dilemma. I nær fremtid vil det blive muligt at screene nyfødte for, om de har risiko for at udvikle livsstilssygdomme som type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og overvægt. Men skal vi det?
Foto: THOMAS BORBERG

dilemma. I nær fremtid vil det blive muligt at screene nyfødte for, om de har risiko for at udvikle livsstilssygdomme som type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og overvægt. Men skal vi det?

Sundhed

Gener betyder mere for babyers fødselsvægt end rygning

Blodprøve kan afsløre, om babyer måske får sukkersyge og hjertesygdomme senere i livet.

Sundhed

Et internationalt hold af forskere har identificeret 60 nye gener, der hver især har indflydelse på et menneskes risiko for at udvikle type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og overvægt.

Generne er samtidig med til at bestemme et barns fødselsvægt, som man ellers hidtil især har kædet sammen med ydre faktorer som for eksempel, om moren er overvægtig, eller om hun ryger. Det første fører til store babyer, det sidste til små. Men de nye forskningsresultater viser, at barnets gensammensætning har langt større indflydelse. Generne betyder syv-otte gange mere end miljøpåvirkninger som rygning og overvægt hos moren.

Helt generelt, så er det en ulempe at blive født med såvel høj som lav fødselsvægt, mens de babyer, der vægtmæssigt ligger inden for normalområdet - mellem 2.500 og 4.500 gram - kan se frem til at have bedst helbred i fremtiden.

Den nye viden er blevet til i et årelangt samarbejde mellem 160 forskere fra 17 lande, heriblandt Danmark, og resultaterne blev i aftes offentliggjort i verdens mest indflydelsesrige videnskabelige tidsskrift, Nature. Forskningen er baseret på data fra 153.781 mennesker fra hele verden.

»Det her betyder ikke, at gravide roligt kan ryge eller blive ved med at spise usund, fedende mad, for begge dele er entydigt dårligt for både barnet og hende selv. Men når det er sagt, så har vi fået en helt ny forståelse for, hvordan generne påvirker fødselsvægten og et menneskes vækst og sundhed senere i livet«, siger overlæge på børneafdelingen på Holbæk Sygehus Jens-Christian Holm, som er en af flere danske forskere, der har bidraget til kortlægningen af de 60 nye gener.

Han forklarer, at opdagelsen åbner helt nye perspektiver for forebyggelse af livsstilssygdomme i fremtiden. Med en simpel blodprøve vil man allerede fra et barns fødsel kunne konstatere, om han eller hun har øget risiko for at at udvikle type 2 diabetes eller hjerte-kar-sygdomme.

Man vil i nær fremtid også kunne forudsige, om den enkelte person især skal fokusere på motion for at forebygge, at sygdommene udvikler sig, eller om det er sukkerindtaget eller noget andet i kosten, der skal sættes ind overfor, men den metode er endnu ikke fuldt udviklet.

Kan forebygge folkesygdomme

Helt overordnet er det sådan, at nogle af de nyidentificerede gener sænker risikoen, mens andre øger risikoen for livsstilssygdomme. Jo flere, man har af de dårlige gener, jo større risiko, og jo flere af de gode, jo lavere risiko. Fraværet af de dårlige kan også sænke risikoen markant, selv om man heller ikke har de gode gener.

Den helt individuelle sammensætning af de 60 gener kan altså bruges til at sige noget om lige præcis det menneskes risiko.

»Det er klart, at der er store etiske overvejelser at gøre sig, før vi i Danmark tager en beslutning om at screene alle nyfødte. For eksempel risikerer man i princippet også at opdage disponering for kræft eller andre alvorlige sygdomme i samme ombæring«, siger Jens-Christian Holm.

»Men min personlige holdning er, at både samfundet og den enkelte dansker skal have glæde af vores nye forskning, fordi den kan bruges meget specifikt i forebyggelsen af flere folkesygdomme«.

Etisk dilemma

Ifølge Diabetesforeningen har anslået 750.000 danskere forstadier til type 2 diabetes, og cirka 290.000 har allerede udviklet sygdommen. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed og Hjerteforeningen viser, at 470.000 danskere har en hjerte-kar-sygdom, mens 47 procent af den voksne danske befolkning ifølge Sundhedsstyrelsen er overvægtige.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til trods for, at screening af nyfødte muligvis kan hjælpe til at forebygge sygdommene, så er formanden for Det Etiske Råd, børnelæge Gorm Greisen, imod en sådan screening.

»For det første, så kræver indførelsen af en national screening meget klar evidens for, at det vil virke, og det er ikke tilfældet her endnu. Det vil i princippet kræve, at man følger en stor gruppe mennesker i 60-70 år efter den målrettede rådgivning. Men derudover, så har jeg svært ved at se værdien af at screene nyfødte for livsstilssygdomme. Er det ikke bedre at lære alle børn at spise sundt og leve et aktivt liv i stedet for at stigmatisere nogle af dem ved at lave en gentest – og måske endda diskriminere dem«, spørger Gorm Greisen.

»Alle har jo godt af sund mad og motion«.

I Sundhedsstyrelsen kan overlæge Christine Brot ikke udtale sig om den konkrete opfordring til at screene nyfødte for de 60 nyopdagede gener, men hun understreger ligesom Det Etiske Råds formand, at der skal foreligge meget klar evidens, og desuden er der en række andre kriterier, der skal opfyldes.

»I en sag som den her vil det kræve et omfattende udredningsarbejde, hvor man også ser på de etiske aspekter, før man går ind i at indføre en screening. I dag screener vi ikke for sygdomme, der blot er en risiko for at udvikle. Kun for sygdomme, børn rent faktisk kan være født med« forklarer Christine Brot.

»Der er en væsentlig forskel, synes jeg, og derfor er det heller ikke noget, Sundhedsstyrelsen alene kan tage stilling til. Der skal en bred samfundsdebat til«, siger hun med henvisning til de to screeninger, hospitalerne i dag gennemfører på nyfødte.

Den ene er en høretest, som kan afsløre døvhed; den anden er en blodprøve, der tages fra hælen, som viser, om barnet lider af nogle sjældne stofskiftesygdomme eller har cystisk fibrose.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jens-Christian Holm fra Holbæk Sygehus fastholder, at der er perspektiver i at screene alle nyfødte for risikoen for at udvikle livsstilssygdomme. Og allerede nu er han i samarbejde med professorerne Torben Hansen og Oluf Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet i gang med at undersøge, om analyser af de nyopdagede gener kan hjælpe til at sammensætte den helt rigtige kur til hans egne patienter, som er overvægtige børn.

»Tænk, hvis vores behandling på børneafdelingen i Holbæk nu kan blive endnu bedre, fordi vi helt specifikt kan gå ind og måle, hvilken indsats der vil virke bedst hos det enkelte barn. Det kunne da være fantastisk. Det er stort, det her«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce