, at de kan holde sig på måtten«.

Nicolai Steffensen, 15 år

Foto: OLESEN PETER HOVE

»Tror det er omkring to måneder siden, jeg drak noget. Jeg drikker ikke ret meget, det var måske to genstande«, siger Nicolai Steffensen, 15 år, 9. klasse, Tvis Skole i Holstebro.

»For mig er det bare hygge. De andre gør det, og så er man bare med«.

»Men jeg drikker ikke så meget, for man kommer i rigtig dårlig form, og det går ud over næste dag. Det er ikke så smart, når man spiller håndbold«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kevin R. Sørensen, 16 år

Foto: OLESEN PETER HOVE

»Det kommer an på situationen, hvor meget jeg drikker. Det ligger mellem 3 og 6 genstande«, siger Kevin R. Sørensen, 16 år, 1. g på Gefion Gymnasium i København.

»Vi drikker primært, når vi er sammen med venner og folk fra gymnasiet. Det kan være hyggefest eller noget, hvor vi fejrer. Hvis man fejrer, er der tendens til, at vi drikker mere. Så det er mest det sociale. Vi drikker ikke til familiesammenkomster«.

»Man kan godt være med, selv om man ikke drikker. Det har jeg flere venner, der gør. Men det er blevet accepteret at drikke meget, så måske føler man sig lidt udenfor, hvis man ikke drikker«.

»Stregen går ved at kaste op. Når man ikke kan styre sig og gør dumme ting og ødelægger ting. Tænk over det, du gør«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nikoline Sønderby, 15 år

Foto: OLESEN PETER HOVE

»Jeg drikker ikke rigtigt, for jeg dyrker meget håndbold. Mange af mine venner drikker, så nogle gange kan det godt blive lidt kedeligt for mig at være til fest, men jeg skal op og spille kamp dagen efter. Og så er jeg ikke så vild med smagen af det«, siger Nikoline Sønderby, 15 år, 9. klasse, Tvis Skole i Holstebro.

»Man bliver lidt sjovere, når man drikker. Man gør nogle underlige ting, og man er sjovere at omgås. Jeg kunne også godt drikke, hvis jeg ville, for jeg må godt. Men det kommer nok bare henad vejen«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden