Eske blev smidt ud af to skoler på grund af alkohol

Eske var 12 år, første gang han drak sig i hegnet. Det var sammen med en flok kammerater, og da de først havde gjort det én gang, blev det hurtigt til flere. I de ældste klasser i folkeskolen drak Eske og vennerne tæt hver weekend.

»I min omgangskreds var det sejt at drikke og ryge cigaretter. Så det gjorde vi«, fortæller Eske med efternavnet Forsting Hansen.

»Jeg kan huske, at vi var superirriterede på de forældre, der ikke ville lade os drikke. Men mine forældre var meget åbne – de har altid lagt mere vægt på, at jeg skulle være ærlig omkring mit forbrug i stedet for at forbyde mig at drikke«.

Eske voksede op i et helt almindeligt villakvarter i Hvidovre, hvor de fleste af forældrene enten var håndværkere eller »sådan nogle ressourcestærke Djøf-typer som mine egne forældre«.

Eskes forældre er begge i konsulentbranchen.

»Det var helt almindelig middelklasse, og jeg tror heller ikke, at mit og mine venners drukmønster var spor usædvanligt. Alkohol er bare en del af kulturen i Danmark, og børn drikker også«, siger Eske og trækker på skuldrene.

»Forskellen på mig og de fleste andre er nok bare, at jeg tåler det dårligere, selv om det uden tvivl er usundt for alle unge at drikke så meget, som mange gør«.

Drak også i hverdagene

Da han kom i gymnasiet, eskalerede forbruget. Nu var det ikke kun i weekenden, men også i hverdagene, han drak. En helt almindelig eftermiddag kunne han sagtens finde på at dele en sixpack med en ven på græsset på Vestre Kirkegård.

»Jeg var ikke ligefrem oplagt til at lave lektier bagefter, så det blev sjældent til noget«.

Om torsdagen var det helt fast, at han skulle i byen. Ofte mødtes han med kammeraterne på en bar, hvor der var to øl for ens pris, og for det meste røg der vel 20 genstande indenbords. Hvis han overhovedet kom i skole om fredagen, var indsatsen og udbyttet minimalt.

»Jeg begyndte at få massive tømmermænd, når jeg drak. Det fik jeg aldrig i folkeskolen, men det var, som om min krop sagde fra. Jeg brækkede mig og havde det virkelig skidt; i dag skal jeg bare have et enkelt glas vin, så er jeg dårlig dagen efter«.

Men tømmermændene efter torsdagens udskejelser afholdt ikke Eske fra at feste videre hver eneste fredag og lørdag. Måske var der fredagscafé eller fest på skolen, eller også var der en privatfest eller en bytur i farvandet. I hvert fald skulle der alkohol på bordet, og han oplevede igen og igen at miste jakker, mobiltelefoner, nøgler – sågar sine sko ved en enkelt lejlighed.

Nogle gange drak han sig så stiv, at han fik blackout og blev kørt hjem af politiet. Ikke at han selv kunne huske det, men det kunne hans forældre næste morgen.

»Jeg er flere gange vågnet op uden at kunne huske noget som helst, men med sådan en ubehagelig fornemmelse i kroppen. Og så har mine forældre fortalt, at politiet kørte mig hjem om natten. Det er ret skræmmende med sådan nogle blackouts«.

Moralske tømmermænd

I slutningen af 2. g kunne gymnasiet ikke længere acceptere hans fravær, som lå på omkring 20 procent fysisk og 80 procent af de skriftlige afleveringer, og Eske blev smidt ud. Han startede på hf i stedet for, men det faldt sammen med, at han flyttede hjemmefra, og den nyvundne frihed gjorde, at drikkeriet blev om muligt endnu mere omsiggribende.

»Da jeg boede hjemme, følte jeg alligevel, at jeg på en eller anden måde skulle stå til ansvar over for mine forældre. Nu kunne jeg drikke uden at få irettesættende kommentarer fra min far, og jeg kunne også drikke hjemme i kollektivet, uden at nogen sagde noget til det. Det gjorde de andre jo også«.

Efter et år på hf blev Eske også smidt ud af den uddannelse. Kort efter fik han job som pædagogmedhjælper i en vuggestue.

»Det var først på det tidspunkt, at det rigtig blev alvor for mig, selv om det måske lyder mærkeligt, når jeg var blevet smidt ud af to skoler, fordi jeg ikke kunne passe min skolegang med tømmermænd. Men for første gang mærkede jeg, at jeg havde et ansvar«, husker han.

»Jeg skulle tage mig af små børn, og det nyttede ikke, at jeg mødte op helt smadret. Jeg forestillede mig også, hvor flovt det ville være, hvis jeg mødte nogle af forældrene til børnene megastiv i byen«.

Eske var også begyndt i stigende grad at føle sig utilpas over sin egen opførsel, når han havde drukket. Det var slet ikke altid, han selv kunne huske det, men vennerne kunne fortælle, at han igen og igen opførte sig arrogant og provokerende.

»Det kan godt være, de fysiske tømmermænd var slemme, men faktisk var de moralske tit værre. Jeg kendte jo godt typen, mine venner beskrev, og ham havde jeg bare slet ikke lyst til at være«.

»Jeg er også endt med at få tæsk flere gange, fordi jeg har været øretæveindbydende over for den forkerte, og jeg har i dag to plastikfortænder og et ar fra et flækket øjenbryn. Ikke fra slagsmål, men fordi jeg selv har opført mig åndssvagt og væltet rundt i en massiv brandert«.

Eske besluttede sig for at gøre noget ved sit alkoholforbrug. Han fik nogle snakke med sin far, som foreslog ham at drikke et glas vand mellem hver genstand.

»Og så sagde han også noget andet, som gjorde stort indtryk på mig. Han sagde, at ingen piger er interesseret i sådan en, der sidder og snøvler og hænger i baren. Det har han jo helt ret i. Alkohol kan være fint nok i en flirt, fordi man bliver mere udadvendt og modig, men det kan også blive for meget«.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: NAVNTOFT NANNA

I dag er 23-årige Eske begyndt på sin tredje uddannelse, som gerne skal ende med både en studenterhue og et svendebevis som bygningssnedker. Det er en særlig kombinationsuddannelse, man kan tage på de tekniske skoler. Foreløbig har han klaret det første ud af fire år i fin stil.

Ny interesse fra pigerne

Alkoholen har han ikke lagt på hylden, men med den simple vandregel nøjes han med at drikke højst 10 genstande på en festlig aften, og det fungerer meget bedre for ham. Det er længe siden, han har mistet sine ting i byen, og kontakten til det modsatte køn har fået et væsentligt kvalitetsboost.

»Det er bare meget rarere at føle sig til stede der, hvor man er, i stedet for at tåge rundt. Når jeg drikker vand mellem hver genstand, så kan jeg rent fysisk ikke have så meget øl eller rødvin i mig, og det giver mig også tid til at mærke min rus. Jeg når at mærke, om det er klogt at drikke mere, eller om jeg hellere skal holde en pause. Jeg kan meget bedre styre det. Og responsen fra pigerne er helt klart blevet bedre«, ler han.

Eske taler åbent og ærligt om sine problemer med alkohol uden en snert af generthed eller tilbageholdenhed. Sådan taler han også til sine venner om det.

»Jeg føler, det er vigtigt, at de ved, hvorfor jeg ikke altid vil med i byen, og hvorfor jeg altid bestiller vand sammen med min øl. Nu drikker jeg mig kun fuld én eller højst to gange om måneden, og jeg drikker slet ikke så meget som før. Mine venner er heldigvis gode til at acceptere det, selv om jeg godt kan få nogle drillende bemærkninger. Men de synes jo heller ikke, det er sjovt, når jeg bliver så fuld, at jeg begynder at opføre mig som en idiot«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.