Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Detektiv. Tine Lindvig kalder sig 'the human milk detector' (den menneskelige mælkedetektor, red.) med et skævt smil, for ganske få spor af mælk i maden sætter alle kroppens alarmsystemer i gang. Derfor er hun ekspert i deklarationer.
Foto: Per Folkver

Detektiv. Tine Lindvig kalder sig 'the human milk detector' (den menneskelige mælkedetektor, red.) med et skævt smil, for ganske få spor af mælk i maden sætter alle kroppens alarmsystemer i gang. Derfor er hun ekspert i deklarationer.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ti ture på intensiv: Fejlmærket mad kan koste Tine livet

For tre procent af danskerne, er det med livet som indsats, når de køber ind.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En skive italiensk mortadella-pølse var skurken, da ambulancefolk og læger natten til lørdag 29. september sidste år måtte kæmpe for Tine Lindvigs overlevelse.

Hun og manden havde været på besøg hos nogle venner, og hun tog sig et stykke brød med pølse i kælderkøkkenet, mens manden var oppe i stuen.

Efter et par mundfulde kunne Tine Lindvig mærke en brændende følelse i munden, og vidste, at den var gal. Hun løb op ad trappen, sagde til manden, at han skulle tilkalde ambulancen, og injicerede sig selv i låret – gennem tøjet – med adrenalin fra en af de to faste Epipen-sprøjter, som hun altid har med sig.

LÆS OGSÅ Kort tid efter lå Tine Lindvig i lægeambulancen uden for huset på Allégade i Odense. I tyve minutter arbejdede lægen på at stabilisere hende, før ambulancen kørte de to kilometer mod Odense Universitetshospital (OUH), hvor intensivafdelingen ventede med ilt, mere adrenalin og andre medikamenter, der skulle slå de kraftige allergiske reaktioner ned. Deklarationer giver falsk tryghed Så hurtigt kan det gå, når en hårdt ramt fødevareallergiker indtager fødemidler, han eller hun ikke kan tåle. Og det sker flere gange hver dag, at danskere indlægges eller dukker op på skadestuerne med kraftige allergiske reaktioner. Hvert år er der flere dødsfald som følge af allergisk chok.



I Danmark lider tre-fire procent af potentielt livstruende allergier, som også omfatter allergi overfor stik, medicin, samt patienter med særlige immundefekter.

»Alene på OUH var der sidste år omkring 150 indlæggelser som følge af allergichok eller allergiske reaktioner, der kunne blive dødelige«, siger professor og ledende overlæge Carsten Bindslev-Jensen fra Allergicentret på OUH.

Han viser rundt på allergicentret, hvor hvidkitlede skikkelser snor sig ind og ud mellem patienterne, flertallet er børn i følgeskab med forældre. Her på afdelingen behandler man alle slags allergikere, uanset om allergien rammer luftvejene, huden, giver ondt i maven, eller generer alle dele af kroppen på én gang.

Centrets køkken er spækket med madvarer, som patienterne testes for. Nødder i alle afskygninger, frø, kornsorter, æg, mælkeprodukter, selv en bakke sushi står i køleskabet, klar til at blive brugt, når personalet skal indkredse, hvor en allergi stammer fra.



Især 14 fødevarer er storslemme, når det handler om at fremkalde allergi. Derfor skal de ifølge loven stå på emballagen på en færdigpakket fødevare, så fødevareallergikerne kan styre udenom. Men det giver en falsk tryghed, hvis reglerne ikke bliver overholdt.



»Du kan ikke gardere dig mod uvidenhed og uheld hos producenterne, som kommer til at fejlmærke eller forurene deres varer med ingredienser, som du ikke kan tåle. Patientens reaktion kommer an på, hvor stor en mængde de indtager, og hvor følsomme de er«, siger Carsten Bindslev-Jensen. Han understreger, at selv om man har milde reaktioner første gang, kan symptomerne godt være kraftige, næste gang du spiser det, du ikke kan tåle.

Og symptomerne er vidt forskellige. Ofte kommer flere sammen: Udslæt på huden, nældefeber, kløen i munden og halsen, løbende næse og øjne, ondt i maven, hævelser i mund og hals og astmaanfald. Ved kraftige allergianfald kan alle symptomer komme på en gang.

Som det ofte er sket for Tine Lindvig.

Bagerbrød er en umulighed
Æg, sesam, nødder og mælk er blandt de fødevarer, som Tine Lindvig er allergisk overfor, og som hun forsøger at undgå, hver gang hun køber ind. Hun kører i butikker efter sikre valg: Coop har en sikker plantemargarine, den lokale helsekostforretning fører en række mælkeerstatninger, og Tulip sælger en leverpostej, som de lover er fri for mælk. Bagerens brød og slagterens delikatesser er ikke en mulighed.



Det tager tid at handle. Hun vender og drejer pakkerne, læser gerne på både dansk, tysk, svensk, norsk og engelsk for at se om deklarationen er forkert oversat.

Alligevel er Tine Lindvig blevet hundesyg ti gange på de syv år, der er gået, siden hun måtte erkende, at hun ikke længere kunne tåle den kraftige medicin, der holdt de allergiske reaktioner nede. Hun har oplevet produkter, hvor en ansat i butikken havde sat en forkert label på, og andre, hvor producenten har pøset mælk i, uden at skrive det i ingredienslisten, som loven kræver.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Det første år, efter at jeg måtte droppe medicinen, stolede jeg på, hvad der stod på pakken. Så der røg jeg ind tre gange på et år«, siger Tine Lindvig, som ikke tør spise, med mindre hendes mand, den 16-årige datter eller forældrene er i nærheden og kan tilkalde hjælp. Hun spiser aldrig mad, som hun ikke selv har tilberedt.

Men 29. september sidste år blev hun syg, fordi mortadella-pølsen indeholdt spor af mælk, uden at producenten havde opdaget det. De små mælkerester kan forekomme i varer, fordi virksomheden først bruger produktionsmaskinerne til en slags produkter med mælk i, og derefter laver en vare uden mælk, uden at få gjort rigtigt rent.



Tine klagede til Fødevarestyrelsen, og fødevarekontrollen undersøgte pølsen. De pålagde Dansk Supermarked og deres leverandør at mærke pølsen med påskriften ’kan indeholde spor af mælk’. Men bortset fra det skete der ikke det store for at rette op på fejlen, oplevede Tine Lindvig. Og nu er hun vred.

Kontrolkampagne i gang
At der er et problem med deklarationerne er velkendt hos de danske myndigheder.

For bare to år siden afslørede en kontrolkampagne i Norden, at hver femte ud af 1.000 testede varer i kage-, kiks, brød og chokoladegenren ulovligt indeholdt ingredienser, der kan skade allergikere - men uden at de var mærket korrekt. Blandt varerne fra danske producenter gjaldt det dog kun for hver tyvende vare.



En ny kampagne i marts, april, oktober og november i år skal vise, om mærkningen er blevet bedre.

»Vi tjekker det selvfølgelig, fordi der er plads til forbedring. Har man som virksomhed udeladt et af de allergene stoffer, er det en alvorlig sag«, siger souschef i Fødevarestyrelsen, Pernille Lundquist Madsen. Når myndighederne afslører et produkt, som ikke har deklareret en af de 14 ingredienser fra allergenlisten, skal producenten trække hele partiet tilbage fra markedet.

Indeholder spor af...
De klare regler for mærkning med 14 allergener gælder imidlertid ikke, når det handler om ’spor’ af allergener i maden. Her er det op til den enkelte virksomhed at få gjort tilstrækkeligt rent og sætte grænsen for, hvornår der bør stå spor af mælk eller andre allergener på pakken. Forskningsleder Charlotte Bernhard Madsen fra Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet arbejder for at der i forbindelse med de øvrige EU-mærkningsregler skal opstilles klare grænser for spor af allergener, som virksomheder og myndigheder kan rette sig efter.

»Som det er nu, er det som at sælge elastik i metermål. En virksomhed kan skrive ’spor af nødder’ på pakken, men der er ikke mere i, end i pakken fra nabovirksomheden, hvor der intet står«, siger Charlotte Bernhard Madsen. Hun mener, at det vil være umuligt helt at fjerne alle spor i alle produkter, hvis fødevarerne ikke skal blive for dyre.



»Folk, der er ekstremt følsomme, skal måske have et andet råd, som handler om ikke at spise visse færdigvarer«, siger hun.

Fejl bør medføre bøder

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For Tine Lindvig haster det med en afklaring. For selv om hun bager og laver det meste af sin mad selv, er der varer, som hun ikke kan fremstille. Hun har brug for at kunne stole på varerne. Hvor hun ved de første mange allergianfald bare blev behandlet og dukkede hovedet, er hun nu begyndt at kræve handling af butikkerne. Tre gange har hun klaget over fejldeklarationer, der sendte hende på intensiv. »Jeg er så vred over det, de udsætter mig for, og at min datter skal se mig, når jeg er lige ved at dø. Det er for meget«, siger Tine Lindvig.



LÆS OGSÅ Hun foreslår, at store butikskæder lægger pres på deres leverandører, som skal have store bøder, hvis mærkningsreglerne overskrides. Og at myndighederne skulle have en indsatsgruppe, der kunne køre sagerne, når mennesker som hun selv, bliver ramt af fejldeklarationer. »Det er urimeligt, at det er mig, der skal få dem til at overholde loven. Og i øvrigt med livet som indsats«, siger Tine Lindvig.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden