Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske læger frikender HPV-vaccine for alvorlige bivirkninger

Læger har gennemgået den eksisterende viden om HPV-vaccinen. 12 lægevidenskabelige selskaber godkender konklusion i statusartikel.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den stærkt omdiskuterede HPV-vaccine, der skal beskytte kvinder mod livmoderhalskræft, medfører ikke, at flere piger og unge kvinder har fået en række alvorlige lidelser.

Det konkluderer 12 danske lægevidenskabelige selskaber i dagens udgave af Ugeskrift for Læger i en såkaldt statusartikel ud fra den eksisterende viden.

De 11 forfattere, hvis artikel er godkendt af de 12 selskaber, klæder i artiklen deres lægekollegerne på til at forstå, hvad der er op og ned i HPV-debatten. En række vaccinerede pigerne, deres forældre, medier samt en mindre gruppe læger har sat vaccinen i forbindelse med en række invaliderende symptomer og sygdom.

Mere end 500.000 danske kvinder har til nu fået vaccinen.

Statusartiklen fastslår:

  • At færre har fået kønsvorter siden introduktionen af HPV-vaccinen Gardasil i børnevaccinationsprogrammet i 2009.
  • At færre har fået celleforandringer i livmoderhalsen. Celleforandringer, der for nogle kvinder ad åre kan føre til livmoderhalskræft.
  • At HPV-vaccinen har en række kendte bivirkninger, som også står i indlægssedlen.

Under én procent vaccinerede piger oplever alvorlige bivirkninger.

Blandt de kendte bivirkninger til vaccinen - alvorlige som milde - oplever 1-10 procent feber, opkast, kvalme, udslæt, smerter i arme og ben, mens 0,1-1 pct. oplever svimmelhed, reaktioner på infektionsstedet og anstrengelsesudløst astma. Det er blot ikke de symptomer, som HPV-debatten har handlet om, men derimod særlige invaliderende smerte-, svimmelheds-, neurologiske lidelser.

  • At flere lodtræknings- samt befolkningsstudier ikke har påvist øget risiko for disse alvorlige tilstande, hverken autoimmune, neurologisk eller hjertekar-lidelser samt smertetilstanden CRPS eller svimmelhedssyndromet POTS.

Blandt 790.000 HPV-vaccinerede var der ingen øget forekomst af multipel sklerose eller anden inflammatorisk sygdom i centralnervesystemet.

Blandt 998.000 piger i alderen 10-17 år, hvoraf 297.000 havde fået 697.000 Gardasildoser, var der ingen bevis for sammenhæng mellem HPV-vaccine og udvikling af autoimmune, neurologiske eller hjertekar-lidelser.

Et engelsk registerstudie fandt ingen øget forekomst af kronisk træthedssyndrom blandt 12-20-åriger piger efter deres indførelse af Cervarix HPV-vaccinen.

Beskrivende casestudier fra Synkopecenteret på Frederiksberg Hospital har sat forbindelse mellem piger, der er HPV-vaccinerede og svimmelhedssyndromet POTS og kronisk træthedssyndrom. Men da forskerne ikke har haft en kontrolgruppe, kan studierne ikke bruges til at konkludere, om de HPV-vaccinerede har en øget risikoen for at udvikle disse lidelser eller ej. Og i store studier er der ikke beskrevet symptomer, der kan relateres til POTS og CRPS. Et finsk studie fandt heller ikke flere tilfælde af POTS blandt vaccinerede i forhold til ikke-vaccinerede.

  • At POTS nok ikke skyldes en aluminiumforgiftning fra HPV-vaccinen, da aluminium også bruges som 'booster' i andre vacciner, eksempelvis børnevaccinen Di-Te-Ki-Pol-Hib i en mere end fire gange større koncentration end i HPV-vaccinen. Og ved andre vacciner med aluminium som 'booster' for at forstærke effekten er der ingen rapporterede bivirkninger med POTS.

Statusartiklen konkluderer hermed, at HPV-vaccinen ikke medfører en øget hyppighed af en række nye alvorlige lidelser, andre end dem, der allerede er kendte bivirkninger til vaccinen.

I statusartiklen opfordrer lægeskribenterne dog alle danske lægekolleger til, at de piger og unge kvinder, der oplever symptomer efter HPV-vaccination, får en tilstrækkelig udredning, så lægerne sikrer sig, at de får den rette behandling, da de kan have en fysisk, psykiatrisk eller funktionel grundlidelse, der dog »ikke skyldes HPV-vaccinen«.

Statusartiklen er godkendt af disse lægevidenskabelige selskaber:

  • Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (gynækologer og fødselslæger)
  • Dansk Pædiatrisk Selskab (børnelæger)
  • Dansk Cardiologisk Selskab (hjertekarlæger)
  • Dansk Selskab for Folkesundhed (befolkningsstudielæger)
  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (børnepsykiatere)
  • Dansk Selskab for Otolaryngologi, Hoved- & Halskirurgi

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

  • Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (befolkningsstudielæger)
  • Dansk Selskab for Almen Medicin (praktiserende læger)
  • Dansk Selskab for Klinisk Immunologi (immunsygdomslæger)
  • Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (læger, der er eksperter i lægemidler)
  • Dansk Neuropædiatrisk Selskab (læger, der er eksperter i sygdom i nervesystemet hos børn)
  • Dansk Reumatologisk Selskab (gigtlæger)

21/6-16 13:58: Oprindeligt var underrubrikken til artiklen: '12 lægevidenskabelige selskaber har gennemgået den eksisterende viden om HPV-vaccinen'. Da der er tale om en statusartikel fra syv læge forskere, som siden har fået artiklen godkendt af de 12 lægevidenskabelige selskaber var den upræcis. Det er nu rettet. Politiken beklager.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden