Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Druk. Hvorfor må 16-årige købe øl til gymnasiefester, men ikke på baren ved siden af gymnasiet? Lovgivningen bør enrettes, så alle skal være 18 år, når de køber alkohol, mener foreningen.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Druk. Hvorfor må 16-årige købe øl til gymnasiefester, men ikke på baren ved siden af gymnasiet? Lovgivningen bør enrettes, så alle skal være 18 år, når de køber alkohol, mener foreningen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forbyd gymnasiedruk for mindreårige: »600 unge til en gymnasiefest svarer da til at gå på bar«

Gymnasiefester bør betragtes som offentlige fester, hvor salg af alkohol til unge under 18 år er forbudt, mener Alkohol & Samfund. Christiansborg, elever og rektorer vender sig mod forslaget.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge under 18 år skal ikke have lov til at købe alkohol til fester på gymnasier og andre ungdomsuddannelser.

»Når 600-800 unge gymnasieelever fester, er der altså ikke tale om en lukket privatfest. Det har karakter af en havnefest eller besøg på en bar eller et diskotek. Og derfor bør lovgivningen også være derefter. I dag forbyder restaurationsloven udskænkning af alkohol til unge under 18 år, og sådan bør det også være på gymnasierne«, siger direktør i Alkohol & Samfund Peter Konow.

Udmeldingen kommer oven på to rapporter i denne uge, der igen sætter fokus på den massive udbredelse af alkohol blandt unge danskere.

Den såkaldte ESPAD-rapport fastslår, at Danmark er det land, hvor flest unge drikker alkohol i løbet af en måned, og når de drikker, drikker de dobbelt så mange genstande på en aften som gennemsnittet i Europa.

Alkohol & Samfund offentliggjorde selv rapporten ’Gymnasiet som Party Provider’, der undersøgte festinvitationer fra 142 ud af landets 168 gymnasier.

Rapporten konkluderer, at rigtig mange af gymnasiefesterne lægger op til kampdruk.

Det får chefkonsulent Kit Broholm i Sundhedsstyrelsen til at reagere:

»Gymnasiernes indbyrdes kamp om elever, gør det at have de bedste og vildeste fester til et konkurrenceparameter. Det er meget kontraproduktivt, når man ved, at alkohol påvirker de unges hjerner og deres evne til at lære og huske. Gymnasierne burde tage ansvar for, at de unge lærer at indgå også i store fester, uden at alkohol bliver hele omdrejningspunktet«, siger hun.

Ifølge Kit Broholm kan det årelange arbejde i folkeskolen med at udskyde alkoholdebut og sikre fester uden alkohol være spildt arbejde, »hvis det ikke følges op i gymnasierne«.

Christiansborg: Nej, 16-årige skal fortsat kunne købe spurt

Når det er fuldt lovligt at sælge stribevis af shots og øl til en 16-årig 1. G.'er til fester på gymnasiet, men ulovligt, når hun senere på natten står på en af byens barer, skyldes det, at gymnasiefester betragtes som lukkede private fester og dermed er undtaget restaurationslovens bestemmelser om forbud mod udskænkning til mindreårige.

Men både Venstres, Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis sundhedsordførere på Christiansborg afviser over for Politiken et lovindgreb, der vil sidestille fester på ungdomsuddannelser med besøg på almindelige værtshuse.

»Jeg er bekymret for, at de unge under 18 år så vil gemme alkohol i busken og gå ud og drikke i stedet. Det handler i højere grad om, at forældre og gymnasier påtager sig ansvaret og er rollemodeller, så de unge lærer, at det er en dårlig idé at drikke sig i hegnet og lærer at være sammen i hverdag til sport og fest på en fornuftig måde«, siger Venstres Jane Heitmann.

Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Martin Thing afviser også blankt Alkohol & Samfunds forslag:

»Det lyder helt idiotisk, hvis jeg skal være ærlig. Det er naivt at sammenligne det med at gå på bar. Det er noget fuldstændig andet. Gymnasiefester er kun for eleverne, og så kan de i nogle tilfælde få lov til at invitere deres venner med, som køber billet og bliver kontrolleret i døren. Der er ingen tvivl om, at det er en lukket fest«, lyder det fra Martin Thing.

Han er overbevist om, at et forbud mod at sælge alkohol til unge under 18 år blot vil rykke festen et andet sted hen.

»Det vil ikke få nogen til at lade være med at drikke; det vil bare betyde, at mange elever vælger festerne fra og finder et andet sted at være, hvor de gerne må drikke alkohol«, siger han og understreger, at hvis et forbud gennemføres, vil det få store konsekvenser for det sociale liv på landets ungdomsuddannelser.

»Der vil komme mindre socialt samvær på tværs af årgangene, og det vil være rigtig ærgerligt. Det sociale liv er en stor del af det at være ung og gå på en ungdomsuddannelse«, siger han og foreslår i stedet, at alle gymnasier forpligter sig til at have en alkoholpolitik udarbejdet af lærere og elever i fællesskab.

På hans eget gymnasium i København er der for eksempel en regel om, at en tredjedel af de sociale arrangementer på skolen skal være uden alkohol. Og til festerne må der ikke sælges noget, der er stærkere, end det en 16-årig lovligt kan købe i et supermarked.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge ham er det generelle billede af, hvordan gymnasiefester foregår, ude af proportioner.

Det giver gymnasierektorernes formand Anne-Birgitte Rasmussen ham ret i. Hun oplyser, at rektorforeningen for nylig har gennemført en undersøgelse, der viste, at 90 procent af gymnasierne har en alkoholpolitik.

Anne-Birgitte Rasmussen synes ligesom Martin Thing, at det er vejen frem i stedet for et forbud.

»Jeg kan naturligvis godt overordnet forstå, at alle ønsker, at unge skal drikke mindre. Men det sker altså ikke ved at fjerne øl fra til gymnasiefesterne. Tværtimod, så mener jeg, at festerne foregår på en ordentlig, overvåget måde, hvor der både er lærere og vagter tilstede, og hvor forældrene bliver kontaktet, hvis en ung har drukket for meget. Hvis vi helt fjerner alkohol, så rykker festen et andet sted hen, hvor den hurtigt kan komme ud af kontrol, som vi for nylig så i Dyrehaven«, siger hun med henvisning til sidste måneds gigantiske gymnasiefest i Dyrehaven, hvor flere unge endte på hospitalet med livstruende alkoholforgiftning og måtte lægges i respirator.

»Det er klart, at vi slipper for det konkrete ansvar, hvis vi ikke længere holder fester på skolerne, men som jeg ser det, så har vi stadig en opgave med at skabe og lære eleverne om god alkoholkultur. Og det mener jeg faktisk, vi gør, ved at holde fester på den måde, som det i hvert fald foregår på de gymnasier, jeg kender til«, siger Anne-Birgitte Rasmussen.

SVADA – Smid Vand af Helvede til, Drik Alkohol

Trods den pure afvisning af forslaget, opfordrer Alkohol & Samfund stadig rektorerne til i langt højere grad at tage værtsskabet for festerne på sig, så signalet fra uddannelsesstedet ikke handler om, at jo mere eleverne drikker, jo sejere er de, sådan som gymnasiernes festudvalg ifølge foreningen signalerer med 'ØLpiade', 'ØLspurt', 'ØLbowling', eller slogans som fra en pigemiddag på Fredriksværk Gymnasium 'Husk - hellere brække sig end at trække sig'.

Festudvalget på Svendborg Gymnasium hedder eksempelvis DUSK - Druk, Underskud, Sex, Kvalme, mens festudvalget på Kolding Gymnmasium ifølge rapporten hedder SVADA - Smid Vand af Helvede til, Drik Alkohol, og det sender ifølge foreningen uheldige signaler til de unge.

Uheldige signaler, som Folketinget faktisk også sender ved ikke at have en entydig lovgivning på området, mener Alkohol & Samfund.

»I Danmark er lovgivningen enormt inkonsistent, særligt når vi sammenligner med resten af Europa. I mange lande er lovgivningen ens – salg af alkohol, uanset hvor eller hvordan det foregår, er forbudt, hvis du er under 18 år. Men i Danmark svinger det, og derfor er det en jungle for de unge at gennemskue. Og det sender ikke det klare signal, som vi ønsker«, siger Peter Konow.

Alkohol & Samfund mener, at det kan være derfor, danske unge har et »så stort, alarmerende forbrug«, som undersøgelser har vist, at de danske unge har haft i årevis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den 16-årige må gerne købe en Tuborg i Netto, men ikke på baren lige ved siden af. Det giver jo ikke mening. Og det giver slet ikke mening, at den samme 16-årige, så må tage hen på gymnasiet og købe så mange øl, han vil, fordi det bliver kaldt et lukket arrangement. Vi mangler klarhed på det her område, så både forældre og de unge selv forstår, at køb af alkohol i Danmark først er tilladt, når man er fyldt 18 år. Uanset, om det er i Netto, på baren eller gymnasiet. Det vil både være let at forstå og let at administrere«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden