Erfaren tatovør: Jungletrommerne hjælper mig til at finde de sikreste farver

Bhzzzzzzzz ...

»Åh, det gibber helt i kroppen, når man hører den lyd«.

Henning Jørgensen dypper forsigtigt nålen i den orange farve. De sorte briller sidder helt ude på spidsen af næsen. På væggene ser ildsprudlende drager og samuraikrigere på, mens den snurrende lyd skærer sig igennem Ray LaMontagnes bløde stemme, der flyder ud af højtalerne.

Foto: PETER HOVE OLESEN

Bhzzzzzzzz ….

I Royal Tattoo i Helsingør er Henning Jørgensen ved at lægge sidste hånd på en stor tatovering, som han har arbejdet på i timåneder. To japanske karper, der snor sig op ad Karsten Frederiksens højre arm. Den ene i en stærk orange farve, den anden i mat blå.

»Det er jo et fælles projekt, hver gang man laver sådan en tatovering her. Man får et meget tæt tilhørsforhold til kunden, men det giver også en ubeskrivelig forløsning, når man er ved at være færdig«, siger tatovøren.

LÆS OGSÅ:

De seneste par år har der været heftig debat om de tatoveringsfarver, som tatovørerne benytter. Vidensråd for Forebyggelse fastslog i 2015, at hver tredje dansker får kroniske eller periodevise gener af deres tatovering, hvilket blandt andet kan skyldes farverne.

Ofte er blækket fyldt med bakterier eller skadelige og allergifremkaldende stoffer. For at tage hånd om problemet lancerer Miljø- og Fødevareministeriet i dag en ny national tatoveringsstrategi, med fokus på de skadelige stoffer i tatoveringsfarver.

Henning Jørgensen har dog aldrig oplevet bivirkninger.

»Jeg har fyldt hele kroppe med farve. Vi har ikke komplikationer her, og havde vi brugt risikable farvestoffer, havde vi jo haft mange negative reaktioner. Det har vi ikke«, forklarer han.

Hos Royal Tattoo bruger de kun farve, som er godkendt i EU, men Henning Jørgensen bruger primært sit netværk af tatovører fra hele verden til at finde ud af, hvilke farver han skal undgå.

»Jungletrommerne hjælper mig til at finde de sikreste farver. Hvis der er problemer med en producents blå, brune og røde farve, så ved jeg det med det samme og fravælger. For jungletrommerne er oftere en bedre garanti, end hvis en producents farve er godkendt i et eller andet land«, siger han.

Casper Christensen og en 80-årig

Munden står ikke stille et øjeblik på Henning Jørgensen, når han begejstret fortæller anekdoter og røverhistorier fra sine mere end 30 år i branchen. Han har tatoveret alt fra komikeren Casper Christensen til en 80-årig dame.

Selv fik han sin første tatovering som 13-årig, er opvokset blandt tatoveringsforretningerne på Vesterbro og husker stadig, hvordan han vred nakken af led på sin cykel, når han fik øje på en ny tatovering i en af butikkerne.

»Da jeg fortalte mine forældre, at jeg ville være tatovør, rystede de på hovedet. Miljøet var meget uorganiseret, og der var ikke nogen, som spåede mig mange chancer«, siger han.

I 1979 begyndte han i lære hos en tatovør i Istedgade. Dengang var forholdene væsentlig anderledes end i dag. De tatoverede uden handsker og gjorde ikke så meget ud af hygiejnen.

»Jeg havde helt sorte negle, og vi brugte den samme farve og skiftede ikke engang nåle mellem kunderne. Intet var planlagt på forhånd«, siger han

I dag er det helt anderledes, forklarer Henning Jørgensen fra sin tatovørstol i Royal Tattoo, som han har ejet siden 1983. Væggene er hvide, møblerne er pakket ind i plastikfolie, og der dufter svagt af sæbe. Alle instrumenter bliver steriliseret i et særligt indrettet rum, og der tatoveres kun med engangsnåle.

En tatovering kan noget særligt

Ikke alle tatovører i Danmark har dog samme standard. Som reglerne er i dag, kan enhver nemlig købe sig et tatovørkit og gå i gang. Ingen fører kontrol med branchen.

»Mange tror, at det er nemt at tatovere. Det er det ikke. Derfor er det vigtigt at få sig en uddannelse og gå i lære hos en tatovør, hvor man lærer faget ordentligt. Ellers er man en tikkende bombe, da man ikke aner, hvad man med at gøre«, siger han.

Cirka fire gange om ugen kommer der folk ind i Royal Tattoo, som har forsøgt sig hos en hjemmetatovør. For det meste må han afvise dem, da de er potentielle smittebærere af sygdomme.

Andre kommer ind til ham, efter at de har fået lavet tatoveringer i udlandet.

»Mange steder er de ikke nær så påpasselige med hygiejnen eller farverne, de bruger. Det er det, jeg kalder side gadetatovører«, forklarer han.

Henning Jørgensen ønsker derfor flere regler på området, så længe tatovørbranchen også involveres i processen:

Foto: PETER HOVE OLESEN

»Hvis der bliver lavet for urealistiske regler, som man har set det i andre lande, bliver de bare brudt. Derfor er det vigtigt, at vi, som til daglig har fingrene i malingen, bliver inddraget. Vi har jo en interesse i, at det her foregår under de bedst mulige forhold«.

Flere regler er dog ikke ensbetydende med bedre forhold i branchen generelt.

»Hvis man er lige så vild med tatoveringer, som jeg er, og selv bliver tatoveret, så behøver man ikke flere regler for at gøre sit ypperste. Hver gang der kommer regulering, er det jo ikke Egon i sidegaden, der bliver ramt, men os, der i forvejen har styr på det«, siger han.

Henning Jørgensen lægger nålen fra sig og tørrer den sidste overskydende maling af armen på Karsten Frederiksen med et stykke køkkenrulle:

»Tatoveringer kan noget særligt, for det er noget, som du altid har for dig selv. Alt andet kan blive taget fra dig. Du kan blive dumpet eller skilt, men din tatovering vil du altid have«, siger Henning Jørgensen.

Det var netop en skilsmisse, som fik den 51-årige forsikringsmand Karsten Frederiksen til at få sin første tatovering i 1998. Noget skulle ske. Og ved et tilfælde endte han i Royal Tattoo.

»Jeg har aldrig været nervøs ved hverken hygiejnen eller indholdet i farverne, da jeg stoler på Henning. Det skulle da lige være, at det nogle gange gør ondt, men det kan han jo ikke gøre for«, forklarer han.

Henning Jørgensen griner. For ham er det vigtigste, at kunderne er tilfredse:

»Det kan ødelægge humøret på samtlige i forretningen, hvis folk fortryder deres tatovering. Jeg kan ligge vågen i flere nætter «.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste sundhedsstof fra Politiken, kan du ‘følge’ Sundhed på din Politiken-profil.

Det eneste, du skal gøre, er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge 'Sundhed'. Derefter vil de seneste artikler fra Sundhed helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk.

På samme måde er det muligt at følge alle sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussens artikler.