Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Mads Nissen
Sundhed

P-piller og anden hormonel prævention kan give depression

Alle former for hormonel prævention øger kvinders risiko for depression. Kvinder skal oplyses, siger professor.

Sundhed

P-piller, hormonspiral, mini-piller, ja alle former for hormonel prævention, så kvinder undgår graviditet og får styr på kraftige menstruationer, øger risikoen for depression betragteligt.

Jo yngre kvinderne er, desto større er den relative risiko for at få en depression ved den hormonelle prævention.

Det viser et nyt stort dansk registerstudie , der onsdag aften blev offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Journal of American Medical Association (JAMA) Psychiatry.

Hvert år får 1 ud af 100 teenagepiger mellem 15-19 år den første recept på depressionsmedicin. Mens 1,8 teenagepiger får deres første recept, hvis de anvender hormonel prævention.

»Vi taler altså om, at teenagepigerne har en 80 procent forøget risiko for depression, når de får hormonel kontraception. Det bør kvinder vide, så de kan træffe deres valg på et oplyst grundlag«, siger professor Øjvind Lidegaard, Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet, en af verdens førende eksperter i p-pille-sikkerhed og seniorforfatter til studiet.

Forskerne har fulgt over en million danske kvinder mellem 15-34 år i perioden 2000-2013. De har sammenholdt data fra lægemiddelregisteret og det psykiatriske centralregister og kortlagt, hvor mange kvinder der fik en egentlig depressionsdiagnose eller recept på depressionsmedicin efter, at de begyndte på den hormonelle prævention.

Øger risiko med 40 procent

Det samlede studieresultat viser, at kvinder mellem 15 og 34 år har en 40 procent forøget risiko for at få en depression seks måneder efter opstart på p-piller, hormonspiral og de andre hormonelle præventionsformer.

LÆS STUDIET:Association of Hormonel Contraception With Depression

»Så det er altså ikke et negligeabelt problem. Det skyldes, at hormonel kontraception indeholder to kvindelige, kunstige kønshormoner, som svarer til kvindens egen østrogen og progesteron. Mange kvinder i teenagealderen er i forvejen følsomme for de store hormonændringer, der finder sted i de år. Disse lægemidler går ind og påvirker de samme centre, som påvirkes af de naturlige kønshormoner. Hos nogle kvinder udløser dette en depression«, siger Øjvind Lidegaard og fortsætter:

»Da hormonel kontraception generelt er domineret af en progesteron effekt, og dette hormon i forvejen er kendt for at kunne sænke stemningslejet, er det ikke meget overraskende, at p-piller og anden hormonel kontraception kan udløse kliniske depressioner«.

Præventionen er udløsende faktor

Ifølge professoren er det medicinen, »det er medicinen, der med størst sandsynlighed er den udløsende faktor«. De få tidligere studier, der har undersøgt sammenhængen mellem depression og hormonel kontraception, har set på langtidsbrugere.

»Vi er os bekendt de første, der har fulgt kvinder fra dag 1, de får præventionsmedicinen, og kan derfor ret præcist opgøre andelen, som starter antidepressiv behandling eller får en første depressionsdiagnose. Det er ikke tidligere kortlagt på samme måde«, siger han.

Forskerne ønsker ikke med studiet at lave en »skræmmekampagne«. Flertallet af kvinder kan uden problemer bruge lægemidlerne uden at udvikle depression. Men nogle får påvirket deres humør negativt, får et trykket stemningsleje og altså egentlige depressioner.

»Vi har jo kun data på de, der ender med lægehjælp i form af antidepressiv medicin eller kontakt med psykiatrien. Derfor er der et mørketal for kvinder, hvor stemningslejet præges negativt fra præventionsmedicinen, men som ikke får lægehjælp. Så det reelle tal for negativ påvirkning fra den hormonel kontraception kan derfor være større, end studiets tal viser«, siger Øjvind Lidegaard.

Begyndt stille og roligt og mærk efter

Professoren opfordrer kvinder, der ønsker hormonel prævention, til at starte op stille og roligt. Påvirkes deres stemningsleje eller får de en depression kort efter medicinstart, kan det skyldes præventionen.

»Så kan de enten stoppe og se, om de får det bedre. Eller efter drøftelse med deres læge eventuelt at starte antidepressiv medicin. Det foretrækker nogle kvinder og trives godt med den løsning. Men generelt er det jo en god strategi at fjerne årsagen til en eventuel depression, hvis dette er muligt. Og det er det jo, hvis den er udløst af anden medicin«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis kvinder så hurtigt præges mentalt negativt og måske stopper med p-piller, er jeres studie så ikke ligegyldigt?

»Nej, dels er det ny viden, som mange kvinder og i øvrigt mange læger ikke er opmærksomme på. Dels er det første gang, at vi kan dokumentere en så tæt statistisk sammenhæng mellem hormonel kontraception og depression«.

P-piller giver også blodpropper

Øjvind Lidegaard har i årevis forsket i p-pillesikkerhed og frembragt solid dokumentation, der viser, at særligt de nyere 3. og 4. generations p-piller øger risikoen for blodpropper. Derfor bør kvinder, der ønsker p-piller bruge såkaldte 2. generations p-piller.

De nye studie viser dog, at p-piller er den form for hormonel prævention til kvinder, er øger risikoen for depression mindst sammenlignet med minipiller, hormonspiral og –plaster samt vaginalring.

Hvad skal kvinder så vælge?

»Man skal generelt differentiere efter kvindens alder. Unge kvinder, som ønsker at anvende hormonel kontraception og ikke kobberspiral eller kondom, kan tage lavdosis 2. generations p-piller, da blodpropper i den alder er sjældne, og p-piller indebærer den laveste risiko for depression blandt de mange hormonpræparater. Ældre kvinder over 30 år derimod bør overveje en hormonspiral, da den ikke øger risikoen for blodpropper, og samtidigt mindsker menstruationsblødningerne. Kvinder over 30 år har generelt en lav hormonfølsomhed og dermed en relativt lille risiko for udvikling af depression udløst af præventionsmedicin. Derfor bør risikoen for blodpropper for dem veje tungest, mener jeg. Men et andet godt alternativ er en almindelig spiral, som jo hverken påvirker ens humør eller risiko for blodpropper«.

Får du ikke ballade med medicinalindustrien, når du sådan nu går frem med disse studieresultater?

»Jo, jeg ligger næppe højt på deres hitliste. Industrien leverer jo generelt helst de positive budskaber, som der jo også er ved brug af hormonel kontraception, og glemmer ofte, at samme brug også indebærer nogle risici, som man bør være opmærksom på«.

Lægemiddelstyrelsen vil nu granske studiet:

»Det er velkendt, at hormoner kan påvirke humøret, give nedtrykthed og i nogle tilfælde depression. Det nye studie tyder på, at der kan være en sammenhæng, som vi nu vil se nærmere på. Om det giver anledning til yderligere tiltag, er studiet endnu for nyt til, at jeg kan udtale mig om«, siger Line Michan, chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Studiet er blandt andet støttet af Lundbeckfonden.

Studie er desuden Lidegaard foretaget af førsteforfatter Charlotte Wessel Skovlund, seniorforsker Lina Mørch og professor i psykiatri Lars Vedel Kessing.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce