Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Barnløshed. Anja er i fertilitetsbehandling på fjerde år. Frygten for aldrig at blive mor har lagt sig som et åg over hendes bevidsthed. For behandlingernes ventetid er lang, og tid er den væsentligste faktor for graviditet.
Foto: MARTIN LEHMANN

Barnløshed. Anja er i fertilitetsbehandling på fjerde år. Frygten for aldrig at blive mor har lagt sig som et åg over hendes bevidsthed. For behandlingernes ventetid er lang, og tid er den væsentligste faktor for graviditet.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Min alder tikker som en bombe under mig«

Anja kæmper på fjerde år for at få et barn. Fertilitetsbehandlingernes ventetid er opslidende. For hun ved, at tiden er hendes største modstander.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg føler mig magtesløs. Jeg er tvunget til at vente, mens min alder er som en tikkende bombe under mig. De sidste fire år har jeg på min fødselsdag tænkt, at næste år på samme tid ville jeg være gravid. Så kommer næste år, og jeg er stadig ikke nået dertil«.

Anja sidder på altanen i sin lejlighed i København og fortæller, om den sorg det er ikke at kunne blive gravid, og om hvor frustrerende ventetiden er, når man er i fertilitetsbehandling. Anja er 39 år og har de sidste fire år været i fertilitetsbehandling for hendes ufrivillige barnløshed.

For fem år siden opsagde Anja sin lejelejlighed og købte en lejlighed, hvor der var plads til børneværelse, og hvor gården var børnevenlig og naboerne unge par, der alle var på tærsklen til at stifte familie.

»Jeg havde slet ikke fantasi til at forestille mig, hvilket forløb jeg var på vej ind i. Al den ventetid, alle de komplikationer og al den frustration«

For Anja har altid vidst, hun ville have børn og op igennem 20'erne ledte hun efter den mand, hun skulle stifte familie med. Hun var fuldt ud bevidst om, at chancen for at opnå en graviditet falder med alderen, derfor besluttede hun sig på hendes 30 års fødselsdag for, at havde hun ikke mødt manden i hendes liv, inden hun nåede midten af trediverne, måtte hun få børnene selv. Og sådan blev det.

Du er gravid inden for et par måneder

Inden Anja for fire år siden startede på sin fertilitetsbehandling, havde hun konsulteret sin egen læge for at blive undersøgt, og hun havde taget imod det gratis tilbud om at få tjekket sin ægreserve. Alt så fint ud, og samtlige læger overbeviste hende om, at hun blot skulle igennem en enkelt insemination eller to, før hun ville være gravid.

Fordi Anja var enlig, midt i trediverne og tilsyneladende ikke havde svært ved at blive gravid, besluttede hun sig for at starte med inseminationsbehandlinger i det private, da hun ikke ville tage en plads i det offentlige fra nogen, der måske havde meget vanskeligt ved at få børn.

Da hun efter halvandet år i det private stadig ikke var blevet gravid, og lægerne nu anbefalede hende at gå videre fra insemination til reagensglas-behandling, valgte hun at flytte over i det offentlige og begynde disse behandlinger på Rigshospitalets Fertilitetsklinik i stedet. Der har hun været de sidste to et halvt år nu. For Anja havde slet ikke så let ved at blive gravid, som lægerne havde troet.

»Jeg havde slet ikke fantasi til at forestille mig, hvilket forløb jeg var på vej ind i. Al den ventetid, alle de komplikationer og al den frustration«, fortæller hun.

Hun taler om de ni inseminationer, hun har været igennem, de seks reagensglasforsøg og de smertefulde ægudtagninger. Den store operation i underlivet og de mange mindre indgreb. Om beskederne om cyster på æggestokkene, problematiske arvæv og muskelknuderne på livmoderen. De lange uger med daglige hormonindsprøjtninger med bivirkninger som hedeture, humørsvingninger og vægtstigning. De mange negative graviditetstest, de to positive og de to ufrivillige aborter.

Ventetiden er det mest frustrerende

»Der er mange ting ved at være i fertilitetsbehandling, der ikke er særlig behagelige, men man gør det, fordi man er desperat. Fordi det er ens største ønske at få et barn«, fortæller Anja.

»Men værst er ventetiden. Det er så langsommelig en proces, og man er fuldstændig magtesløs. Det er jo noget instinktivt og ganske naturligt at få børn. Alle omkring mig får børn, og så står jeg og kan ikke, selvom det er mit største ønske. Og jeg sidder bare fast, er tvunget til at vente, fordi behandlingerne er så langvarige, og der er så få ressourcer til rådighed på fertilitetsklinikkerne«.

»Alle omkring mig får børn, og så står jeg og kan ikke, selvom det er mit største ønske«

Ventetiden er ikke alene hård, fordi behandlingerne i sig selv er fyldt med meget ventetid. Behandlingerne er lange, og man kun kan tilmelde sig på første dag af ens menstruationscyklus. Og på Rigshospitalets Fertilitetsklinik skal man holde en måneds pause efter hvert cyklusforsøg, uanset om man er blevet insemineret eller har været igennem et reagensglasforsøg. Men Rigshospitalet Fertilitetsklinik har også en afvisningspolitik, der gør, at de ikke kan tage mere end fire patienter ind om dagen på grund af ressourcemangel. Det er særligt denne afvisning, eller når klinikken holder sommer- og julelukket fra behandlinger i op til en måned, der er svær, fortæller Anja.

»Det er lettere at vente, mens man er i gang med et forsøg. Så ved man i det mindste, at man prøver, og gør hvad man kan. Det føles som spild af dyrebar tid, når det er en ufrivillig ventetid«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ekstremt frustrerende og opslidende at være i denne konstante venteposition. Jeg havde troet, jeg ville blive mor i midten af 30’erne. Nu er jeg snart 40, og så ryger jeg ud af det offentlige, for så vil de ikke behandle en mere«, fortæller Anja.

GUIDE:

Alene

I dag er gården fyldt med børn, der leger, griner og græder, og forældre der stimler sammen ved havebordene og diskuterer amning, vuggestue, gode børnehaver, skoler og bleskifte. Og selvom Anja holder af alle sine naboer, går hun ikke derned længere. Hun magter ikke den evige påmindelse om, at hun endnu ikke er blevet mor og det efterfølgende stik i hjertet.

»Jeg kan ikke bære tanken om, hvis det aldrig lykkes mig at få børn. Hvad skal jeg bruge resten af mit liv på, hvis det ikke lykkedes? Jeg frygter det så meget, at jeg ikke kan holde ud at tænke på det«, fortæller hun.

Hun ærgrer sig over, at hun fjerner sig fra fællesskabet. Hun kan godt føle sig meget alene. Men efter et mislykket behandlingsforsøg eller en ufrivillig abort er sorgen altoverskyggende, når hun hører naboerne snakke om børn eller børnenes latter i gården, når de leger. Og så er der skammen. Følelsen af, at hun ikke duer. At hun har fejlet som kvinde.

»At få børn er det, hele livet drejer sig om. Måske ikke for det moderne menneske, men det er derfor, man bliver til. Fordi man skal formere sig. Allerede som barn legede jeg jo mor for mine dukker. Jeg havde aldrig troet, det ville være så svært for mig. Jeg kan blive meget skamfuld ved tanken. Jeg er begyndt at føle, at jeg ikke er hundrede procent rigtig. Det gøder bare den underliggende sorg, jeg har. Den vokser sig større«, fortæller hun.

»Jeg kan ikke bære tanken om, hvis det aldrig lykkedes mig at få børn. Hvad skal jeg bruge resten af mit liv på, hvis det ikke lykkedes?«

»For et par år siden håndterede jeg sorgen bedre, men jo længere tid, der går, jo sværere bliver det. Generelt er jeg ved godt mod, men lige efter jeg aborterede første gang, var det en kamp at gå på arbejde. Jeg har holdt min situation hemmelig på jobbet, og måtte bruge al min energi på at holde mig oppe. Det endte med at jeg måtte sygemelde mig nogle dage, men så lå jeg hjemme i min seng og kunne høre børneskridt fra lejligheden over mig. Det kan være svært at lytte til, og så skammer jeg mig over, at jeg har det sådan«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De sidste fire år har Anja heller ikke datet. For hvornår fortæller man den mand, man er på date med, at man skal tidligt hjem, fordi man skal i fertilitetsbehandling næste morgen, og man i princippet kan være gravid i næste måned?

»Eftersom jeg har nået, den alder jeg har, har jeg været nødt til at acceptere, det er vigtigere for mig at få et barn end en mand. Manden kan jeg forhåbentlig nå at finde endnu, men med barnet er der altså en deadline. Det kan godt være hårdt at se på, hvordan andres liv kører af sted med hus, mand og børn, mens mit eget liv er stagneret i den her venteposition«.

  • Anja er et opdigtet navn, da kilden ønskede at være anonym. Politiken er bekendt med kildens identitet.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden