0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gener betyder mere for babyers fødselsvægt end rygning

Blodprøve kan afsløre, om babyer måske får sukkersyge og hjertesygdomme senere i livet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

dilemma. I nær fremtid vil det blive muligt at screene nyfødte for, om de har risiko for at udvikle livsstilssygdomme som type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og overvægt. Men skal vi det?

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et internationalt hold af forskere har identificeret 60 nye gener, der hver især har indflydelse på et menneskes risiko for at udvikle type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og overvægt.

Generne er samtidig med til at bestemme et barns fødselsvægt, som man ellers hidtil især har kædet sammen med ydre faktorer som for eksempel, om moren er overvægtig, eller om hun ryger. Det første fører til store babyer, det sidste til små. Men de nye forskningsresultater viser, at barnets gensammensætning har langt større indflydelse. Generne betyder syv-otte gange mere end miljøpåvirkninger som rygning og overvægt hos moren.

Helt generelt, så er det en ulempe at blive født med såvel høj som lav fødselsvægt, mens de babyer, der vægtmæssigt ligger inden for normalområdet - mellem 2.500 og 4.500 gram - kan se frem til at have bedst helbred i fremtiden.

Den nye viden er blevet til i et årelangt samarbejde mellem 160 forskere fra 17 lande, heriblandt Danmark, og resultaterne blev i aftes offentliggjort i verdens mest indflydelsesrige videnskabelige tidsskrift, Nature. Forskningen er baseret på data fra 153.781 mennesker fra hele verden.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere